Bruger:Erik Ernst/Sandkasse
Patenter kritiseres for ikke at blive brugt som et incitament for opfindelser og innovation, men dels til at begrænse den frie konkurrence, da ejere af et patent, kan skabe et monopol, og fastsætte kunstig høje priser i 20 år, og dels til at hindre innovation, eksempelvis i tilfælde hvor virksomheder ejer en portefølje af patenter, som de bruger til at sagsøge andre for overtrædelse af disse patenter, og hvor virksomheden samtidigt gør lidt eller intet for selv at udvikle teknologien.[1] Et holdingselskab, der benytter sig af denne strategi, kaldtes nedsættende for en "patenttrold".
Patenter bliver også kritiseret for at give en "negativ rettighed" til patentindehavere, hvilket giver dem ret til at udelukke konkurrenter fra at anvende eller udnytte en opfindelse, selv om konkurrenten efterfølgende udvikler den samme opfindelse uafhængigt.
Med hensyn til farmaceutiske patenter, forhindrer bevarelsen af eksklusivrettighederne generiske alternativer i at komme ind på markedet, og dermed opretholdes en kunstig høj pris på medicinske behandlingsmetoder. Dette kan have stor indflydelse i den tredje verden, da dem der har størst behov for livsvigtige lægemidler, er ude af stand til at betale disse høje priser for livsvigtig medicin. En anden kritik af farmaceutisk patentering, vedrører baggrunden for eksklusivrettighederne og de efterfølgende høje priser på medicin, som det kræves for at finansiere de nødvendige investeringer til yderligere forskning og udvikling. Kritikere har undersøgt farmaceutiske virksomheders budgetter, for at kaste lys på denne pris begrundelse, og afslørede at markedsføringsudgifterne til nye lægemidler, ofte var dobbelt så store, som de beløb der blev afsat til nødvendig forskning og udvikling.