Bruger:Energinet/Forslag

Baltic Pipe

Forslag til opdatering af Baltic Pipes Wikipedia-side. Forslaget kommer fra Energinet og GAZ-SYSTEM i fællesskab, idet det eksisterende indhold med fordel kan uddybes og opdateres.

Baltic Pipe

Baltic Pipe-projektet er et strategisk gas-infrastrukturprojekt, som skal skabe en ny gasforsyningsvej på det europæiske marked. Baltic Pipe vil gøre det muligt at transportere gas fra Norge til de danske og polske markeder og til slutbrugerne i nabolande. Baltic Pipe vil samtidig gøre det muligt at transportere gas fra Polen til de danske og svenske marked. Projektet udvikles i samarbejde mellem den danske transmissionssystemoperatør for gas og el, Energinet, og den polske gastransmissionsoperatør GAZ-SYSTEM. Baltic Pipe er i EU anerkendt som et ”Project of Common Interest” (PCI). Det betyder, at det er et projekt, der har til formål at styrke det europæiske, indre energimarked ved at opfylde EU’s energipolitiske mål om billig, sikker og bæredygtig energi. Det forventes, at den første gas kan strømme gennem Baltic Pipe i 2022.

Projects of Common Interest (PCI)

Central Europe Energy Partners, Baltic Pipe moves to the next level

Historie

Forud for det eksisterende Baltic Pipe-projekt, som blev sat i gang i 2016, har der været adskillige, lignende initiativer. I perioden 1990-2010 blev flere mulige forbindelser undersøgt med det formål at eksportere dansk gasoverskud eller britisk eller norsk gas til Polen. Sammenlignet med de tidligere initiativer er det nuværende Baltic Pipe-projekt mere økonomisk bæredygtigt, fordi det er designet til at transportere større mængder gas (10 milliarder kubikmeter årligt). Desuden er det tænkt som en integreret del af den europæiske gas-infrastruktur, som åbner North Gate Corridor, en ny nord-sydforbindelse i den østlige del af Europa, som muliggør eksport af norsk gas til det centrale Europa, Østeuropa og de baltiske lande.

Baltic Pipe-projektet blev optaget på den første liste over Projects of Common Interest (PCI), som blev udformet af EU-kommissionen i 2013. Den 18. november 2015 blev projektet blevet optaget på den bindende liste over PCI-projekter. Den 24. november 2017 blev Baltic Pipe Project for tredje gang inkluderet i EU-kommissionens liste over PCI-projekter. I 2016 undersøgte GAZ-SYSTEM og Energinet muligheden for at gennemføre Baltic Pipe-projektet. Undersøgelsen dokumenterede, at projektet var teknisk muligt at gennemføre, og der blev klarlagt fordele for Polen, Danmark og den centrale, østeuropæiske region.

Som en af forudsætningerne for den endelige beslutning om at gennemføre Baltic Pipe-projektet, skulle markedet bekræfte, at der var tilstrækkelig efterspørgsel efter kapaciteten. Derfor gennemførte Energinet og GAZ-SYSTEM i midten af 2017 en “Open Season”-proces og inviterede markedsaktørerne til at afgive forpligtende bud på anvendelsen af Baltic Pipe-kapaciteten.

På baggrund af en vurdering af de indkomne tilbud og godkendelse af den endelige allokering af kapaciteten udførte GAZ-SYSTEM og Energinet økonomiske tests for at vurdere projektets rentabilitet (i overensstemmelse med NC CAM-regulativet). Eftersom resultaterne af de økonomiske tests var positive, kunne GAZ-SYSTEM og Energinet underskrive 15-årige kapacitetskontrakter med markedsaktørerne i januar 2018.

Central Europe Energy Partners, Baltic Pipe moves to the next level

Biznes Alert: GAZ-SYSTEM: Market is interested in Baltic Pipe

Regeringen igangsætter næste fase af Baltic Pipe

I første halvdel af 2018 blev offentligheden involveret gennem offentlige høringer i Danmark, Sverige, Tyskland og Polen.

