Tobias Lindholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tobias Lindholm, (født 1977) er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter. Tobias Lindholm er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2007.

Lindholm debuterede som manuskriptforfatter på Thomas Vinterbergs "Submarino" fra 2010. Han debuterede som instruktør med det barske fængselsdrama R fra 2010, som han i 2011, sammen med Michael Noer, vandt Bodilprisen for bedste danske film for. Han har senere slået sit navn fast som manuskriptforfatter på Thomas Vinterbergs film, Jagten (2012), og den internationale tv-succes Borgen (2010-13).

Kapringen (2012) er Tobias Lindholms anden spillefilm som instruktør, hvor han også selv har leveret manuskriptet. Kapringen vises ved Filmfestivalen i Venedig 2012 i konkurrenceprogrammet Orizzonti.

Priser

Kapringen vinder juryens pris på Marrakech internationale filmfestival.[1]

Kilder og henvisninger

  1. ^ "Priser 2012". Hentet 2012-12-09.

Eksterne henvisninger


FilmSpire
Denne biografi om en filminstruktør er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi