Wikipedia:Sletningsforslag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sletningsforslag Gendannelsesforslag Flytteforslag Sammenskrivningsforslag


Genveje:
WP:SDBS
WP:SLET


Dette er en liste over sletningsforslag. Hvis du har fundet en side, som du mener bør slettes, kan du her på siden foreslå, at den slettes.

Du kan hjælpe ved at læse de nominerede artikler og give din mening til kende. Du kan også hjælpe ved at kigge i Kategori:Sletningsforslag og tilføje de manglende sider her. Der behøver ikke blive oprettet en sletteside nedenfor, hvis sletningen er indlysende (du kan evt. rette sletteforslaget til {{hurtigslet}}), men er sletningsdiskussionen oprettet, skal der opnås konsensus, jf. sletteproceduren, medmindre særlige forhold taler for andet. I et sådant tilfælde bør den bruger der konkluderer redegøre herfor i sletningsdiskussionen. For at undgå misforståelser og fejltagelser, er det derfor vigtigt, at opretteren af et sletningsforslag husker at påsætte {{ds}} på berørte artikels diskussionsside.

Det modsatte af sletningsforslagene er gendannelsesforslagene, som du kan finde på Wikipedia:Gendannelsesforslag.

Man vil ind imellem se forkortelsen SDBS i relation til sletningsforslag; det betyder "Sider Der Bør Slettes" og var tidligere navnet på denne side.

Overvejelser inden en artikel indstilles til sletning[rediger kildetekst]

Inden du foreslår at få en side slettet, bør du blandt andet overveje følgende:

  1. Kan du med fordel gøre den pågældende side til en omdirigeringsside ved at erstatte sidens indhold med #REDIRECT [[navn på artikel med relevant indhold]]? Eller måske sammenskrive artiklen med en anden?
    Måske er der tale om en hyppig fejlstavning/-skrivning eller en anden grammatisk form af ordet/sætningen, som det kan være relevant at beholde som et opslagsord.
  2. Hvis der er tale om en vandaliseret eller meget kortfattet side, kan du så i stedet omskrive den til at indeholde noget relevant?
    Hvis både titel og indhold er noget vås, så brug {{nonsens}}. Du kan se andre sletteskabeloner her: Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Sletning
  3. Er alle henvisninger til siden fjernet? Hvis andre sider stadig peger på sletningsønsket, kan det medføre forældreløse artikler at udføre sletningen. Er alle henvisninger ikke fjernet, og er siden ikke åbenlyst vandaliseret, så begrund hvorfor siden alligevel bør slettes.

Procedure for indstilling til sletning[rediger kildetekst]

Generel procedure[rediger kildetekst]

Sådan indstilles en artikel til sletning:

  1. Tilføj {{Sletningsforslag|Forslag=Navn på siden}} nederst her på siden.
    Herefter vil dit sletteforslag dukke op med link til selve artiklen og til en ny side, hvor forslaget kan diskuteres.
  2. Følg linket "Rediger" ud for dit sletteforslag og tilføj en indledning, der beskriver, hvorfor du laver slette-indstillingen. Indledningen er ikke nødvendigvis en holdningstilkendegivelse, hvorfor den ikke indgår i den samlede konsensusafklaring. Du skal derfor huske at give din mening tilkende med en af koderne nedenfor, når du indstiller, såfremt du har en holdning til sletteforslaget.
    Hvis artiklen omhandler en nulevende person, indsættes skabelonen {{Nulevende person diskussion}} i toppen af sletteforslaget. Vær opmærksom på, at sletningsforslaget ikke må indeholde nedsættende bemærkninger om den pågældende person, men alene skal forholde sig til notabilitetskriterierne.
  3. Tilføj {{ds}} på den pågældende artikels diskussionsside.
    Det sørger for at slettebegrundelsen også kan ses på diskussionssiden.
  4. Gør brugeren, der har oprettet siden, opmærksom på sletningsforslaget via vedkommendes diskussionsside. Hvis siden er blevet redigeret væsentligt af andre, er det også en god idé at gøre disse brugere opmærksom på forslaget.
  5. Tilføj en af sletteskabelonerne ({{Slet}}, {{Notabilitet|SDBS=ja}}, {{Reklame|SDBS=ja}}, {{Snævert emne|SDBS=ja}}, {{Tætpå|SDBS=ja}} eller {{Uencyklopædisk|SDBS=ja}}) hvis denne ikke allerede er indsat. Dette placerer artiklen i kategorien sletningsforslag eller en af underkategorierne.

Benyt ikke det rediger-link der er nederst på siden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste men uvedkommende diskussion.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som Wikipedia:Sletningsforslag/Navn på siden, eller ved at klikke på linket på den i siden påsatte sletningsskabelon, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Sletningsforslag|Forslag=Navn på siden}} her på siden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk.

Debat om forslaget[rediger kildetekst]

Andre wikibrugere kan tilkendegive meninger og kommentere forslaget på diskussionssiden med henblik på at nå frem til konsensus om, hvad der skal foretages.

Modsat andre diskussionssider bruges der i sletningsforslag ikke indrykninger med kolon (:) til at adskille indlæg. I stedet bruges lister, som laves ved at starte hvert indlæg med en enkelt asterisk (*). Som på andre diskussionssider bør indlæg indsættes i kronologisk rækkefølge (jf. Wikipedia:Politik for diskussionssider). Du skal altså indsætte nye indlæg nederst på siden, også selvom du svarer på en andens indlæg. Hvis du ønsker at gøre en anden bruger særligt opmærksom på dit indlæg, kan du nævne vedkommende ved navn – evt. ved brug af {{Ping}}-skabelonen, som indsætter brugerens navn og sender brugeren en notifikation.

