Almindelig boghvede
| Almindelig boghvede | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Caryophyllales (Nellike-ordenen) |
| Familie | Polygonaceae (Pileurt-familien) |
| Slægt | Fagopyrum (Boghvede) |
| Art | Fagopyrum esculentum |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Almindelig boghvede (Fagopyrum esculentum) hører til pileurt-familien (Polygonaceae) og egentlig ikke er en kornart. Dens frugt er en trekantet nød, men den ligner korn meget i sin sammensætning og betragtes normalt som en kornart.
Boghveden er vildtvoksende i Sibirien. Den har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet calcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor. Boghvede er letfordøjelig og velegnet som diætmad.
En del mennesker er allergiske overfor farvestoffet fagopyrin, som findes i boghvedens yderskal. Man kan fjerne fagopyrinen ved at skylle boghveden med kogt vand.
Hel boghvede koges som ris eller grød. Kornene får en grødlig konsistens under kogning, hvorfor den bør dekstrineres, inden den tilberedes som ris. Boghvedemel bruges bl.a. til galettes (franske madpandekager).
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |