AVM

AVM står for Arterievenøs Malformation og er en karmisdannelse, der menes at ske i blodårer på fosterstadiet. Det kan forekomme i hele kroppen, mest alvorligt når det er i hjernen eller i rygmarven.

Symptomer kan være hovedpine, manglende funktioner, krampeanfald og hjerneblødning. De opstår når blodet føres gennem AVM, og derfor ikke når hen til de lokalområder, der skulle have det. Symptomer kan typisk opstå, når patienten er i midten af tyverne. Kun en vis procentdel får symptomer.

Når AVM'en opdages, vurderes det, hvordan den bedst behandles. Placeringen af AVM kan betyde, at det er nødvendigt at fjerne den for at undgå en blødning.

Før i tiden kunne det kun gøres ved kirurgisk indgreb. I dag er der tre behandlinger, der vælges ud fra størrelse og placering af AVM. Sidder den i hjernen og er størrelsen mindre end 3 cm. kan strålebehandling være den bedste metode. Er de større, kan man vælge at embolisere AVM, indtil den er stoppet op med fx lim. Hvis den ikke kan stoppes helt, kan emboliseringer mindske risikoen for blødning under kirurgisk indgreb. Muligvis kan en rest fjernes ved strålebehandling.

Embolisering foretages i dag på hospitaler i Odense, København og Århus.

Eksterne henvisninger

• Information fra center for små handicap
• Se også den engelske artikel om AVM.
• Behandling af AVM på OUH.
• Patientinformation fra OUH.
• Om AVM på RH

Stub Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.