Andet Vatikanerkoncil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. jan. 2015, 20:19 af Steenth (diskussion | bidrag) Steenth (diskussion | bidrag) (WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Interwiki link skrevet som et ekstern link))

Det andet Vatikanerkoncil, også kaldet Vatikan II, er det 21. økumeniske koncil, dvs. fælleskirkelige kirkemøde, hvor den romersk-katolske kirkes biskopper og kardinaler mødtes i Vatikanet i Rom i årene 19621965 for at drøfte spørgsmål af interesse for hele kirken.

Topmødet samlede mere end 2540 katolske biskopper og overhoveder for de katolske ordenssamfund. Desuden deltog en række repræsentanter fra andre kirkesamfund.

Koncilets hovedanliggende var at finde nye veje for den katolske kirkes forkyndelse af det kristne evangelium i den moderne verden. Den nyvalgte pave Johannes XXIII (pave 195863) havde 25. januar 1959 indkaldt til stormødet; men det blev hans efterfølger Paul VI (pave 1963 – 78), der fik lov at afslutte koncilet.

De mange diskussioner mundede ud i fire koncilvedtagelser (såkaldte konstitutioner, dvs. bekendelsesskrifter), ni dekreter og tre erklæringer om religiøse og liturgiske emner. To af de bedst kendte konstitutioner er Lumen Gentium (Folkenes lys) fra 1964, som er koncilets dogmatiske konstitution, og Gaudium et Spes (Glæde og håb) fra 1965, som er koncilets pastorale konstitution.

Efter koncilet blev den katolske liturgi reformeret, så den mere ligner protestantisk gudstjeneste; reformen følger kun i et vist omfang de anbefalinger, koncilet formulerede i dokumentet Sacrosanctum Concilium (Det hellige koncil) fra 1963. Den krise, som dette medførte, gav sig bl.a. udtryk i at mange præster forlod præstestanden eller tilsluttede sig nye præsteselskaber, som fastholdt liturgi og troslære fra før konncilet. Det vigtigste af disse er Pius d. X's broderskab [1] som blev grundlagt af den franske ærkebiskop Marcel Lefebvre i 1968, og som i dag tæller godt 600 præster og 4 biskopper. Broderskabet anfægter også andre af koncilets ideer, herunder den principielle ligestilling af religioner, legitimiteten af at adskille samfund og religion (kirke og stat), og biskoppernes kollegialitet som indebærer en reduktion af Paveembedets overhøjhed.

Eksterne kilder/henvisninger

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.