Bornholm
For alternative betydninger, se Bornholm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bornholm)
| Bornholm | |
|---|---|
Østerlars Rundkirke |
|
| Geografi | |
| Sted | Østersøen |
| Koordinater | |
| Areal | 588,5 km² |
| Administration | |
| Land | Danmark |
| Regionskommune | Bornholms Regionskommune |
| Største by | Rønne (14.031 indb.) |
| Demografi | |
| Folketal | 41.802 (2011) |
| Befolkningstæthed | 71,63/km² |
Bornholm er med Christiansø og Frederiksø Danmarks østligste punkter. Bornholm kaldes også for klippeøen eller solskinsøen. Øen har et areal på 588,5 km² og der er 41.802 indbyggere (2011).[1]
Bornholm falder under Bornholms Regionskommune som igen hører under Region Hovedstaden. Christiansø og Frederiksø tilhørte Bornholms Amt (uden at være del af nogen kommune) fra 1970 til 2003,[2] men siden 2003 er Ertholmene helt uden for den kommunale inddeling i Danmark. Ertholmene ejes af den danske stat og styres af Forsvarsministeriet.[3]
Øen er en del af det gamle danske kerneland Skånelandene, og er den eneste, som i dag er dansk.
Øen har form som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten er ca. 30 km; omkredsen er 141,4 km. Størrelsen gør øen velegnet til cykelferie. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er udlagt som cykelstier og snor sig fint gennem terrænet med svage stigninger. Den snoede linieføring skyldes, at jernbanen skulle passere de enkelte bestyrelsesmedlemmers gårde.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bornholms forhistorie
[redigér] Vikingetiden
Øen var selvstændig med egen konge.
Opdelingen i fire herreder er sket i vikingetiden.
[redigér] Middelalderen
Bornholm har ikke haft egentlige landsbyer, men har siden oldtiden bestået af spredtliggende enkeltgårde og ofte huse, som lå på række. Gårdene registreret i 1616 viser det tydeligt.
Kongen og kirken var længe i strid om Hammershus og dermed om herredømmet over Bornholm. I over 200 år - frem til 1525 - var "slottet" (Hammershus) underlagt bispestolen, hvorefter Frederik 1. gav Bornholm som len til lübeckerne som pant i 50 år. Det var både et pant for lån og en tak for fordrivelse af Christian 2. Bornholm var dansk len frem til enevælden.
På Bornholms middelaldercenter kan man komme ud og se hvordan det var i middelalderen. Hver sommer er der træf.
[redigér] Enevælden
Bornholm tilfaldt Sverige, da Danmark mistede Skånelandene ved Freden i Roskilde efter Svenskekrigene, men en oprørsgruppe under ledelse af bl.a. Jens Pedersen Kofoed og Villum Clausen medvirkede til, at Bornholm befriede sig selv i december 1658 efter drabet på den svenske kommandant Johan Printzensköld i Rønne, 8. december 1658. Ved Freden i København 27. maj 1660 kom Bornholm igen formelt under Danmark, mod at 18 godser i Skåne de Bornholms vederlagsgodser skulle købes til den svenske krone [4].
[redigér] Attenhundredetallets befolkningsudvikling
Befolkningen var i årene 1800 til 1880 fordoblet fra ca. 20.000 til 40.000 og fulgt resten af landets fordobling fra en til to millioner. Men efter 1900 gik befolkningstallet på Bornholm langsomt i stå mellem 40 til 50.000, mens resten af Danmark fordoblede sit indbyggertal fra to-en-halv million til ca. 5 millioner i 1900-tallet.
Hvis Bornholm havde fulgt udviklingen i Restdanmark, ville der have været en befolkning på over 100.000 indbyggere i dag.
[redigér] Bornholm under 2. verdenskrig
Ved Dueodde findes to store tyske kanonbunkere, der aldrig blev bygget færdig. Bornholm blev først besat den 10. april 1940 og ikke som resten af Danmark 9. april 1940 og heller ikke befriet 4. maj 1945. Den tyske kommandant von Kamptz nægtede at kapitulere til russerne. Det bevirkede at Rønne og Nexø blev bombaderet af russerne 7. og 8. maj 1945. Russerne ankom den 9. maj og befriede øen. De forlod først Bornholm igen den 5. april 1946, og først da sluttede besættelsen for Bornholm. Efter krigen fik Bornholm hjælp fra Sverige med genopbygningen af Rønne og Nexø.
[redigér] Bornholm under den kolde krig
Under den kolde krig i 1950' og60'erne var der frygt for, at Sovjetunionen ville invadere Bornholm, som de frivilligt havde forladt i 1946. Bornholm lå for Nato et strategisk sted i Østersøen tæt på DDR og Polen, der hørte til Warszawapagten.
[redigér] Byer
De større byer på øen ligger ved kysten og har en havn – med én undtagelse: Aakirkeby (der dog har en havn ved Boderne). Den største hedder Rønne og så følger ellers – med uret – Hasle, Sandvig, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Nexø.
Bornholms største byer efter indbyggertal pr. 1. januar 2009:
|
|
|
[redigér] Befolkningstal
|
Kilde: Statistikbanken Statistical Yearbook 2009: Area and population. Regions and inhabited islands |
[redigér] Erhverv
[redigér] Turisme
Turisme udgør en vigtig del af indtjeningen. Det skyldes mange spændende udflugtsmål:
- Hammershus
- Skoven Almindingen med Rytterknægten og Ekkodalen
- Lilleborg
- Paradisbakkerne med Rokkestenen
- Strandene ved sydkysten: Boderne, Pedersker, Balka og Dueodde
- Klippepartier mellem Hasle og Hammershus, Jons Kapel, samt
- Helligdomsklipperne mellem Gudhjem og Tejn
- Rundkirkerne i Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker
- Andre særprægede middelalderkirker i Allinge, Aakirkeby, Rutsker, Ibsker, Knudsker og betydelige rester i Østermarie
- Bornholms Kunstmuseum i Rø
[redigér] Fiskeri
Tidligere var fiskeriet en vigtig bestanddel af det bornholmske næringsliv, og laks og sild fra Østersøen var verdenskendte bearbejdet af de mange røgerier. Indskrænkninger i fiskeriet i Østersøen har dog begrænset disse aktiviteter, men røgerierne i Gudhjem, Svaneke, Hasle, Allinge, Sømarken, Aarsdale og Nexø glæder kunderne med friske, røgede fisk. En "bornholmer" kan både være et standur og en røget gylden sild. "Sol over Gudhjem" er et stykke smørrebrød, med røget sild med rå æggeblomme og løg eller purløg.
[redigér] Ure
En "bornholmer" kan også være et standur. Urindustrien begyndte efter strandingen af et engelsk skib lastet med standure til Rusland. Fingerfærdige bornholmske håndværkere fik fat på nogle af dem og begyndte selv at fabrikere ure. De afsattes også i hovedstaden. Familien Arboe leverede mange af de betydeligste urmagere i det 18. og 19. århundrede. Håndlavede bornholmere fremstilles stadig i Rønne.
[redigér] Øvrigt erhverv
Leret i undergrunden blev anvendt både af Den kongelige Porcelainsfabrik og de lokale pottemagerværksteder. Hjorth stentøj i Rønne blev landskendt. Maleren og forfatteren Holger Drachmann arbejdede der. Fabrikken i Storegade er nu et arbejdende museum.
Jensen Group blev grundlagt af en maskinfabrikant fra Østermarie i 1937. Industrivirksomheden har afdelinger i Rønne, Sverige, Tyskland, Schweiz og USA. Den er en af Bornholms største arbejdspladser og producerer udstyr til industrivaskerier som lavenergi vaske- og foldemaskiner. Fremstillingen af flere produkter flyttes i 2012 fra udlandet til Rønne.
[redigér] Kultur
Malerne Oluf Høst er født i Svaneke og Michael Ancher i Rutsker Sogn. Forfatteren Martin Andersen Nexø er opvokset i Nexø og uddannet i Østermarie.
Bornholm har to uofficielle flag, der kan anvendes efter behov. Det viste flag er det såkaldte turistflag, der er et Dannebrog med grønt kors i stedet for et hvidt. Det er det mest populære flag. Det bruges blandt andet af de Bornholmske styrker, når de er på øvelse i Danmark eller udsendt. Desuden bruger tyskerne det tit som gæsteflag på deres både, når de lægger til på Bornholm. Det andet flag, der har hvide kanter omkring det grønne kors, kaldes Bornholmsflaget, og det bruges mest på Nordbornholm.[Kilde mangler]
[redigér] Geologi
Grundfjeldet ligger nær jordoverfladen, og klipper er meget almindelige især på Nordbornholm.
