Binært præfiks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et binært præfiks anvendes til at udtrykke store antal bit, byte, bps og andre computer-enheder. Binært præfiks er afledt af SI-præfiks som kilo-, mega-, osv., og har næsten den samme betydning.

Det binære præfiks sættes foran navnet på en enhed, f.eks. kbyte, megabyte, osv. De binære præfikser forkortes (som med SI-præfiks) k for kilo, M for mega, G for giga, hvorved vi opnår betegnelserne kbyte (eller KB), megabyte (MB), osv. Vi kan således tale om en PC med 512 Mbyte lager, at en DVD har plads til 4,7 GB data eller at en bestemt sang som mp3 eller at en Apple Macintosh i 1984 havde 128 kilobyte ram.

I daglig tale bruges disse betegnelse på samme måde som SI-betegnelserne. Betydningen er dog ikke helt den samme. SI-præfiks angiver 10n, mens binært præfiks angiver 2n. De præcise tal er:

Navn binær faktor SI faktor
kilo K 210 = 1024 103 = 1000
mega M 220 = 1 048 576 106 = 1 000 000
giga G 230 = 1 073 741 824 109 = 1 000 000 000
tera T 240 = 1 099 511 627 776 1012 = 1 000 000 000 000
peta P 250 = 1 125 899 906 842 624 1015 = 1 000 000 000 000 000
exa E 260 = 1 152 921 504 606 846 976 1018 = 1 000 000 000 000 000 000
zetta Z 270 = 1 180 591 620 717 411 303 424 1021 = 1 000 000 000 000 000 000 000
yotta Y 280 = 1 208 925 819 614 629 174 706 176 1024 = 1 000 000 000 000 000 000 000 000

Bemærk at forkortelserne er de samme for binære præfikser og SI-præfikser, på nær kilo, som i binært præfiks skrives K mens kilo i SI-præfiks skrives k. Der er dog helt normalt at se k anvendt for der menes det binære præfiks for kilo, f.eks. kbyte.

Baggrunden for at de binære præfikser er blevet udbredt inden for computer-verdenen er, at computere arbejder med binært talsystem og at sn aritmetik derfor var naturligt i computerens barndom. Dette gælder i nogen grad stadig, f.eks. vil et ram-modul til en computer stort set altid have en størelse der kan angives som 2n, f.eks. 256 MB. Bemærk at 256 = 28.

Det er forvirrende at de samme betegnelser anvendes i to betydninger. Man kan dog nogenlunde regne med, at computer-betegnelser anvender binært præfiks, mens alle andre anvender SI-præfiks. Kun fabrikanter af harddiske anvender systematisk betegnelse Gbyte som 109 bytes.

Inden for telekommunikation anvendes SI-præfiks, mens programmører der arbejdejder med datanet typisk anvender binært præfiks. Da begge grupper angiver båndbredde i f.eks. Mbps kan der opstå forvirring.

Det er værd at bemærke, at jo større tal, jo større er forskellen på binært og SI-præfiks. Forvirringen bliver derfor større efterhånden som computere, harddiske, m.v. bliver større.

IEC præfiks[redigér | redigér wikikode]

I 1999 forsøgte International Electrotechnical Commission (IEC) at råde bod på forvirringen med et tillæg (Amendment 2) til "IEC 60027-2" standarden. Denne standard foreskriver betegnelserne kibi-, mebi-, gibi-, tebi-, pebi-, exbi- for binære præfiks. Navnene er dannet som en sammetrækning af SI-præfiks og "binær", altså kilobinær = kibi:

Navn Faktor
kibi Ki 210 = 1024
mebi Mi 220 = 1 048 576
gibi Gi 230 = 1 073 741 824
tebi Ti 240 = 1 099 511 627 776
pebi Pi 250 = 1 125 899 906 842 624
exbi Ei 260 = 1 152 921 504 606 846 976

Disse betegnelser er dog aldrig kommet i almindelig brug (Pr. 2006).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • IEC 60027-2: Letter symbols to be used in electrical technology – Part 2: Telecommunications and electronics", Amendment 2.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]