Andrew Hull Foote

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Andrew H. Foote

Andrew Hull Foote (12. september 180626. juni 1863), var admiral i den amerikanske flåde, hvor han gjorde tjeneste under den amerikanske borgerkrigUnionens side.

Foote kvalificerede sig til optagelse på hærens militærakademi West Point i 1822, men seks måneder senere forlod han akademiet og accepterede en udnævnelse som kadet i den amerikanske flåde og påbegyndte sin uddannelse på flådeakademiet Annapolis.

Foote gjorde i de følgende år tjeneste i Caribien, Stillehavet og Middelhavet.

Under tjeneste ved den afrikanske kyst var han meget aktiv i forbindelse med at bekæmpe den organiserede slavehandel i samarbejde med den engelske flåde.

Foote blev udnævnt til kaptajn (commander) i 1856 og fik kommando over et af flådens skibe, som opererede i kinesiske farvande samt virkede som observatør under de britiske operationer (Opiumskrigen) mod kineserne i Canton, Kina.

Ved udbruddet af den amerikanske borgerkrig gjorde han sig specielt bemærket ved tre træfninger ved Fort Henry, Fort Donelson, hvor han blev såret i den ene fod, og ø-nummer 10.

Foote var en af de seniorofficerer, som var ansvarlig for afskaffelse af de tildelte spiritusrationer i flåden i 1862.

Biografi i forbindelse med flådekarriere[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • J. M. Hoppins biografi om Foote, 1874

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]