Suharto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 01:46 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Suharto

Suharto (Kemusuk, Argomulyo, Bantul, 8. juni 1921Jakarta, 27. januar 2008) var indonesisk præsident i perioden 1967-1998. I sin ungdom var han officer i landets nationalrevolution, der fulgte efter uafhængighedserklæringen i 1945.

Suharto kom til magten ved en kombination af behændig politisk manøvrering og magtanvendelse, og da han blev præsident, skabte han en centralistisk magtstruktur baseret på militarisme. Han sikrede sig vestlig støtte under den kolde krig ved sine antikommunistiske holdninger, og dette var afgørende for at tiltrække økonomiske investeringer til landet, der oplevede markante forbedringer i levestandarden i de tre årtier, Suharto var ved magten. Samtidig var han ansvarlig for forfølgelse og drab på politiske modstandere i millionvis, ikke mindst i perioden umiddelbart før magtovertagelsen. Under hans Orde Baru-styre (Ny Orden) trivedes korruptionen, og efterhånden steg utilfredsheden med dette. Da den økonomiske krise i 1990'erne ramte Asien, mistede han efterhånden sin autoritet over landet. Efter massedemonstrationer i 1998 blev han tvunget til at trække sig tilbage fra præsidentposten, og sine sidste år levede Suharto i ensomhed.

Han blev indlagt 4. januar 2008 efter et par år med svigtende helbred, og han døde 27. januar samme år.


PolitikerSpire
Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi