Belvedere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler et slotsanlæg. Opslagsordet har også anden betydning, se Belvedere (M.C. Escher).
Øvre Belvedere
Nedre Belvedere
Udsigt over haven, set fra øvre Belvedere, malet af Canaletto i 1758
Øvre Belvedere

Belvedere (tysk: Schloss Belvedere) er et paladsområde fra barokken, bygget af prins Prins Eugen af Savoyen. Paladset ligger i 2. bezirk, Landstraße, i Wien, sydøst for byens centrum.

Nedre Belvedere[redigér | redigér wikikode]

Efter at han købte landområdet i 1697 blev en stor park bygget. Schloss Belvedere var oprindeligt brugt som en forstadsvilla, men i 1714 begyndte man at bygge det op til det man i dag kalder Nedre Belvedere. Det var endnu ikke som et palads, men som en villa med et galleri. Arkitekten var Johann Lukas von Hildebrandt, en af Østrigs vigtigste arkitekter i barokken. Denne bygning er et af hans største mesterværker. Som assistent havde han skulptøren Giovanni Stanetti fra Venedig, som Eugene specielt havde fået til Wien i anledningen. Nedre Belvedere blev færdig i 1716. Taget i den centrale Marmorsaal (Marmorsal), malet af Martino Altomonte, hylder prins Eugene som den nye Apollon. Rummet indeholder også skulpturen Prins Eugenes opstandelse, lavet af Balthasar Permoser. Mod vest i Nedre Belvedere ligger Paradeschlafzimmer (Paradesoverummet), med en omfattende grotesk i Jean Bérain-stil lavet af Jonas Drentwett. Mod vest ligger også et marmorgalleri med gipsfigurer af Domenico Parodi. Det indre marmorrum har loftmalerier af Giacomo del Po fra 1720. Tordensalen (Donnersaal) har loftdekorationer malet af Altomonte og arkitektur af Gaetano Fanti. I østfløjen ligger den officielle spisesal.

Haven[redigér | redigér wikikode]

Mens Belvedere blev bygget blev også haven udvidet, på formel fransk vis, med gruslagte stier og springvand, omgivet af hække. Ansvarlig for haven var Dominique Girard, som tidligere havde jobbet med haven i Slottet i Versailles, som elev under André Le Nôtre. Det store vandbassin i den øvre del, trapperne og vandfaldene med nymfer og gudinder eksisterer stadig den dag i dag, men det mønstrede blomsterbed er groet til og er derfor ved at blive restaureret.

Øvre Belvedere[redigér | redigér wikikode]

I perioden 1720-1723 blev Øvre Belvedere bygget. Oprindeligt skulle denne del være enkel og være en passende afslutning af haven. Arkitekten var også her Johann Lukas von Hildebrandt, og igen er der en central Marmorsaal. I denne blev Østrigs uafhængighedserklæring underskrevet 15. maj 1955. Ikke længe efter blev bygningen udvidet for at blive sommerresidens for prins Eugene. Tagene er malet af Carlo Carlone, og altertavlen i kapellet er af Francesco Solimena.

Beboere[redigér | redigér wikikode]

Komplekset blev solgt i 1752 til Maria Theresia af Østrig, af prinsens arving. Maria Theresia døbte palasset Belvedere. Under Habsburgerne blev det yderligere udvidet. Siden 1775 har Belvedere-huset en samling af kongelige malerier, på vegne af kejser Josef II. I 1806 blev også samlingen fra slottet Ambras flyttet til Nedre Belvedere. Begge samlingerne blev flyttet til det kunsthistoriske museum i 1890. Den sidste som boede på paladset var Franz Ferdinand.

Siden 1. verdenskrig har Belvedere fungeret som museum (Österreichische Galerie Belvedere).

Bygningen blev alvorlig skadet under 2. verdenskrig. Guldkabinettet blev fuldstændig udbrændt og måtte genopbygges.

Eksterne henvisnger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 48°11′29″N 16°22′51″Ø / 48.191388888889°N 16.380833333333°Ø / 48.191388888889; 16.380833333333