Alka Forsikring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Alka)
Gå til: navigation, søg

Alka Forsikring, formelt Forsikrings-Aktieselskabet Alka, er et dansk forsikringsselskab, der blev etableret i 1944. Selskabet tegner skades- og gruppelivsforsikringer. Alka har en markedsandel på knap 5% [1].

Alka er opstået ved fusion af Arbejdernes Livsforsikring, grundlagt 1903, og Dansk Kooperativ Assurance, grundlagt 1929, og er udsprunget af den danske arbejderbevægelse. I løbet af historien har Alka vokset sig større ved en række opkøb. I 1992 købte Alka forsikringsselskabet Nordlyset af engelske Provincial, og i 1998 overtog man Salus Ansvar i Danmark, som var ejet af Salus Ansvar Sakförsäkrings Aktiebolag i Sverige. I 2003 købtes Allianz Nordeuropa, der var den tyske forsikringskoncern Allianz' danske datterselskab.

54,2% af aktierne i Alka ejes af LO's medlemsforbund; således ejer FOA, HK, NNF og 3F alle mindst 5% af aktierne. 35,69% ejes af en række kooperative virksomheder, herunder Arbejdernes Landsbank, mens nordiske søsterselskaber som det kooperative forsikringsselskab Folksam i Sverige ejer 10,1%. De resterende 0,01% ejes af Alkas medarbejdere.[2]

Alka har hovedsæde i Høje Taastrup. Administrerende direktør er Jens Bærentsen. Alkas værdier er Gejst, Enkelhed og Tillid.

Medlem af Kooperationen – den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark

Kilder og eksterne henvisninger [redigér]

Kilder [redigér]