The Titfield Thunderbolt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Titfield Thunderbolt
Overblik
Originaltitel The Titfield Thunderbolt
Genre Komedie
Instrueret af Charles Crichton
Manuskript af T.E.B. Clarke
Medvirkende Stanley Holloway
George Relph
John Gregson
Musik af Georges Auric
Distributør Ealing Studios
Udgivelsesdato 1952
Længde 84 minutter
Oprindelsesland England
Sprog Engelsk
DVD Kun på engelsk
Links
på IMDb
i SFDb Rediger på Wikidata

The Titfield Thunderbolt (Tog til Titfield) er en britisk film lanceret af Ealing Studios i 1952.

Filmen er inspireret af verdens første veteranbane Talyllyn Railway i Wales. Banen i filmen var dog den nyligt nedlagte engelske bane mellem Camerton og Limpley Stoke, hvor Monkton Combe station spillede Titfield station. Andre scener blev optaget i Freshford, Dunkerton og Bristol.

Titelrollen blev spillet af det da 115 år gamle damplomotiv Lion fra Liverpool-Manchester Jernbane.

Filmen er ikke udgivet på VHS eller DVD i Danmark, men en engelsk DVD blev udgivet 13. november 2006.

Plot

British Rail vil nedlægge sidebanen til Titfield, men anført af byens præst går de lokale sammen om at redde banen. De får succes til ærgrelse for et par lokale rutebilejere, der gør hvad de kan for at stoppe banen, inden den skal til den afgørende eksamen.

Medvirkende

Citater

  • Præsten Sam Weech har fået den dårlige nyhed om jernbanens forestående nedlæggelse:
Sam Weech: They can't close our line, it's unthinkable.
Gordon: What about the old Canterbury-Whitstable line? They closed that.
Sam Weech: Perhaps there were not men of sufficient faith in Canterbury.
(De kan ikke lukke vores jernbane, det er utænkeligt. – Hvad med den gamle Canterbury-Whitstable jernbane? De lukkede den. – Måske var der ikke mænd af tilstrækkelig tro i Canterbury.)


  • Evigt muntre Mr. Valentine er tidligt oppe:
Mrs Valentine: Do you know what time it is?
Valentine: Yes, my love: summer double time.
(Ved du hvad tid det er? – Ja, min kære: dobbelt sommertid.)

Trivia

  • Lokomotivfører, fyrbøder og togfører i begyndelsen af filmen var rigtige medarbejdere fra British Rail
  • Titfield er en sammentrækning af landsbynavnene Titsey og Limpsfield.
  • Til scenen, hvor et lokomotiv kører hen ad vejen, blev der lavet et falsk lokomotiv, der blev sat ovenpå en Bedford-lastbil.

Eksterne henvisninger