Afdragsfrit lån

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller sektion er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Se diskussionsside
Clockimportant.svg

Udtrykket afdragsfrit lån beskriver en type lån uden løbende afdrag i dele af (eller hele) lånets løbetid.

Afdragsfrie realkreditlån i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Afdragsfrie realkreditlån blev introduceret i Danmark i 2003 og er siden blevet meget populære.[1] I alt var der ultimo 2008 udstedt afdragsfrie lån til private og erhverv for 1.037 mia. kr. hvoraf de 736 mia. kr., svarende til ca. 71 pct., var variabelt forrentede (rentetilpassede) lån. Ved udgangen af 2008 var der udstedt afdragsfrie lån til ejerboliger og fritidshuse for i alt 626 mia. kr., i forhold til 547 mia. kr. på samme tidspunkt året før. Dermed udgør afdragsfrie lån i alt 49 pct. af den samlede udlånsmasse for ejerboliger og fritidshuse, i mod ca. 45 pct. året før.[2]

Økonomi- og Erhvervsministeriet har beregnet at indførelsen af afdragsfrie lån har betydet en stigning i huspriserne på 5% siden indførelsen.[3]

Betalingsforløb med afdragsfrie lån[redigér | redigér wikikode]

I afdragsfrie perioder skal man alene betale rente og bidrag på lånet. Lånets hovedstol skal naturligvis stadig betales, så afdragsfrihed i én periode fører til tilsvarende større afdrag i resten af løbetiden (evt. som en enkelt betaling ved afdragsfrihedens afslutning eller lånets udløb).[4][5]

De afdragsfrie låns indflydelse på huspriserne[redigér | redigér wikikode]

De afdragsfrie lån og skattestoppet, der fastfrøs ejendomsværdiskatten – ikke bare i procent, men i kroner og øre – fremhæves ofte som forklaring på, at korrektionen på det danske ejendomsmarked angiveligt var kraftigere end i andre lande.[6]

Jens Kjær Sørensen har formuleret risikoen ved variabelt forrentede, afdragsfrie lån således:

Citat Boligejere med disse risiko-lån kan komme i en gevaldig klemme i det øjeblik, de mange hjælpepakker til økonomien begynder at virke. For så begynder inflationen igen at stige. Sker det, vil det med noget nær sikkerhed føre til renteforhøjelser i de fleste europæiske lande, herunder Danmark, fordi den europæiske centralbank ECB har et erklæret mål om at holde inflationen nede. Derfor er det meget risikabelt, når vi herhjemme nu ser en øget anvendelse af de afdragsfrie lån. Det var netop dem, der i perioden 2003 til 2006 fik boligpriserne til at gå amok og danskerne til at øge deres gæld alt for voldsomt[7] Citat
cand.polit. Jens Kjær Sørensen

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Afdragsfrit lån - ja tak. epn.dk. 24-02-2009. Hentet 24-07-2009. 
  2. Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutterFinanstilsynet
  3. Notat om afdragsfrie lån og prisstigninger på boligmarkedet. Økonomi- og Erhvervsministeriet. 09-10-2008. Hentet 24-07-2009. 
  4. Afdragsfrie lån: Billige i starten – dyre i længden, Lars Erik Skovgaard, Business.dk 19. april 2013
  5. Boligejere i klemme: Afdragsfri lån udløber, Newspaq, Avisen.dk 29. december 2014
  6. Overvismand: Skattestoppet gjorde krisen værre- Poliiken, 8. august 2009
  7. Kraftig advarsel mod afdragsfrie lån - Dine penge, 30.april 2009
Økonomi Stub
Denne artikel om økonomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.