Granit findes i flere forskellige varianter. Den er anvendt til Christiansborg og til Elefantporten på Carlsberg.
Sandsten findes på Nexøs fortove og i byens stengærder. Desuden i Frihedsstøtten i København.
Der findes mange stenbrud på Bornholm, men flere er lukkede. Det største er Stubbeløkken, som stadig er i drift, og som ønskes udvidet.[5] Det er 124m dybt[6] og rækker 53m under havets overflade;[7] et af Danmarks lavest liggende åbne steder.
[redigér] Religion
Religion har gennem tiderne spillet en stor rolle på Bornholm. Det ses af de mange kirker, mødesale og missionshuse der findes rund på øen. Antallet af de forskellige trossamfund er stort.[8][9]
Indtil 1848 fandtes der kun folkekirken på Bornholm. Men så kom baptisterne til øen, og fem bornholmere blev straks døbt af dem. I baptisternes storhedstid havde de 13 mødesale. Nu er der én baptistkirke i Rønne og et kapel i Østerlars.
I 1850 kom to mormonpræster fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til Bornholm, og i løbet af århundredet blev ca. hundrede bornholmere konfirmeret og flyttede til Salt Lake City. I dag forkynder mormonerne stadig deres budskab fra hus-til-hus.
I 1860'erne blev Peter Christian Trandberg præst i folkekirken, men han blev inspireret af Søren Kierkegaard. Det gav mange konflikter og flere kirker lukkede dørene for ham. Han dannede Foreningen til Evangeliets Fremme med øgenavnet Bornholmerne. Det blev til Luthersk Missionsforening. I 1892 blev Evangelisk Luthersk Missionsforeningen oprettet. Indre Missions forening kom til øen i 1890'erne. Den havde i sin storhedstid cirka 50 missionshuse. Nu er omkring halvdelen i brug.
I 1892 kom syvende dags adventisterne til Bornholm. De har en kirke i Tejn. Frelsens Hær kom året efter til Rønne. Metodistkirken blev oprettet i 1895 og byggede en kirke i Rønne i 1918.
Bibelstudenterne nu Jehovas Vidner kom til Bornholm i 1897. De har haft flere mødesteder i Rønne, Allinge, Nexø og Aakirkeby. Rigssalen i Aakirkeby blev lukket i 1990'erne. Rigssalen i Rønne fungerer også som stævnehal.
Kort efter årskiftet i 1900 kom den romersk-katolske kirke til Rønne og Aakirkeby. Bygningerne blev finansieret af katolske menigheder i Nederlandene. I 1960'erne kom Myrendal Kloster i Olsker.
I 1920 blev Pinsekirken oprettet i Rønne og Tejn.
Der er kommet flere trosretninger til øen med indvandrere. Der findes et zenbuddhistisk kloster i Østermarie, en gruppe Bahá'ier og Zionskirken har mødested i Rønne. Flere af disse trossamfund annoncerer deres gudstjenester i Rytterknegten.[10]
[redigér] Se også
[redigér] Kilder
- ↑ Statistikbanken Tabel BEF44
- ↑ denstoredanske.dk
- ↑ Om Christiansø fra Forsvarsministeriet
- ↑ Bornholm Befrier sig selv
- ↑ Jens Ørberg. NCC Roads vil udvide granitbrud på Snorrebakken Danmarks Radio, 1 Marts 2011. Tilgået: 16 Marts 2011.
- ↑ Denne Uges Bornholm 03 side 22, Bornholms Tidende, Maj 2010. Tilgået: 16 Marts 2011.
- ↑ Lennart Pedersen og Hanne Tøttrup. Dagbog Bornholm Dansk Ornitologforening, 2000. Tilgået: 16 Marts 2011.
- ↑ Oplev Bornholm (c) 2009 - Forlaget Hovedland - Søren Olsen. ISBN 978-87-7070-113-6
- ↑ Bornholms Historie - fra oldtiden til år 1900 (c) 2008 - William Dams Forlag, Rønne. ISBN 978-8787021982
- ↑ Rytterknægten s.35
[redigér] Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Velkommen til Bornholm
- Nyheder fra Bornholm
- Ferie på Bornholm
- Bornholm under 2. verdenskrig
- Bornholm.net
- Bornholmer Billeder
- Bornholms Historie
|
||||||||
|
||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