For at give et bedre overblik over diskussionen og deltagernes holdninger bruges symboler som Behold og Slet. De kan benyttes således:

Kode Bliver til
* {{SBehold}} begrundelse --~~~~
  • Behold begrundelse --din signatur
* {{Neutral}} begrundelse --~~~~
  • Neutral begrundelse --din signatur
* {{SSlet}} begrundelse --~~~~
  • Slet begrundelse --din signatur
* {{Kommentar}} din kommentar --~~~~
  •  Kommentar din kommentar --din signatur
* {{Spørgsmål}} dit spørgsmål --~~~~
  • Spørgsmål dit spørgsmål --din signatur
* {{SSammenskriv}} din kommentar --~~~~      
  • Sammenskriv din kommentar --din signatur
* {{SFlyt}} din kommentar --~~~~
  •  Flyt din kommentar --din signatur
* {{SOmdir}} din kommentar --~~~~

Bemærk at tilkendegivelser uden begrundelse ikke tilføjer noget – ingen bliver klogere af, at du bare skriver Slet eller Behold.

Hærværk og vandalisme samt fejloprettelser (herunder egne "sandkasser")[rediger kildetekst]

Er der tale om en side, der tydeligvis er oprettet som følge af hærværk eller vandalisme, skal du indsætte skabelon {{nonsens}} eller {{hurtigslet}} øverst på siden (de har samme funktion). Har du oprettet en side ved en fejl eller er færdig med en "sandkasse" og ikke skal bruge den mere, kan du også sætte {{hurtigslet}} på den. Husk altid at begrunde sletteforslaget i beskrivelsesfeltet eller i skabelonen fx {{hurtigslet|Oprettet ved en fejl.}}.

Indstille mange artikler på en gang[rediger kildetekst]

Har du fundet en række artikler, du mener bør slettes, kan du nominere alle artiklerne på én gang (der skal fortsat linkes internt til dem fra alle diskussionssiderne, og der skal også indsættes en sletteskabelon på artiklerne), med fælles begrundelse og underskrift. I ekstreme tilfælde (fx ved forslag om sletning af mere end 20 artikler) kan dette undlades (eller indsættes med bot – bed evt. om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance). I sådanne tilfælde bør det tillige overvejes at indsætte en meddelelse på Wikipedia:Landsbybrønden.

Konsensus og konklusion[rediger kildetekst]

Når der er opnået konsensus om enten at beholde eller slette siden, vil en bruger konkludere på diskussionen. Det foregår ved at indsætte skabelonen {{konklusion}}. Alle registrerede brugere kan konkludere på en diskussion - det anbefales dog, at det ikke er opretteren af forslaget, eller personer der har været involveret i voldsom debat om forslaget. Normalt bør der gå mindst en uge fra sletteforslag til en sletning. Opnås der ikke konsensus, gennemføres forslaget ikke.

Er det en kategori, skabelon eller fil, der skal slettes, skal den være fjernet fra alle artikler før selve sletningen. Indgående links bør om muligt rettes. Der kan evt. anmodes om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance.

Efter konklusionen[rediger kildetekst]

Når der er konkluderet på et forslag, skal beslutningen effektueres.

Hvis det er besluttet, at siden skal slettes, kan personen, der konkluderer selv slette den eller de berørte sider (hvis pågældende er administrator), eller vente på at en administrator gør det.

Hvis det er besluttet, at siden skal beholdes, fjernes skabelonen, der har været brugt i forbindelse med sletningsforslagets oprettelse, fx {{Notabilitet}}, fra artiklen.

Nogle dage efter afgørelsen kan sletteforslaget flyttes til Wikipedia:Sletningsforslag/Arkiv. Der bør gå minimum fem dage inden arkiveringen, så flest mulige har chancen for af se afgørelsen.

Slettede artiklers videre skæbne[rediger kildetekst]

Hvis du mener, at det er en fejl, at en side er blevet slettet, så skriv det på Wikipedia:Gendannelsesforslag.

Slettede sider, som gentagne gange forsøges genoprettet, kan beskyttes mod genoprettelse ved at beskytte artiklen, efter at den er slettet. Dette bruges normalt kun ved gentagne oprettelser af nonsenssider eller andre sider, som der er opnået konsensus om at slette.

Er din artikel indstillet til sletning?[rediger kildetekst]

Ingen her på Wikipedia ejer nogen som helst sider (heller ikke brugersider) og kan bestemme, om en given side skal bevares, slettes, eller hvordan den skal se ud. Du må derfor finde dig i det, hvis andre mener, at en side, du har oprettet eller bidraget til, bør slettes, fordi den ikke skønnes at overholde vores politikker og normer. Dog behøver du naturligvis ikke bare sidde og se på – argumenter i stedet roligt og sagligt for, hvorfor siden bør bevares, og spørg til, om der er ting, der kan ændres eller forbedres. Vær dog opmærksom på, at der er flere forhold, der ikke kan ændres ved redigering af artiklen herunder emnets relevans og din eventuelle tilknytning til det.

Noget, du aldrig må gøre, er at angribe dem, der mener noget andet end dig. Personangreb er ikke tilladt nogen steder på Wikipedia og fremavler kun modvilje, ligesom det kan føre til blokering. Lad venligst også være med at organisere venner, kollegaer og andre til at støtte dig. Dukker der pludselig en række nye brugere op alene for at diskutere et sletningsforslag, vidner det kun om en ensidig interesse i at promovere emnet og ikke i Wikipedia som sådan.

Har andre oprettet en artikel om dig, som du ønsker slettet, stiller tingene sig lidt anderledes. Hvis artiklen helt eller delvist er et udtryk for hetz eller indeholder løgn, chikane, personangreb eller lignende, vil der normalt ikke være noget i vejen for en sletning eller barbering af artiklen, for den slags har intet at gøre på Wikipedia. Er indholdet derimod korrekt, er det til gengæld et spørgsmål om, hvor vidt du er relevant som emne for en artikel. Det er en del automatisk, mens en del andre normalt ikke er. Men der er en gråzone indimellem, og det er her diskussionerne om sletningsforslagene bruges til at finde frem til en afgørelse.

Indstillinger til sletning[rediger kildetekst]

Sletningsforslag: Fredens Kirkes Kor

Fredens Kirkes Kor er oprettet af Bruger:Rikkemn i 2008 og påsat {{notabilitet}} af Bruger:Toxophilus i 2022. Der er noget snak på artiklens diskussionsside. Skal artiklen slettes?
- Sarrus (db) d. 8. maj 2024, 19:22 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Arne Johansen

Arne Johansen er oprettet af Bruger:HannaEllaSandvik og påsat {{notabilitet}} af Bruger:Toxophilus. Skal artiklen slettes?
- Sarrus (db) d. 8. maj 2024, 19:29 (CEST)[svar]

Det kan jeg virkelig ikke se nogen grund til. Det kan godt være, vi er i en gråzone, men jeg synes en hurtig søgning dokumenterer en hel del omtale - og tilmed også en vis betydning for dansk smykkedesign. Derfor: Behold--Brandsen (diskussion) 9. maj 2024, 23:25 (CEST)[svar]
Behold - Enig med Brandsen. --Santac (diskussion) 10. maj 2024, 12:01 (CEST)[svar]
  • Slet - Jeg kan ikke læse notabiliteten ud af artiklen, og med så tynd kildebelægning mener jeg ikke, at den skal beholdes. Hvis nogen forbedrer den med kilder, som Brandsen skriver findes, så kan jeg godt overtales til at ændre mening. Toxophilus (diskussion) 12. maj 2024, 19:55 (CEST)[svar]
Konklusion:
Der er ikke konsensus om at slette artiklen, der derfor beholdes.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:28 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Bente Olesen Nyström

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Bruger:Inge Schjødt oprettede i januar 2024 artiklen om denne billedkunster, der ganske vist har modtaget nogle priser, men som så vidt jeg kan se nærmest ingen omtale har i medier. Umiddelbart rummer artiklen en stribe problemer og har lidt samme reklamerende skær over sig som Marianne Leth Christensen. Hvad siger I andre?--Brandsen (diskussion) 11. maj 2024, 01:52 (CEST)[svar]

Jo, det afgør spørgsmålet om notabiliteten jævnfør de gældende kriterier for biograferede kunstnere. At artiklen kan forbedres kan ikke være en saglig grund for sletning; artiklen er under et halvt år gammel. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 11. maj 2024, 09:38 (CEST)[svar]
Ja, det afgør notabiliteten. Men, nej, det afgør ikke om artiklen skal slettes. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. maj 2024, 09:41 (CEST)[svar]
Har forsøgt at sende Brandsen en mail vedr. tværgående links i sletteforslag: - Åh, vær varsom dermed, undgå at bruge et personnavn, som så figurerer som Sletningsforslag, hver gang, der googles på vedkommende. Diskussionerne er jo desværre ikke interne mellem administratorer - men går offentligt ud, og kan være til stor skade, når de kan findes på Google! Vær lidt mere varsomme, selvom I har nok så travlt. mvh ISH ISH (diskussion) 24. maj 2024, 12:12 (CEST)[svar]
Konklusion:
Der er ikke konsensus om at slette artiklen, der derfor beholdes.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:30 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: FC Midtjyllands fodboldakademi

Jeg foreslår, at vi sletter FC Midtjyllands fodboldakademi pga. artiklen har ingen kilder, om hvordan akademiet virker og i det hele taget, har artiklen ingen kilder.

Artiklen er blevet markeret med {{wikificering}} siden 2009. (Skrev Wdymbydat (diskussion • bidrag) 12. maj 2024, 12:59‎. Husk at signere dine indlæg.)

Konklusion:
Ingen protester, så jeg har slettet artiklen. Hvis nogen er uenige, gendanner vi den og fortsætter sletningsforslaget.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:34 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Centrum (midtby)

Centrum (midtby) har fået skabelonen QA-relevans af Bruger:Madglad, hvilket placerer den i kategorien med notabilitetsproblemer. Madglad argumenterer for, at artiklen er for essay-lignende til wikipedia på diskussionssiden. Skal den beholdes? Toxophilus (diskussion) 12. maj 2024, 20:40 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Cecilie Birkshøj

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Cecilie Birkshøj er en dansk forfatter, der siden 2020 har fået udgivet 6 bøger på forlaget Tellerup. Oprettet af Bruger:Dizzy76. Google giver primært hits på hendes egen hjemmeside, sociale medier samt forlaget og steder der vil sælge hendes bøger. Ikke umiddelbart den store omtale i form af anmeldelser. Toxophilus (diskussion) 12. maj 2024, 20:48 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:37 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Battlekat

Battlekat var et dansk band, der nåede at udgive to EP'er inden de gik i opløsning i 2013. Oprettet af IP-bruger. Toxophilus (diskussion) 12. maj 2024, 20:45 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:39 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Robert Bladt

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Robert Bladt er en dansk teolog og forfatter, og forstander på en højskole. Han har udgivet en række bøger om teologi. Oprettet af Bruger:Nnøbach uden nogen form for kildebelægning. Han er åbenbart blevet kåret som årets teolog i 2023 af Menighedsfakultetet, men det er ikke umiddelbart en stor pris, hvad jeg kan læse mig til, og der findes ikke anden omtale på wiki. Toxophilus (diskussion) 12. maj 2024, 20:52 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Bykerne

Siden Bykerne består af én ordbodsopslagslignende sætning og er endnu tyndere end den sletningsaktuelle Centrum (midtby).

