Agil systemudvikling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Agil systemudvikling er en fællesbetegnelse for en række softwareudviklingsmetodikker, hvor vægten ligger på løbende at levere værdi til kunden gennem iterativ udvikling. Dvs måder at planlægge og kontrollere softwareudvikling, hvor man hurtigt kan levere en ny version af softwaren når der kommer ændringsønsker fra slutbrugerne. Extreme Programming og Scrum er eksempler på agile metodikker mens vandfaldsmodellen er modsætningen til agile metoder. På dansk bruges også ordet adræt udvikling da agil og adræt er synonymer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Allerede tilbage i 1957 brugte man iterative metodikker i softwareudvikling. I 1990'erne opstod der kritik af at udviklingsmetoderne var blevet for omfattende og for langsomme til at reagere på ændrede ønsker fra kunderne. Der blev derfor introduceret det der dengang blev kaldt for "lightweight" metodikker bl.a. scrum i 1995, extreme programming i 1996 og feature driven development. De betegnes nu som agile metodikker.

Det agile manifest[redigér | redigér wikikode]

I februar 2001 satte 17 softwareudviklere sig sammen for at diskutere hvordan man kunne fremme brugen af agile metoder og kom frem til følgende manifest, som beskriver de grundlæggende værdier i agil udvikling:[1]

  • Individer og interaktioner frem for processer og værktøjer
  • Fungerende software frem for omfattende dokumentation
  • Kundesamarbejde frem for kontraktforhandling
  • Reaktion på ændringer frem for at følge en plan

Det vil sige, at selv om emnerne i højre side har værdi, har emnerne til venstre større værdi.

Referencer[redigér | redigér wikikode]