Antiluftskyts

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sovjetisk antiluftskyts i aktion 1942

Antiluftskyts, også kaldet flak (fra tysk Flugabwehrkanone) og AAA (triple-A: Anti Aircraft Artillery) er et våben til nedskydning af fjendtlige flyvemaskiner under en krig.

Jord til luft-missiler er er nu næsten eneherskende på området, men før den nyeste teknologi fandt indtog i denne våbenart, fandtes antiluftskyts i alle afskygninger, lige fra personbetjente tunge maskingeværer i dobbelt eller endda tre- og firdobbelt affutage til radarstyrede, automatiske kanoner i kalibre fra 20 mm og op til 150 mm.

Under 2. verdenskrig blev FlaK også blevet brugt som panserværnskanoner (PaK), 88 mm viste sig at være yderst effektiv mod kampvogne og andre pansrede køretøjer, og endte med at blive monteret på flere modeller af tyske kampvogne; JadgPanther (modificeret Panther/Panzer V), Tiger, Tiger 2/Kongetiger).

Antiluftskytskanon, 37 mm.
Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.