Sletningsforslag: Birgitte Baadegaard

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Birgitte Baadegaard er en dansk foredragsholder og forfatter. Hun har udgivet en række bøger, og nogle af dem har affødt lidt reaktioner. Artiklen er oprettet af Bruger:TrineAskOl som eneste bidrag. Toxophilus (diskussion) 13. maj 2024, 11:09 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Kenneth Cockwhore

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Kenneth Cockwhore er en dansk DJ. Artiklen trænger kraftigt til en wikificering. Han skulle have spillet i flere lande, medvirket i paneldebatter og i to film, som vi dog ikke har artikler om. Oprettet af IP-bruger. Toxophilus (diskussion) 13. maj 2024, 11:14 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:42 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Ole Dahl

Ole Dahl var en dansk læge og akupunktør. Oprettet af IP-bruger i 2010. Ha har udgivet en række bøger og var æresmedlem i Akupunkturselskaber. Artiklen er primært baseret på hans CV. Toxophilus (diskussion) 13. maj 2024, 11:18 (CEST)[svar]

Konklusion:
Der er ikke konsensus om at slette artiklen, der derfor beholdes.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:44 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Electrojuice

Electrojuice er en dansk electronica-duo oprettet af Bruger:DrDose i 2009. De har udgivet ét minialbum med syv numre, som er blevet anmeldt i GAFFA. Er det nok? Toxophilus (diskussion) 13. maj 2024, 11:25 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:45 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Folkeskolens 10. klasseprøve

Folkeskolens 10. klasseprøve er en liste over hvilke fag man skal op i. Artiklen er oprettet af en IP-bruger i 2005 og er uden kilder. Toxophilus (diskussion) 13. maj 2024, 11:28 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:47 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Det aarhusianske forlag Herman & Frudit

Det aarhusianske forlag Herman & Frudit er et dansk forlag. Aritklen er oprettet af en IP-bruger og en anden IP har sat notabilitets-skabelonen på. Har udgivet bøger af en rimelig liste af forfattere, som vi har aritkler om. Toxophilus (diskussion) 13. maj 2024, 11:30 (CEST) Toxophilus (diskussion) 13. maj 2024, 11:30 (CEST)[svar]

Konklusion:
Ikke konsensus for sletning. --Pugilist (diskussion) 28. maj 2024, 13:21 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: København Syd-Vest Boldklub

Selvom jeg selv har oprettet artiklen, skal den slettes pga. manglende notabilitet. Ifølge Wikipedia:Landsbybrønden/Hvilke danske fodboldklubber, spillere og trænere skal med er den FULDSTÆNDIGT urelevant. Jeg oprettede artiklen, da jeg var ny i Wikipedia, og jeg fortryder at oprette den. Artiklen var ikke markeret med {{notabilitet}} da jeg oprettede sletningsforslaget, men jeg tror at artiklen er så urelevant, at der er ingen der har set den.

Konklusion:
Ingen protester, så jeg har slettet artiken. Ved uenighed i dette, kan artiklen gendannes og diskussionen fortsætte.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:51 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Wikipedia-legen

Jeg tvivler meget på om denne side har notabilitet. Legen er vist ikke en officiel leg og har ikke nogen historie bag sig. --Masz (Skriv besked) 23. apr 2009, 13:31 (CEST)

  • Slet - Hvis det bestemmes at siden skal slettes, skal alle omdirigeringerne også ud i skralderen --Masz (Skriv besked) 23. apr 2009, 13:31 (CEST)
  • Slet. Fodnoten giver ikke belæg for artiklens påstand om popularitet. Byrial 23. apr 2009, 13:43 (CEST)
  • Slet - Nu hvor jeg har lavet et direkte link fra, kage til glasur, kan man vel også sige legen er ødelagt... --Harne 24. apr 2009, 07:18 (CEST)
  •  Kommentar Det er altid farligt med artikler om sig selv, så derfor ved jeg endnu ikke hvad jeg vil stemme. Men det kunne jo være, at der var andre kilder end lige den nævnte. Har vi en skabelon vi kan sætte på artikler om os selv? Mht. linket mellem kage og glasur, så kan legen jo sagtens leges med to tilfældige andre artikler. Hvis vi ikke har plads til artikler om os selv, så kunne vi måske flytte dem til en eller anden intern side med forslag til hvad man kan "lege" hvis man keder sig. Fx denne eller noget a la julequizen. --MGA73 24. apr 2009, 07:51 (CEST)
Jeg synes ikke at legen vil være et kæmpe-hit (rettere sagt, så synes jeg at lege er kedelige hvis man ikke vinder noget), hvis den flyttes et andet sted. Julequizzen ligger også i bruger-navnerummet, og det er en opgave-leg, som har mange deltagere, mange spørgsmål og mange opgaver. --Masz (Skriv besked) 26. apr 2009, 17:36 (CEST)
Jeg støtter nu MGA73 i hans forslag. Jeg har selv leget denne 'Wikipedia-leg' mange gange med folk, bl.a. over nettet, hvor man f.eks. skal trykke 'Tilfældig artikel' og så se hvor mange (og hvilke) artikler man skal igennem for hurtigst at komme til en bestemt anden artikel. Det burde afgjort nævnes etellerandet sted. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 26. apr 2009, 17:51 (CEST)
  • Flyt til Wikipedia-navnerummer - Jf. MGA73 og Metalindustrien.--Peter Andersen 26. apr 2009, 17:57 (CEST)
Konklusion:
Artiklen er flyttet til Wikipedia:Wikipedia-legen jf. ovenstående
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 17. maj 2009, 18:03 (CEST)[svar]

Genfremsættelse 2024 af tidligere vedtaget forslag[rediger kildetekst]

Siden Wikipedia-legen blev efter en sletningsdiskussion i 2009 "slettet" - dette ved at flytte siden til Wikipedia-navnerummet.

I 2016 vurderede Metalindustrien at artiklen ikke hørte hjemme i Wikipedia-navnerummet og flyttede den tilbage til artikelnavnerummet, dette uden gendannelsesforslag og forudgående diskussion.

