Beg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eksperimentet med begdråber i Queensland, der skal vise begs viskositet. Siden eksperimentets begyndelse i 1930 er der kun faldet 9 dråber. Den niende dråbe faldt den 24. april 2014.

Beg er et sort eller mørkebrunt restprodukt (remanens) fra destillationen af trætjære. De hårdeste begtyper er glasagtige ved almindelig temperatur, idet de ved slag går i stykker med muslet brud, men allerede ved lidt forhøjede temperaturer (50-100 °C) bliver beg blødt eller endog flydende. Beg har tidligere haft stor betydning som tætnings- og imprægneringsmiddel, fx i træskibe og tønder, samt som bindemiddel i briketter og i lerduer. I dag er den vigtigste anvendelse som bindemiddel i anoder til elektrolytisk aluminiumproduktion.

I oldtiden blev beg af birkebark brugt som klæbemiddel, bl.a. når man skulle fæstne spyd- eller pilespidser til skafterne.

Også destillation af jordolie giver en begagtig masse som restprodukt. Denne kaldes bitumen og anvendes blandt andet som asfalt til vejbelægninger.

Se også[redigér | redigér wikikode]