Almindelig Ulvefod
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Lycopodium clavatum
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Lycopodium clavatum L. |
|||||||||||||||
|
|
Almindelig ulvefod (Lycopodium clavatum) er en jordboende karplante. Den sporebærende plante består af en jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del der har opstigende gaffeldelte stængler med talrige, tætsiddende, bittesmå bleggrønne blade i mange utydelige rækker. I toppen af visse skud sidder parvis de 2-3 cm lange gullige strobilus på en lang ligeledes gullig stilk med ganske få spredte blade.
- Ikke-synlige træk
Det meste af planten er over jorden, men fra den krybende jordstængel udgår små primitive hvidlige rødder.
- Størrelse
5-25 cm. Den krybende jordstængel kan blive indtil 100 cm.
- Hjemsted
Hist og her i Jylland og på Bornholm - temmelig sjælden i resten af landet. Heder og lysninger - gerne i bakket terræn og på skærnter. Almindelig ulvefod er den mest udbredte art af Lycopodium - også i Danmark.
- Anvendelse
AU anvendes i homoepatisk lægekunst, hvor den svage basiske gift fra stænglen anvendes imod en række symptomer. Sporerene udgør et fint pulver, som i gamle dage blev brugt til at pudre børnenumser og piller. I dag bruges sporerne til at beskytte malerier imod stød, men er bedst kendt for deres evne til at brænde når de spredes i luften (heksemel) Sporernes udstrækning er 27 my-meter (0,000027 meter), og de er i stand til at skabe en vandafvisente hinde.
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
 |
Stub Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
