Westerlauwersfrisisk

Frisiske (blå), hollandske (lyserød) og nedersaksiske (grøn) dialekter

Tosproget gadenavneskilt (nederlandsk og frisisk)

Westerlauwersfrisisk eller vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederland. I Frisland (frisisk: Fryslân) bor godt 640.000 mennesker (2005), hvoraf 95 % forstår sproget. Godt 350.000 har frisisk som modersmål.

Ud over westerlauwersfrisisk tales på den slesvigske vestkyst mellem Husum og Vidåen samt på øerne udenfor en anden variant af frisisk: nordfrisisk. Både Tyskland og Nederland har anerkendt frisisk som minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af den europæiske pagt for minoritetssprog.

Frisisk er et valgfag i Frisland, og man kan vælge at gå til eksamen i sproget ved de nederlandske undervisningsinstitutioner. Derudover er der også frisiske studieretninger ved universitet i Amsterdam og universitetet i Groningen.

I Frisland bliver der undervist i standardfrisisk, som er baseret på de to vestfrisiske dialekter kleifrisisk og woudfrisisk.

Klassifikation

• Indoeuropæisk
  • Germansk
    • Vestgermansk
      • Anglo-frisisk
        • Frisisk
          • Westerlauwersfrisisk

Inddeling

Westerlauwersfrisisk inddeles i:

• Kleifrisisk (i Kleistreek, som er en speciel del af Friesland, som kulturmæssigt skiller sig ud)
• Woudfrisisk (i de frisiske skove, et område af Friesland: Friese Wouden)
• Zuidwesthoeks (i Zuidwesthoek)
• Hindeloopers (i Hindeloopen)
• Aasters og Westers
• Schiermonnikoogs eller Eilanders (på Schiermonnikoog)