Arterie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Åre.

Arterie (Latin: arteria, pl. arteriae, betød oprindeligt "luftholdig" jf. græske aer og engelske air, da man i sin tid troede at åresystemet indeholdt luft). Kaldes på dansk pulsåre og er en åre, der fører iltet blod fra hjertet til andre organer i kroppen, i modsætning til en vene, der fører iltfattigt, men kuldioxid-rigt blod tilbage til hjertet.

Enkelte arterier fører afiltet blod med sig, for eksempel lungearterien (truncus pulmonalis og aa. pulmonales) og enkelte vener fører iltet blod med sig, for eksempel navlevenen (v. umbilicalis).

Arterioler er de mindste arterier. De fører det iltede blod det sidste stykke ud til kapillærene. De kaldes også muskulære arterier, da de er omgivet af glat muskulatur, der kan regulere diameteren. Det er her et stort fald i trykket i forhold til arterierne ses.

Arteriernes opbygning[redigér | redigér wikikode]

Arterievæggen

Arterierne er elastiske kar. Dette er en nødvendighed, da det arterielle blod fra hjertet ikke flyder i en jævn strøm, men kommer i stød, der skyldes hjerteaktionen. Karrene skal derfor kunne tilpasse sig denne midlertidige øgede blodvolumen. Elasticiteten af de store arterier muliggøre at de kan akkumulere en stor del af hjertets slagvolumen fra systolen og frigøre dette i diastolen. Herved sker der en udjævning af blodstrømmen således at det ikke kun løber i den tid hvor hjertet trækker sig sammen(systolen).
I karvæggene ligger muskler, der kan udvide og sammentrække karrene hvorved deres indre diameter (lumen) ændres. Denne ændring i karrenes aktivitet vil hvis der er tale om en lille arterie (arteriole) betyder en ændring i modstanden i karet hvorved blodtrykket kan reguleres. Modstanden i de store arterier er kun meget lille og her vil en ændring i karets aktivitet betyde at elasticiteten ændre sig i stedet og herved hvor meget blod arterien kan akkumulere i systolen.

Forestiller man sig et tværsnit af en arterie (fx aorta) vil man finde tre lag, der tilsammen udgør karvæggen. Det drejer sig indefra og ud om tunica intima, media et adventitia, altså inderste, midterste og yderste hinde eller hylster.

  • Tunica intima er laget, der er i kontakt med blodet, så det består af endotelceller, som groft sagt bare er en beskyttende beklædning.
  • Tunica media er laget, der indeholder det førnævnte elastiske væv og den glatte muskulatur, der justerer blodtrykket.
  • Tunica adventitia er et lag bindevæv, der holder sammen på det hele. Det er også her blodkarrets egen blodforsyning indtræder fra udefrakommende små arterier, ligesom den glatte muskulaturs nerver også træder ind i karret her.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: