Apollo 13

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Apollo 13 (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Apollo 13)
Apollo 13 emblem

Apollo 13 var den syvende bemandede mission i Apollo-programmet. Det skulle have været den tredje månelanding, der skulle have fundet sted i Fra Mauro højlandet. Men i stedet blev missionen berømt for den eksplosion, der skete i servicemodulet og den efterfølgende vanskelige, men succesfulde redningsmission tilbage til Jorden.

Missionen i tal[redigér | redigér wikikode]

  • Affyring: 11. april 1970 kl.19:13:00 UTC
    Kennedy Space Center, LC 39A
  • Månepassage: (Pericynthion) 15. april 1970 kl. 00:21:00 UTC
    254,3 km fra Månen, 400.171 km fra Jorden
  • Landing: 18. april 1970 kl.18:07:41 UTC 21 deg 38 min S, 165 deg 22 min V, SØ for Samoa og 6,5 km fra redningsskibet USS Iwo Jima.
  • Varighed: 142 timer 54 minuter 41 sekunder
  • Masse: Kommandomodul 28.945 kg; Månelandingsfartøj 15.235 kg


Besætning[redigér | redigér wikikode]

Apollo 13 besætning: (V-H: Lovell, Swigert og Haise)
Den ødelagte kommandosektion

Kaldenavne[redigér | redigér wikikode]

Kommandomodul: Odyssey
Månelandingsfartøj: Aquarius

Eksplosionen[redigér | redigér wikikode]

Gnome-speakernotes.svg
"Houston, we've had a problem."
Swigert og Lovell rapporterer eksplosionen den 13. april 1970 (engelsk)

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Mens rumskibet var på vej mod Månen, eksploderede ilttank nummer 2 i servicemodulet, da besætningen tændte for et 'piskeris', der skulle røre rundt i den flydende ilt. Eksplosionen beskadigede andre dele i servicemodulet, herunder ilttank nummer 1. Eksplosionen skyldtes at 'piskeriset' var blevet konstrueret tidligt i designfasen. Efterfølgende var den elektriske spænding i servicemodulet blevet forøget, men det var der ikke blevet taget højde for i piskeriset, og derfor smeltede det. Ilden fik trykket i tanken til at stige til mere end 7 MPa og tanken eksploderede.

Tabet af begge ilttanke betød at der ikke længere kunne produceres strøm og den planlagte månelanding måtte aflyses. I stedet skulle rumskibet blot passere rundt om Månen og vende tilbage til Jorden.

Hele verden fulgte med spændingen redningsmissionen på fjernsynet, mens besætningen med assistance fra jordkontrollen kæmpede med at få lirket rumskibet tilbage til Jorden. Månelandingsfartøjet spillede en central rolle som redningsbåd. Efter eksplosionen var der kun strøm til 10 timer i kommandomodulets nødbatterier, og den skulle bruges til landingen.

Et af de største problemer var at det var bygget til at to mand kunne opholde sig i det i to dage – nu skulle tre mand opholde sig i det i fire dage. Filtrene til kultveilte kunne ikke klare den ekstra belastning og reservefiltrene i kommandomodulet havde en anden form, og kunne ikke umiddelbart anvendes. Men det lykkedes at bygge en tilkobling af forskellige stumper om bord.

For at fartøjet kunne vende tilbage til Jorden var en kursændring nødvendig. Normalt ville det nemt kunne klares med servicemodulets raketmotor, men man ville ikke risikere at bruge den, da man ikke vidste om den havde taget skade. I stedet for brugte man månelandingsfartøjets landingsmotor. Den blev ovenikøbet tændt endnu en gang for at foretage en mindre kurskorrektion, selvom den kun var bygget til at kunne tændes en gang.

Før landingen måtte besætningen afkaste såvel månelandingsfartøj som servicemodul. Først da fik de mulighed for at se den omfattende skade, som var forårsaget af eksplosionen.

Ifølge legenden skete ulykken med ilttanken d. 13. april, kl. 13:13 (Houstontid): På den efterfølgende pressekonference, begyndte Jim Lovell sin redegørelse med ordene "I am not a superstitious person...".

Noter[redigér | redigér wikikode]

Swigert erstattede i sidste øjeblik Ken Mattingly, der senere fløj til Månen om bord på Apollo 16. Mattingly havde været udsat for smitte med sygdommen mæslinger inden missionen, og NASA insisterede på at han derfor ikke kunne få lov til at flyve i rummet, da han ikke havde haft sygdommen, og NASA ville ikke risikere at han blev syg under missonen. I stedet kom han til at udfylde en særdeles vigtig rolle i simulatorerne under afklaringen af, hvorledes man kunne redde besætningen sikkert tilbage til Jorden. Mattingly fik ikke mæslinger.

Fred Haise blev syg af en art influenza under den sidste del af missionen.

Kommandomodulet er udstillet i Kansas Cosmosphere and Space Center, Hutchinson, Kansas. Det var tidligere i Musée de l'Air, Paris. Månelandingsfartøjet brændte op i Jordens atmosfære den 17. april 1970.

Begivenhederne omkring Apollo 13 er portrætteret i Ron Howards spillefilm af samme navn fra 1995, med Tom Hanks i hovedrollen som Jim Lovell.

Fulgte efter:
Apollo 12
Apollo-programmet Fulgt af:
Apollo 14

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: