Badeværelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 22. jun. 2014, 16:51 af 93.166.142.119 (diskussion) 93.166.142.119 (diskussion) (Har ændret et død link (Vand- og Afløbsinstallationer virkede ikke mere), til et andet link hvor man kan downloade .pdf filen som beskriver reglerne og loven omkring Vand- og Afløbsinstallationer.)
Et amerikansk badeværelse

Et badeværelse er et rum i en bolig, der anvendes til bad, toiletbesøg og anden personlig pleje. Typisk indeholder et badeværelse et wc og en håndvask. Ydermere kan der være bruser, badekar, bidet, spejl, og der kan være tilknyttet sauna.

På grund af vandbelastningen er badeværelset oftest etableret med f.eks. gulvafløb og fliser. I Danmark er der indført love og regler om, hvordan nye badeværelser skal konstrueres. Disse love skelner mellem fugtig zone og vådzone. Vådzone er området omkring badekar og bruser indtil en halv meter fra dem. Dette gælder også for håndvaske, hvor armaturet har bruser monteret. De særlige forholdsregler bevirker, at badeværelset er et af de dyreste rum i boligen.

Gennem flere år har der ved byfornyelsesprojekter i særligt de store byer været fokus på etablering af badeværelser i alle lejligheder. I 2008 var det således blot lidt over 1 procent af den danske boligmasse, der ikke havde badeværelse eller adgang til et bad.

Eksterne henvisninger

Se også

ArkitekturSpire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.