First public consultation In Denmark completed

Public hearings to be held in Germany, Sweden and Poland

GAZ-SYSTEM starts public consultations on the next stage of Baltic Pipe

Developers launch EIA for Baltic Pipe gas project

Partnere

Projektet udvikles i samarbejde mellem Energinet, som ejer, driver og udvikler transmissionsnettene for el og gas i Danmark, og GAZ-SYSTEM, som driver det polske transmissionsnet for gas. Energinet er ansvarlig for anlægsprojekterne på land i Danmark samt i Nordsøen og Lillebælt og skal eje og drive disse dele af projektet. GAZ-SYSTEM har ansvaret for at anlægge rørledningen i havet mellem Danmark og Polen og for at udvide det polske gastransmissions-system og skal eje og drive disse dele af projektet.

Projekt-elementer

Baltic Pipe-projektet består af fem store del-elementer.

1. Offshore gasledning i Nordsøen

Det overordnede formål med Baltic Pipe-projektet er transport af naturgas fra Norge til Polen, Danmark, Sverige, de baltiske lande og de centraleuropæiske og østeuropæiske regioner. En ny gasledning i Nordsøen, der forbinder det norske gasledningsnet til det danske, er derfor en vigtig del af projektet. Forbindelsen til den norske forsyningskilde bliver etableret som en offshore gasledning, der forbindes til den eksisterende nord-sydgående infrastruktur i Nordsøen – Europipe II – som i øjeblikket forbinder Norge og Tyskland. Planen er, at gasledningen i Nordsøen føres i land på den danske vestkyst nær Blåbjerg. Energinet, som bliver ejer af gasledningen i Nordsøen, er ansvarlig for at planlægge, anlægge og drive denne del af projektet.

2. Onshore rørledning i Danmark

Når gassen kommer ind i det danske gastransmissionsnet, vil eksisterende rør og infrastruktur blive brugt, hvor det er muligt. Baltic Pipe-projektet vil imidlertid sende markant mere gas gennem det danske gasledningsnet og for at kunne håndtere disse gasmængder er der brug for en række udvidelser af det eksisterende net i Danmark. I alt er der planlagt cirka 200 kilometer nye gasledninger i Danmark og i Lillebælt. De planlagte udvidelser i Danmark er:

• Anlæg af en ny gasrørledning fra stranden nær Blåbjerg på vestkysten til Nybro nord for Varde

• Anlæg af en modtagestation ved Nybro

• Ny gasrørledning fra Egtved til Lillebælt

• Ny gasrørledning i Lillebælt

• Ny gasrørledning over Fyn, fra Lillebælt til Nyborg

• Ny gasrørledning på Sjælland fra Kongsmark vest for Slagelse til kysten syd for Faxe

Energinet, som bliver ejer af gasledningen, er ansvarlig for at planlægge, anlægge og drive denne del af projektet.

3. Kompressorstation i Danmark

Et vigtigt element i Baltic Pipe-projektet er en ny kompressorstation på Sjælland. Kompressorstationens funktion er at øge trykket i gasledningen, så gassen kan transporteres til Polen via gasledningen i Østersøen. Kompressorstationen vil også gøre det muligt at transportere gas fra Polen til det danske gasledningsnet. Af tekniske grunde skal kompressorstationen bygges i Danmark og ligge nær den undersøiske rørledning i Østersøen. Energinet, som bliver ejer af kompressorstationen, er ansvarlig for at planlægge, anlægge og drive denne del af projektet. GAZ-SYSTEM er med til at finansiere kompressorstationen.

4. Offshore gasledning i Østersøen

En undersøisk gasledning, der forbinder Danmark med Polen, og giver mulighed for at sende gas i begge retninger, er et vigtigt element i Baltic Pipe-projektet. Fra 2018 til 2020 foregår arbejdet med analyser, miljøundersøgelser og teknisk design for at opnå de nødvendige tilladelser til at anlægge og drive den undersøiske Baltic Pipe-gasledning. To varianter af ruten har været oppe til overvejelser: Gennem danske og polske havområder (territorielle områder og eksklusive, økonomiske zoner) og gennem enten tyske eller svenske eksklusive, økonomiske zoner (EEZ). I juni 2018 valgte GAZ-SYSTEM den variant til den undersøiske rørledning, som går gennem svensk EEZ, og med anbefalede ilandføringssteder syd for Faxe og i Niechorze-Pogorzelica i Polen. GAZ-SYSTEM, som bliver ejer af gasledningen i Østersøen, er ansvarlig for at designe, anlægge og drive denne linjeføring.

5. Landledning i Polen

Import af naturgas gennem gasledningen i Østersøen og den efterfølgende transport til slutbrugerne kræver en række udbygningsprojekter i Polen. Fra rørledningen kommer i land i Niechorze-Pogorzelica, er planen at udvide det polske gasledningsnet med cirka 230-340 km. Desuden vil der blive bygget eller udvidet tre kompressorstationer. De planlagte projekter i Polen er:

• Anlæg af gasledning på land, som skal forbinde gasledningen i Østersøen med det nationale gasledningsnet.

• Ny rørledning fra Goleniów til Lwówek

• Udvidelse af kompressorstationen i Goleniów

• Ny kompressorstation i Gustorzyn

• Udvidelse af kompressorstationen i Odolanów

• GAZ-SYSTEM, som bliver ejer af gasledningerne og kompressorstationerne, er ansvarlig for at planlægge, etablere og drive denne del af projektet.

Mål

Partnerne bag projektet forventer, at det vil bringe samfundsøkonomiske fordele til Polen, Danmark og andre lande i Østersøregionen og de centraleuropæiske og østeuropæiske regioner. Fordelene er energisikkerhed, øget handel og konkurrence, lavere gaspriser for forbrugerne og lavere udledninger.

Project of Common Interest (PCI)

Baltic Pipe-projektet anerkendes af EU-kommissionen som et “Project of Common Interest” (PCI). Denne status gives til projekter, der har til formål at styrke det interne, europæiske energimarked ved at understøtte EU’s energipolitiske mål om sikker, billig og bæredygtig energi. Målsætningerne med Baltic Pipe omfatter øget diversificering, markedsintegration, priskonvergens og forsyningssikkerhed, primært i Polen og Danmark, sekundært i Sverige, Central- og Østeuropa og den baltiske region. Baltic Pipe-projektet blev optaget på den første liste over PCI-projekter, som blev udformet af EU-Kommissionen i 2013. Efterfølgende er projektet blevet optaget på den bindende liste over PCI-projekter den 18. november 2015. Den 24. november 2017 blev Baltic Pipe for tredje gang inkluderet på EU-kommissionens liste over PCI-projekter.

EU grants another subsidy to Baltic Pipe under the CEF 2018

I maj 2018 blev der underskrevet en aftale om tilskud på 33,1 millioner euro til forundersøgelser og projekteringsarbejder vedrørende Baltic Pipe-projektet fra Connecting Europe Facility-programmet (CEF). CEF-programmet giver på energiområdet støtte til infrastruktur-projekter inden for elektricitet, naturgas og smart grid med målet om at forbinde energinetværket hen imod ét samlet energimarked i Europa. Programmet støtter vigtige formål i energiunionen ved at fremme yderligere integration af det indre energimarked, styrke energiforsyningssikkerheden og integrere energi fra vedvarende energikilder i netværket.

Tekniske detaljer

Offshore gasledningen ventes at kunne transportere 10 milliarder kubikmeter gas om året og have en driftsperiode på 50 år. Rørledningen fra Nordsøen til Polen bliver i alt cirka 800-950 km. Offshore rørledningen mellem Faxe på Sydsjælland og Niechorze-Pogorzelica i Polen bliver cirka 275 km lang.