Søby Kirke (Syddjurs Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søby Kirke
Generelt
Opført 1100-tallet
Geografi
Adresse Kirkestræde 1, Søby, 8543 Hornslet
Sogn Søby Sogn (Syddjurs Kommune)
Pastorat Ådalens Pastorat
Provsti Syddjurs Provsti
Stift Århus Stift
Kommune Syddjurs Kommune
Eksterne henvisninger
www.ådalskirkerne.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Søby Kirke. (Se også artikler, som begynder med Søby Kirke)

Søby Kirke ligger i Søby, ca. 7 kilometer nordvest for Hornslet. Den blev opført i den romanske tid i 1100-tallet. Kun kor og skib er oprindelige, opførte i tilhugne granitkvadre på sokkel med skråkant. Senere i middelalderen tilføjedes et tårn mod vest, opført i munkesten, samt mod syd et våbenhus opført i munkesten og granit. På nordsiden er to romanske vinduer genåbnet og et tredje rekonstrueret ved en restaurering i 1938. Ved samme lejlighed blev tårnet forhøjet.

Granitudsmykninger[redigér | rediger kildetekst]

På vestsiden af den tilmurede, rundbuede norddør er hugget en løvefigur i højt relief.[1] Syddøren er retkantet med indvendig plankeafdækning. Korbuen med bladværk og dyrefigurer på kragstenene, er bevaret.

Inventar og indre udsmykning[redigér | rediger kildetekst]

Skibets bjælkeloft er fremdraget ved en restaurering i 1938. I koret er indbygget en senmiddelalderlig krydshvælving. På denne hvælving fandt man samme restaurering en kalkmaleridekoration fra ca. 1480, blandt andet med Århus-bispen Ejler Madsen Bølles våbenskjold.

  • Døbefonten er fra oprindelsen i romansk stil med tovsnoninger, buefrise og løver på kummen. På foden har den kronede og bevæbnede menneskefigurer.
  • En udskåret, siddende bispefigur er placeret i norddørens blænding. Den stammer fra en sengotisk altertavle.
  • Degnestolen er fra 1593.
  • Ved døbefonten hænger et lille krucifiks, som hævdes at være ophængt i nattens mulm og mørke engang i 1900-tallet, da man ikke kunne få lov til, eller blive enige om at hænge det op.
  • Alteret består af et alterbord i granitkvadre, som blev tilvirket i 1938. Altertavlen udgøres af et ældre maleri med en korsfæstelsesscene.
  • De lukkede stolestader er fra 1866.
  • Prædikestolen er af ældre dato.
  • I tårnrummet findes to mindetavler, blandt andet for provst Jørgen Madsen (død 1696) og hustru.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Mackeprang: Jyske Granitportaler, s. 244

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


KirkeSpire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion