Sveagruva
| Sveagruva | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land |
 Norge |
| Drives af | Store Norske Kulkompani |
| Syssel | Svalbard |
| Ø | Spitsbergen |
| By | Longyearbyen |
| Grundlagt | 1917 |
| Demografi | |
| Indbyggertal | 300 (ingen permanente) (2010) |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +2 |
| Højde m.o.h. | 6 m |
| Oversigtskort | |
Sveagruva (eller Svea) er en mineby på arkipelaget Svalbard, og er placeret for enden af Van Mijenfjorden på den vestlige del af Spitsbergen. Byen er den 3. største bebyggelse på øgruppen, efter Longyearbyen og Barentsburg. Det var svenskere der første gang etablerede byen i 1917.[1] I 1944 blev området ødelagt, men blev hurtig genopført efter 2. verdenskrig.
Der er ingen permanente indbyggere i Sveagruva. Alle de ansatte boer kun midlertidig i huse og barakker imens de arbejder med minedrift i kulminerne Svea Nord for Store Norske Spitsbergen Kulkompani.[2]
Transport
Sveagruva har ikke vejforbindelser til andre byer på Svalbard, og de ansatte pendler til med fly eller snescooter. Omkring 25 gange om ugen flyver flyselskabet Lufttransport fra Svea Flyveplads til Svalbard Lufthavn, Longyear med et 19-sæders Dornier Do 228 fly.
Referencer
- ^ Store Norske. "Svea Nord" ((engelsk)). Hentet 22. november 2010.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ Store Norske. "Important dates in Store Norske's history" ((engelsk)). Hentet 22. november 2010.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
Litteratur
- Dag Avango: Sveagruvan. Svensk gruvhantering mellan industri, diplomati och geovetenskap. Jernkontorets bergshistoriska skriftserie, skrift nr 44, Stockholm 2005. ISBN 91-974131-7-8