Ægte guldsmede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Ægte guldsmede ?
Ægte guldsmed
Ægte guldsmed
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Underrække: Hexapoda (Seksbenede dyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Odonata (Guldsmede)
Underorden: Anisoptera
Overfamilier
  • Aeshnoidea
  • Cordulegastroidea
  • Libelluloidea
Stor Mosaikguldsmed
En guldsmeds hoved

Ægte guldsmede (underordenen Anisoptera) er vingede insekter, hvis larver er vanddyr.

Disse adskiller sig fra alle andre insektlarver ved, at underlæben er omdannet til en udskydelig tang, som kaldes "masken", hvorved bytte fanges. De bruger ikke en puppe til at forvandle sig med, nymferne (som i dette tilfælde er larven) kryber op på land lige før forvandlingen. Den nye, forvandlede guldsmed er meget blød og hænger tit i nogle timer ved den tomme nymfehud, før den er hærdet så meget, at den kan flyve. Den 35 mm lange vandnymfe som har gællebladene i bagenden som hos alle vandnymfer. Den er ret almindelig i større dam og Søer mellem vandplanter. Den 38 mm lange guldsmed er ikke så almindelig som vandnymferne. Hunnen har gule øjne. Den findes som regel kun ved søer og store damme, hvor den flyver lavt over vandet i juni/august, og den tager kun mindre bytte.

Den blå guldsmed hører til de største guldsmede der findes her i Danmark. Den er 7-8 cm lang og dens vinger er cirka 11 cm. Man kan let kende den blå guldsmed, på grund af størrelsen, men også på grund af farven. Den er brunlig på brystet, med to gullige striber på hver side, og bagkroppen er mørk, med blå pletter. Den er næsten altid i nærheden af en eller en mose. Men den kan også være på de åbne steder i skoven. Når den har fundet et sted at finde føde, så skal der ikke komme andre guldsmede, og hvis der kommer en anden guldsmed bliver den jagtet væk. Hvert af guldsmedens øjne består af cirka 30.000 små øjne der sidder meget tæt ved siden af hinanden, så den kan bruge det som et øje. Den spiser insekter. Dens fjender er fugle og frøer. Grunden til, at den gerne vil være ved et vandhul er, at der er mange insekter. Larven spiser små fisk, haletudser og insekter. Som fangeredskab bruger den sin underlæbe, der er temmelig lang. Den ligner en lille arm, der kan bøje og strække sig, normalt er den foldet sammen under larvens hoved.

En voksen guldsmed lever over vandet, mens guldsmedelarver lever i vandet. Guldsmede spiser insekter, og guldsmedelarverne tager insektlarver, haletudser og små fisk. Når en guldsmedlarve kommer frem af ægget, søger den ned til bunden, hvor den opholder sig i de næste 3-4 år. Mens den ligger der, bruger den for det meste, tiden til at kravle omkring i de halvrådne plantedele. Stille og roligt, bevæger den sig. De lange, tynde ben er ikke rettet fremad, som hos den voksne guldsmed, men derimod ud til siderne, så de er velegnede som gang-lemmer. I søen er der mange fødedyr for guldsmedelarverne, og de voksne guldsmede fanger insekter ved søens overflade.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]