Trips

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 12:20 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Thrips
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Thysanoptera
Hjælp til læsning af taksobokse

Thrips (Thysanoptera) er små plantesugende, vingede insekter på ca. 1-2 mm. De bliver også kaldt for gnavpander, tordenfluer, frynsevinger og nittinger.

For det blotte øje ligner insektet nærmest en lille stump bevægelig sort sytråd. Der er mange arter, og de optræder overalt i det åbne land, i haver og lignende, fra april til september. Deres æg lægges på planter og de lever af at suge saft af planter, både af de grønne dele og af frugter. Thrips kan formere sig ukønnet og kan blive til en kolossal mængde i løbet af en sommer.

Navnet tordenfluer skyldes, at visse af arterne på varme sommerdage optræder i uhyre mængder og er umådeligt generende, fordi de kan kravle ind alle vegne og giver kløe overalt hvor de kravler på huden (deraf navnet gnavpander). Også ind i husene kommer de, og de har en tendens til at samle sig i mængder på meget lyse flader, de kan findes lige inden for åbne vinduer eller døre, f.eks. endda under glasset i billedrammer eller i fladskærme.

Kilde

Wikimedia Commons har medier relateret til: