Valéry Giscard d'Estaing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. jun. 2015, 23:47 af KasparBot (diskussion | bidrag) KasparBot (diskussion | bidrag) (Autoritetsdata moved to wikidata)
Valéry Giscard d'Estaing, 1978
Ridder af Elefantordenen

1978

Valéry Marie René Giscard d'Estaing (født 2. februar 1926 i Koblenz i Tyskland) er en fransk politiker og præsident 1974-1981. Giscard d'Estaing var finansminister 1962-1966 i regeringen Georges Pompidou. Stifter af det liberal-konservative parti UDF i 1978.

Giscard d'Estaing er uddannet fra École Nationale d'Administration 1949-1951.

Efter sit nederlag ved præsidentvalget til François Mitterrand i 1981 har "VGE", som han kaldes, navnlig helliget sig europæiske spørgsmål. Han var i 2002-2003 formand for Konventet for Europas fremtid, der udarbejdede udkast til EU's forfatningstraktat. Giscard d'Estaing blev medlem af Det Franske Akademi i 2003.

I 2005 købte Valery Giscard d'Estaing sammen med sin bror slottet i den lille by Estaing og fortsatte den proces, som faderen havde begyndt i 1923 ved at købe (relever) navnet d'Estaing. Slottet er en imponerende bygning, uegnet til beboelse, men med stor symbolsk værdi. Slottet i Estaing har international betydning, fordi dets sidste adelige ejer admiral d'Estaing deltog i den amerikanske uafhængighedskrig. Admiralen nyder af den grund en vis respekt i USA. Siden admiralens henrettelse i 1794 har slottet Estaing det meste af tiden været nonnekloster. Nonnerne ønskede imidlertid ikke at sælge til familien Giscard. De solgte til kommunen, der fem år senere solgte det til Giscardfamilien på grund af personlig sympati, forklarede borgmesteren. En række medier udtrykte deres modstand eller forundring, men i den franske befolkning vakte købet ikke anstød. Debatten i aviser og fjernsyn vedrørte tre forskellige sider af sagen: 1. Er Giscardfamilien genealogisk berettiget til at fremstå som d'Estaingfamiliens efterkommer? 2. Foregik købet korrekt, og blev nonnerne ikke snydt, da de solgte under markedsprisen for at slottet skulle blive offentlig ejendom? Og 3. Har en republikansk præsident ret til at fremtræde med feudale attributter?

I sin præsidentperiode kørte Giscard d'Estaing et tæt parløb med Tysklands kansler Helmut Schmidt.

Efterfulgte
Georges Pompidou
1969-1974
Frankrigs præsidenter
Efterfulgt af
François Mitterrand
1981-1995


FrankrigSpire
Denne artikel om en fransk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker