Almindelig Akeleje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Almindelig Akeleje ?
Aquilegia vulgaris - Harilik kurekell.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Ranunculales (Ranunkel-ordenen)
Familie: Ranunculaceae (Ranunkel-familien)
Slægt: Aquilegia (Akeleje)
Art: A. vulgaris
Videnskabeligt artsnavn
Aquilegia vulgaris
L.
Aquilegia vulgaris


Almindelig Akeleje (Aquilegia vulgaris) er en 40-100 cm høj urt, der er almindelig plantet og i Danmark findes forvildet hist og her. På Bornholm vokser den dog vildt i fugtige enge og krat.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Almindelig Akeleje er en flerårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst. Stænglerne er oprette og forgrenede uden hår. De grundstillede blade er flerdobbelt trekoblede med omvendt ægformede småblade, der er trelappede med tandet rand. Stængelbladene har aflange småblade med hel rand.

Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, åbne stande. De enkelte blomster er 5-tallige med to kranse af blosterblade, hvoraf den inderste har lange nektarsporer. Blomsterne er blå eller blåviolette. Frugterne er 5-rummede bælgkapsler med mange frø.

Rodsystemet består af en kraftig jordstængel og grove siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 m (75 x 50 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Almindelig Akeleje
L = 6 T = 6 K = 4 F = 4 R = 7 N = 4

Almindelig Akeleje er udbredt i Nordafrika og Europa. I Danmark findes den – meget sjældent – på Bornholm. Arten er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder med fugtig, kalk- og næringsrig jord. Derfor træffes den mest i lysninger, langs skovbryn og i enge.

På fugtige, lysåbne voksesteder i de østrigske alper findes arten sammen med bl.a. Alm. Brunelle, Alm. Kællingetand, Bjerg-Baldrian, Bjerg-Knopurt, Bjerg-Rose, Buksbom-Mælkeurt, Due-Skabiose, Dværg-Klokke, Europæisk Engblomme, Fruebær, Lav Bakketidsel, Pilebladet Tusindstråle, Rundbladet Bærmispel og Vår-Lyng[1]

Giftighed[redigér | redigér wikikode]

Hele planten er giftig.



Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.