Artillerigranat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. feb. 2015, 07:43 af OctraBot (diskussion | bidrag) OctraBot (diskussion | bidrag) (Migreret til Wikidata på d:Q318028.)
Kanonkugler fra Vasa, som sank i 1628.
M107 – en moderne 155mm højeksplosiv granat.

Artillerigranater er kort sagt det, kanoner skyder med. Der findes flere forskellige typer granater, fx AA-granater (antiluftskyts), AT-granater (antikampvognsgranater), AP-granater (pansergennemtrængelige granater) og HE-granater (højeksplosive granater).

De første artillerigranater bestod af jernkugler, der passede ind i 1300-tallets kanoner (kanonkugler). Jernkuglerne eksploderede ikke men fløj hen over jorden ca. 250 meter, hvorefter de ramte jorden og trillede videre med høj fart, og dræbte alt på deres vej.

Granaterne eksploderede ikke før i 1500-tallet, hvor man fandt på at fylde dem op med krudt. Artilleriet blev dog stadig ikke udnyttet fuldt ud indtil kort før 1. verdenskrig, hvor man fandt på at rette kanonerne op, med en hælding på op til 50°. Haubitserne var født.

Under 1. verdenskrig blev granaterne udformet så de fik mest muligt fart, når de blev skudt af. Det var i denne krig, at artilleri første gang for alvor blev anset som et meget farligt våben.

I samme krig anvendte man også granater med giftgas.

Nazi-Tyskland prioriterede artilleri som et vigtigt våben., og udviklede mange nye designs. Ex. FlaK 88 – en meget berygtet antiluftskytskanon der afskød en 8.8 cm AA-granat, som også viste sig at være en udmærket AT-granat. Det var dog også dens ødelæggelser mod kampvogne der gjorde den berygtet.