Toilet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vandskyllende toilet

Toilettet (også kaldet wcakronym for Water Closet – heraf det fordanskede vandkloset) er en del af et affaldssystem, der bruges til at bortskaffe kropsligt affald fra mennesker: Afføring, urin, opkast. Toiletter tillader oftest også at der bortskaffes toiletpapir samtidig. Toilettet er tilsluttet vand og et spildevandssystem f.eks. en offentlig kloak eller en septiktank.

Ordet toilet bruges både om selve kummen, man sidder på/står ved, samt om lokalet, der indeholder kummen. Lokalet kaldes med eufemi også badeværelset. Et toilet, der er placeret i sit eget lille hus, kaldes også et das eller et lokum.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Toiletter fandtes så tidligt som det 3. årtusinde f.Kr.. Husene på stenalderbopladsen Skara BraeOrkney havde toilet med vand.[1] Befolkningen i Harappa i Pakistan havde i deres private boliger vandskyllende toiletter, der var forbundet med et kloaksystem i brændte lersten. Der fandtes også toiletter i det gamle Egypten, Persien og Kina. I Romerriget var toiletter nogle gange en del af de offentlige bade.

Christian 4. havde et toilet med vandskyl på Rosenborg Slot[2].

Hvordan toilettet virker[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Når man trækker ud på det lille håndtag i toilettet, vil en lille ventil åbne og lade alt vandet flyde ud i kummen. Noget af det vand ender nede i en lille kanal, der snævrer sig ind i bunden for at opbygge et tryk, der er kraftigt nok til at skylle afføringen ud og videre i systemet. Men da åbningen til denne kanal er større end tuden, vil vandet stige ind i denne kanal og til sidst flyde over og løbe rundt langs undersiden af, hvor toiletbrættet sidder. I denne kanal er der små holdere, der lader vandet løbe ned langs siderne i kummen og skyller den derfor ren. Mens alt dette sker, er der en lille vandstrøm udefra, der samtidig starter, men som er mindre kraftig. Derfor er vandstanden inde i cisternen blevet lavere, og vægten fra ventilen, der leder vandet ned mod kummen, har nu kunnet lukke. Den lille vandstrøm kan nu få lov til at fylde cisternen op. Som vandstrømmen stiger, vil den til sidst ramme en flyder, som bestemmer hvor lang tid den lille vandstrøm kan få lov til at løbe. Når den er nået op til sit maksimum, vil ventilen til den lille vandstrøm lukke, og toilettet er klar til en ny cyklus.

Dette er kun en lille del af det store netværk, for vandet skal både ud af og ind i toilettet. Men for at få det ud, bruger man den simple og lette løsning at lade tyngdekraften gøre så meget af arbejdet, det nu engang kan. Men det at få vandet ind i huset er den svære operation, da der både skal bruges jern, kobber og messing. Man kan ikke bare lægge jernrør hele vejen fra vand centralen og ud i husene, for forbruget af vand i de enkelte huse er ikke stort nok til, at der er en forsat strøm. Det vil sige, at vandet kommer til at stå stille i jernrørene, hvilket gør at rørene ruster, og man kan ende med en vandskade. Derfor brugte man kobberrør til dette, da de ikke ruster. Rækkefølgen er også vigtig, for hvis man sætter kobber først vil nogle partikler i kobberet komme videre til jernet og katalysere oxidationsproces.

Typer[redigér | redigér wikikode]

I det moderne Danmark er der tre hovedtyper af "toiletter" til hjemmet:

  • Det højtskyllende, hvor cisternen hænger godt en meter over selve kummen og skyllet aktiveres med en kæde (træk og slip).
  • Det lavtskyllende toilet, som har egen lavtsiddende cisterne, med en stang eller en knap for at skylle ud.
  • Det væghægte toilet hvor cisternen sidder bag væggen. Til aktivering af ventilen i det væghængte toilet kræves en fjernbetjent mekanisme, som enten kan være mekanisk forbundet til ventilen eller være af den pneumatiske type.

I sydlige lande som i Frankrig, Rumænien, Tyrkiet og mange asiatiske lande findes toiletter, som stort set er plant med gulvet. På dansk ofte kaldet Pedallokum.

Man kan ikke sidde på det, men skal enten stå eller skræve over det. De fleste toiletter af denne type har indbygget vandskyllefunktion, ellers vil der ofte være en vandhane på væggen med slange eller en lille spand, der kan fyldes og bruges til udskylning. "Almindelige" toiletter i Tyrkiet (af den "gulvstående" type) har ofte indbygget hane til rengøring.

Japanske toiletter kan have avancerede mekanismer.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]