Jeg mener ikke at artiklen hører hjemme nogen steder og at artiklen skal helt slettes. Der er ikke tilstrækkeligt belæg for legens reelle eksistens og artiklen forekommer irrelevant. --Madglad (diskussion) 16. maj 2024, 07:30 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:53 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker

De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker var en jysk tekstilvirksomhed i Aarhus. Artiklen er oprettet af Bruger:Mohammed.K 96 som eneste bidrag i 2014, og den har ikke været rørt siden oprettelsen. Der er ingen kilder og den trænger kraftigt til en wikificering. På Aarhuswiki er en noget mere overskuelig artikel. Toxophilus (diskussion) 16. maj 2024, 08:02 (CEST)[svar]

Konklusion:
Der er ikke konsensus om at slette artiklen, der derfor beholdes.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:56 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Danne

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Danne er en dansk rapper, osm har lige under 200.000 følgere på TikTok. Artiklen er oprettet af Bruger:Dendejligeskribent i 2022 som et af meget få bidrag. De to kilder er til spotify og hans TikTok-profil. Toxophilus (diskussion) 16. maj 2024, 07:58 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 17:58 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Dica

Denne artikel om Dica er markeret med {{notabilitet}}.

  • Behold med 41 medarbejdere og et overskud på 41 mio. kroner. Efter eget udsagn største danske firma indenfor branchen. Nillerdk 8. okt 2009, 12:11 (CEST)
  • Behold --Brandsen 9. okt 2009, 17:25 (CEST)
  • Behold --Santac 12. okt 2009, 10:02 (CEST)
Konklusion:
Beholdes
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 12. feb 2010, 22:36 (CET)

Vi tager runde to, da der ikke er sket noget med artiklen siden sidste sletningsforslag, og der ikke rigtigt blev argumenteret for et behold sidst, men blot afgivet stemmer. Ifølge artiklen er både medarbejderantal og omsætning under det notabilitetsgivende, så der skal andet til. Umiddelbart ser det ud til, at selskabet er blevet købt af Kompan omkring 2013, hvis jeg forstår dette korrekt, og man bliver omdirigeret til Kompans hjemmeside ved at prøve dica.dk. Toxophilus (diskussion) 16. maj 2024, 08:10 (CEST) @Brandsen og Santac: I stemte for et behold sidst, så I må gerne bidrage til diskussionen igen :-)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 19:15 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Finn Donsbæk

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Finn Donsbæk er e formand for studenterrådet på Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fællesråd. Har drevet en boghandel. Oprettet af IP-bruger i 2016. Bruger:Hjart kom forbi med notabilitetsskabelonen i 2022 og kommentaren At være alm. boghandler og engang at have formand for et studenterråd virker lidt tyndt. Toxophilus (diskussion) 16. maj 2024, 08:12 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Vegetarkontakt.dk

Vegetarkontakt.dk er et internetforum fra 2006 primært rettet mod vegetar/veganer-segmentet.

Jeg kan ikke finde de store eksterne kilder og der er ikke meget trafik i deres forum. Når man ser bort fra noget spam fra sidste uge, så var det sidste indlæg for over en måned siden. Der er 7700 registrede brugere.

Den blev opretter i 2008 af Bruger:Nowhereman~dawiki

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 19:20 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Vesterhavskirken

Som diskuteret på Wikipedia:Sletningsforslag/Aroskirken, så er Vesterhavskirken endnu en meget lille frikirke tilknyttet Luthersk Mission.

De skriver selv at der er en 70-90 mennesker til deres gudstjenester og det er for småt, mener jeg.

Den blev oprettet i 2019 af Bruger:Jonask95, som lader til at være næstformand.

@Jonask95: Når du ikke kan finde et sted at slette siden, er det fordi dette kræver, at man har administratorrettigheder.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 19:23 (CEST)[svar]
  •  Kommentar: Der er givetvis mange menigheder, der er "for små". Heriblandt også nogle folkekirkesogne med et lignende eller væsentligt mindre antal aktive medlemmer. Hvad er de objektive kriterier, for hvornår en menighed er relevant eller ej? Nogen kunne jo tage ud til en gudstjeneste i Sydhavn Sogn eller Allehelgens Sogn eller de fleste folkekirkesogn og se om der kommer en brøkdel af 70-90 mennesker til deres gudstjenester. For min skyld kan der sagtens sættes en grænse ved 200 aktive, men der skal gælde samme regler for alle trossamfund. --Madglad (diskussion) 17. maj 2024, 22:26 (CEST)[svar]
    @Madglad Nu er det sognet som administrativ enhed, som er interessant. Der er står aldrig noget om menigheden i sogne-artikler. Steen Th (diskussion) 21. maj 2024, 09:32 (CEST)[svar]
Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 19:23 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Lasse Søgaard

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Lasse Søgaard er en dansk cykelrytter. Artiklen blev oprettet i 2009 af en IP-bruger. Bruger:Vandcykel var forbi i 2022 med notabilitetsskabelonen og kommentaren Ikke kendt nok. B og C rytter. Artiklen har ingen kilder, og han har ikke opnået placeringer ved større løb. Toxophilus (diskussion) 17. maj 2024, 12:59 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning, der hermed er effektueret.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 19:27 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Caitlin Starling

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Caitlin Starling er en gyserforfatter (kan ikke finde ud af hvor hun kommer fra, men antager hun er amerikansk). Artiklen er oprettet af Bruger:Rlh01. Der er lidt kilder, og hun har en hjemmeside. Hun har udgivet tre bøger, hvoraf den ene har været nomineret til Bram Stoker Award for Best First Novel i 2019 for The Luminous Dead (oprettet af Rlh01, men aritklen har også en artikel på en:wiki, og i 2022 var hun nomineret til Dragon Awards. Hun har også modtog en LOHF-award for samme pris der er ingen artikel om forfatteren på en:wiki. Toxophilus (diskussion) 17. maj 2024, 13:06 (CEST)[svar]

