Académie royale de peinture et de sculpture

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. mar. 2015, 01:24 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)

Académie royale de peinture et de sculpture (Det Kongelige Akademi for Maleri og Skulptur), Paris, blev grundlagt i 1648 efter italiensk forbillede, såsom Accademia di San Luca i Rom. Paris havde allerede Académie de Saint-Luc, som var loge for byens kunstnere i lighed med andre Guild of Saint Luke. Formålet med akademiet var at professionalisere de kunstnere, som arbejdede for det franske hof og at give dem et godkendelsesstempel, som kunstnerne fra Saint Luke's guild ikke fik.

I 1661 kom akademiet under kontrol af Jean-Baptiste Colbert, som gjorde kunstarterne til et vigtigt element i forherligelsen af solkongen, Ludvig XIV. Fra 1683 nåede det sin største indflydelse under ledelse af Charles Le Brun med et medlemshierarki og strengt uddannelsessystem.

Den 8. august 1793 under den Franske revolution blev det ophævet af Nationalkonventet, da dette påbød ophævelse af "toutes les académies et sociétés littéraires patentées ou dotées par la Nation".

Akademiet omdøbtes senere til Académie de peinture et de sculpture. Det er desuden ansvarligt for Académie de France i villa Médicis i Rom (grundlagt i 1666), som giver lovende kunstnere muligheder for at studere i Rom.

I 1816 sammensluttedes akademiet med Académie de musique (Musikakademiet, grundlagt i 1669) og Académie d'architecture (Arkitekturakademiet, grundlagt i 1671), hvorved opstod Académie des beaux-arts (Akademiet for de skønne kunster), som er et af de fem akademier i Institut de France.

Delvis liste over medlemmer

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Koordinater: 48°51′26″N 2°20′13″Ø / 48.8572°N 2.3369°Ø / 48.8572; 2.3369