  •  Kommentar - Selvom hun har været nomineret til to priser, som er kendte nok til en wiki-artikel, og en enkelt vunden pris som ikke er, så er jeg i tvivl, for jeg synes ikke jeg kan finde meget omtale af hende udover det der står i artiklen, på hendes hjemmeside og når man specifikt ved hvilke priser hun har været i forbindelse med. Toxophilus (diskussion) 17. maj 2024, 13:06 (CEST)[svar]
  •  Kommentar - Det er spøjst, enwiki har tilsyneladende hellere aldrig haft en artikel om hende og artiklen om The Luminous Dead har meget få indgående links. Men den er udgivet på et etableret forlag, så vidt jeg kan se, og nomineringerne syntes jeg også tæller for noget. Men der er virkeligt ikke mange konkrete kilder. Mvh KnudW (diskussion) 17. maj 2024, 14:10 (CEST)[svar]
  •  Kommentar - Det er enormt underligt, at der ikke er noget om hende på enwiki. Jeg hælder mest til Slet i mangel af bedre. --Brandsen (diskussion) 20. maj 2024, 22:44 (CEST)[svar]
    nah, de har det princip at hvis en person kun er kendt for én ting, laver de en artikel om den ting i stedet for om personet. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 20. maj 2024, 23:01 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Danske Våben under Anden Verdenskrig

Danske Våben under Anden Verdenskrig er en liste over med våben, men det fremgår ikke hvordan våbnene er udvalgt eller hvem der har brugt dem, ligesom der ikke er kilder. Listen er oprettet 23. marts 2024 af Bruger:Rozeldk. Jeg opfordrede uden resultat 10. april på Brugerdiskussion:Rozeldk brugeren til anføre kilder og præcisere hvad listen dækker over. Se også Diskussion:Danske Våben under Anden Verdenskrig.

Konklusion:

Sletningsforslag: Hertha Federmann

Hertha Federmann var en tysk forfatter. Artiklen er oprettet af Bruger:Carl Friedrich100 som eneste bidrag, og Bruger:Hjart har indsat notabilitetsskabelonen med kommentaren Hvorfor er denne artikel på dawiki og ikke dewiki?. Der er altså ikke en artikel på de.wiki. Der er lidt kilder i artiklen, men den trænger også til en wikificering. Det er en blindgyde og ingen indgående links. Toxophilus (diskussion) 21. maj 2024, 08:14 (CEST)[svar]

Konklusion:
Der er ikke konsensus om at slette artiklen, der derfor beholdes.
- Sarrus (db) d. 28. maj 2024, 19:37 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Interaktive Digitale Medier

Interaktive Digitale Medier er en uddannelse på Aalborg Universitet, og man kan læse mere på universitets hjemmeside. Artiklen er oprettet af Bruger:MasterRainbow. Toxophilus (diskussion) 21. maj 2024, 08:21 (CEST)[svar]

  • Slet - Den kan nævnes i artiklen om AAU. Det er ikke relevant at have artikler om alle universiteternes studieretninger. Toxophilus (diskussion) 21. maj 2024, 08:21 (CEST)[svar]
  • Slet - Jeg mener at vi tidligere har diskuteret dette emne, og at vi nåede frem til, at vi ikke skal have artikler om diverse fag, der udbydes af universiteterne. De enkelte emner (matematik, teologi, sociologi osv.) kan være relevante, men artikler om fag/kurser på et lokalt dansk universitet er det meget sjældent. Der kan stå noget på universitets fakultets side om, at de udbyder faget, men det er det. Artiklens overskrift er i øvrigt vildledende, så måtte artiklen overleve (hvad den ikke bør), skal den under alle omstændigheder flyttes. -Pugilist (diskussion) 25. maj 2024, 11:44 (CEST)[svar]
  • Behold - Jeg synes, det er fint nok, at man på dawp kan læse information om diverse uddannelser, der udbydes. Artiklen kunne være mere informativ mht. optag mv., men gør ingen skade. Jeg mindes ikke at have set en trendsættende diskussion om, at enkeltstående uddannelser, der udbydes på universiteterne, ikke er notable - mange af de uddannelser, der er anført i Kategori:Videregående uddannelser i Danmark, er vel af denne type. Notabiliteten af en uddannelse som datalogi-økonomi har tidligere været diskuteret, uden at der var konsensus for en sletning. Økonom (diskussion) 29. maj 2024, 08:41 (CEST)[svar]
    Jeg er ikke enig i notabiliteten, men hvis artiklen skal overleve, bør artiklens navn overvejes. Udgangspunktet må være, at Interaktive digitale medier handler om Interaktive digitale medier, ligesom filosofi, matematik, sociologi osv. handler om emnet, ikke et universitetsfag. --Pugilist (diskussion) 29. maj 2024, 15:19 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Philip Patrick Westh

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Philip Patrick Westh er en person som kun er kendt i forbindelse med nogle forbrydelser som han er anklaget for. Jeg finder det upassende at have artikel om en person som kan give indtryk at vedkommende måske er kriminel, da han ikke er dømt for noget. Det galt at han var kategoriseret i Kategori:Kriminelle fra Danmark, hvilken jeg har fjernet, men selve artiklens eksistens kan give det indtryk og risikerer at hænge en uskyldig person ud.

Bemærk at jeg ikke ønsker at tage stilling til skyldsspørgsmålet. Det er ikke Wikipedias opgave at gøre, men udelukkende domstolens opgave, og Wikipedia bør vente med en eventuelt artikel indtil retten har talt. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 24. maj 2024, 15:22 (CEST)[svar]

  • Han er involveret i nogle af de mest omtalte sager i de sidste år, og han blev taget på fersk gerning i Kirkerup-sagen, hvilket han også har indrømmet i retten. Han er beskrevet alle steder i medierne. Så hvorfor ikke en sammenfatning af tingene her. Der er stor interesse for det. Og hvis han noget usædvanligt vil blive frifundet for Kirkerup-sagen, skal det selvfølgelig også nævnes her. Hilsen Vandcykel.
  • Behold - Vi skal være meget opmærksomme på ikke at hænge folk ud på Wikipedia som kriminelle, og vi skal også være tilbageholdende med i det hele taget at acceptere notabilitet som følge af triviel kriminel adfærd. Den konkrete sag har imidlertid påkaldt sig en endog meget stor interesse, og selv om tiltalte ikke er blevet dømt endnu, så har han dog tilstået en spektakulær forbrydelse, hvilken tilståelse i sig selv har medført, at navneforbuddet er blevet ophævet. Det er korrekt, at han ikke er blevet dømt, og at han teoretisk kan blive frifundet, hvis retten vurderer, at der er tale om en falsk tilståelse. Vi er dog nok ude i surrealismens overdrev, idet tiltalte blev anholdt i det hus, hvor den bortførte pige var holdt fanget. Jeg mener ikke, at vi i den situation skal tage stilling til den teoretiske mulighed, at der er tale om en falsk tilståelse - sund fornuft er på sin plads her. Da tiltalte her tilstået alvorlig personfarlig kriminalitet i en sag, der har påkaldt sig en meget stor opmærksomhed, ser jeg ikke noget grundlag for at slette artiklen. --Pugilist (diskussion) 24. maj 2024, 15:42 (CEST)[svar]
  • At sagen er relevant er ikke ensbetydende med, at vi skal hænge en person ud for en forbrydelse, han endnu ikke er dømt skyldig i. Wikipedia skal ikke vurdere sandsynligheden for, hvordan en retssag falder ud. Wikipedia kan citere kilders vurdering om emnet, men ikke selv foretage en. Faktum er, at manden ikke er dømt, så vi ved ikke, om han er skyldig. Vi bør således heller ikke vurdere sandhedsværdien af tilståelsen. Det er rettens opgave. Jeg er (også) betænkelig ved at have en artikel om ham, når han ikke er dømt endnu. Hælder derfor til Slet. Kan gendannes såfremt han kendes skyldig.
    - Sarrus (db) d. 24. maj 2024, 17:31 (CEST)[svar]
    Vender du ikke sagen på hovedet?
    Ved at forlange domstolsverifikation af tilståelsen foretages netop en vurdering af, at ellers ubestridt faktum muligvis ikke er rigtigt. Hverken anklagemyndighed eller forsvarer stiller spørgsmålstegn ved tilståelsen, så hvorfor skal Wikipedia på egen hånd vurdere sandsynligheden for, at tilståelsen måske ikke er rigtig?
    Vi kan ikke indføre et krav om domstolsverifikation af gængs og ubestridt fakta, som vi under normale omstændigheder lægger til grund.
    Jeg er helt enig i, at vi ikke skal “hænge folk ud”, men det forekommer anstrengt at hævde, at vi hænger biograferede ud som gerningsmand til en alvorlig forbrydelse, når oplysningen er baseret på biograferedes eget udsagn.
    Pugilist (diskussion) 25. maj 2024, 11:02 (CEST)[svar]
    Jeg skriver jo netop også, at vi ikke skal vurdere sandhedsværdien af tilståelsen :-).
    - Sarrus (db) d. 25. maj 2024, 11:15 (CEST)[svar]
    Det er det, der er pointen: At du netop vurderer, at der ikke er sandhedsværdi i tilståelsen, førend der er domstolsverifikation.
    Pugilist (diskussion) 25. maj 2024, 11:21 (CEST)[svar]
    Jeg har ikke foretaget en vurdering. Det lader jeg retten gøre.
    - Sarrus (db) d. 25. maj 2024, 11:23 (CEST)[svar]
    Og det er jo i sig selv en vurdering. -Pugilist (diskussion) 25. maj 2024, 11:50 (CEST)[svar]
    Så er det jo også rettens vurdering. Ikke en, jeg foretager. Det er retten, der vurderer, om folk er skyldige. Hverken wikipedianere, politikere eller journalister. Om man så ønsker, at Wikipedia skal have en artikel om ham alligevel, er en anden sag. Der lader det pt. til, at wikipedianerne vurderer, at det skal man. Og det respekterer jeg fuldt ud, trods uenigheden, så lad os stoppe her :-).
    - Sarrus (db) d. 25. maj 2024, 12:05 (CEST)[svar]
  • Behold - Jeg vil heller ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet, men idet han jo selv har tilstået dele af forbrydelsen, så ved vi jo, at han bliver dømt. Og vi ved også, at han bliver idømt en straf, der er højere end to års fængsel. Med andre ord: Det er helt inden for skiven at have en artikel om ham inden for kort tid - og det synes jeg sådan set også, det er i dag med tanke på den offentlige interesse og medieomtale af sagen. Jeg er helt enig med Bruger:Pugilist her, og jeg vil gå så vidt som at kalde det noget fjolleri at slette artiklen nu for at gendanne den igen om få måneder. --Brandsen (diskussion) 24. maj 2024, 20:06 (CEST)[svar]
jeg har siddet i retssal 6 i næstved imod philip patrick westh hver minut op til 24-05-2024 / det er dumt at sige, at philip patrick westh kan være uskyldig i at bortføre pigen det er rigtigt, at Philip Patrick Westh bør der stå på, hvad faren og moren hedder mv., ligesom der gør i alle biografier / men det er netop philip patrick westh og hans slægtninge, der prøver at gøre det svært for dem der skriver på wikipedia, at tilføje de der oplysninger / philip patrick westh er omtalt for bortførelse med navns nævnelse "philip west", og flere live-blogge er fyldt med oplysninger fra journalister der sidder i første række i retssal 6 / de bedste kilder man kan ønske sig at henvise til / så fylder philip patrick westh en stor del af opmærksomheden for tiden / Philip Patrick Westh siden er første side i henvisningerne, når der googles efter "philip patrick westh" / wikipedia kan ikke være bekendt for, at skjule om en mand, bare for den masse af beviser for, at manden er godt gået i gang med at voldtage en pige efter en ihjel / hvem kan ønske at tie philip patrick westh ihjel / kartebolle opfordrer til at tie hans gamle navn på wikipedia ihjel / er det "westh" Den første anden luise hjerming christensen asperger viking (diskussion) 25. maj 2024, 12:30 (CEST)[svar]
Du kan have en holdning til det konkrete sletteforslag, men stråmandsargumenter og beskyldninger om, at en navngiven bruger er identisk med en person, der er anklaget for alvorlige forbrydelser, skal du ikke sprede her.
- Pugilist (diskussion) 25. maj 2024, 12:38 (CEST)[svar]
jeg spørger bare hvad kartebolles gamle navn er Den første anden luise hjerming christensen asperger viking (diskussion) 25. maj 2024, 12:43 (CEST)[svar]
Hvorfor skulle det være noget negativt for tiltalte, at han bliver kendt b.la. grundet, at han nu har sin egen Wikipedia-side? Mange forbrydere fryder sig over famøsitet. Jeg synes klart, at denne artikel bør slettes, specielt når vedkommende ikke er dømt. Iowikiw9 (diskussion) 26. maj 2024, 16:35 (CEST)[svar]
Om siden skal slettes eller ej, afgøres ikke af, om der spekuleres i, om biograferede er glad for siden eller ej. - Pugilist (diskussion) 26. maj 2024, 17:22 (CEST)[svar]
  • Behold - en så omtalt person, der har relation til flere højt profilerede sager bør have en saglig artikel på Wikipedia. Toxophilus (diskussion) 26. maj 2024, 19:29 (CEST)[svar]
  • Slet - Principielt bør vi vente til endelig dom at skrive en artikel, at det er en dømt og ikke en tiltalt vi skriver om. Dvs også til evt ankesag er færdig i landsretten, hvis en sag kommer der.
Spørgsmålet er også, hvad er mest interessant. Det er sagen med Emilie Meng, som er mest interessant, med den omtale den sag har fået og Kirkerup-sagen derefter. Her kunne man skrive om den dømte, når det sker. --Steen Th (diskussion) 28. maj 2024, 09:09 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Marvallous Keene

Marvallous Keene var en amerikansk morder, der blev henrettet i 2009 som person nr. 1000 i Ohio. Artiklen er oprettet af en IP-bruger, og Bruger:Dipsacus fullonum satte notabilitetsskabelon på med noten En kilde. Indsætter {{Notabilitet}} - Artiklen handler ikke om personen. Der er én kilde i artiklen, og den findes ikke på en:wiki. Toxophilus (diskussion) 28. maj 2024, 19:33 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Frederic Tornvig Kissow

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Frederic Tornvig Kissow er en dansk skuespiller og skuespiller, der her medvirket i to serier på DR. Han har kørt for Team Kvickly Odder Junior Artiklen er oprettet af en IP-bruger, og Bruger:Brandsen har sat notabilitet på. Bruger:Vandcykel har udvidet. Han har profiler på både film- og cykelsider. Er han notabel? Toxophilus (diskussion) 28. maj 2024, 19:37 (CEST)[svar]

Slet - Har medvirket i Klassen sæson 3 og 4 ud af de 8. Jeg kender kun serien perifært, men det virker fra beskrivelsen som om der er rigtig mange forskellige børn med i de enkelte sæsoner (22-24?) og at de enkelte børn har varierende grad af hovedrolle hen over sæsonen. Cykelkarrieren er ikke notabilitetsgivende. --Santac (diskussion) 28. maj 2024, 20:15 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Kenneth 'Kjaerby' Kjaerby

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Kenneth 'Kjaerby' Kjaerby er en dansk esports-udøver, der ifølge artiklen har spille Counter Strike på et "semi højt niveau." Artiklen er oprettet af Bruger:Omengoesvroom i 2022, og jeg har sat notabilitet på. Hen hurtig google-søgning viser ikke det store. Toxophilus (diskussion) 28. maj 2024, 19:40 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Philip May

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Philip May er en dansk reality-"stjerne", der har medvirket i en række forskellige realityshows. Han har også modtaget nogle priser ved realityawards. Artiklen er blottet for kilder. Den er oprettet af Bruger:Mesteren2022 i 2022 og Bruger:Hjart satte notabilitet på. Der er enkelte indgående links fra artikler om programmer han har medvirket i. Da han har været på tv er der en del hits på google fra forskellige sladderblade, der beskriver hans privatliv. Toxophilus (diskussion) 28. maj 2024, 19:46 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Musimi

Musimi var ifølge artiklen "en af Danmarks første leverandører af IP-telefoni", men blev købt af Tellio i 2005. Artiklen er oprettet af Bruger:Snailwalker i 2005. Jeg har sat notabilitet på. Der står intet om markedsandele eller antal kunder. Toxophilus (diskussion) 28. maj 2024, 19:49 (CEST)[svar]

  • Slet - Hvis der var dokumentation for at de var de første, så kunne jeg måske godt se relevansen, men hvis ikke nogen kan finde et par slagkraftige argumenter, så mener jeg den skal slettes. Toxophilus (diskussion) 28. maj 2024, 19:49 (CEST)[svar]
  • Slet - Generelt mener jeg, at vi bør være large overfor erhvervsrelaterede artikler (uden reklame ..). Men skal en virksomhed, der ikke er automatisk notabel, have omtale, er det en forudsætning, at virksomheden på den ene eller anden måde har et særpræg eller påkalder sig så meget interesse, at det må formodes, at der vil være interesserede, der kunne finde på at søge information om virksomheden andet end ved at søge i diverse erhvervsregistre. F.s.v. Musimi er der ikke noget i artiklen, der tyder på et sådant særpræg. At de var "en af de første" i en branche, er ikke nok. --Pugilist (diskussion) 29. maj 2024, 13:25 (CEST)[svar]