Bruger:Joecool200/sandkasse

Denne side eller dele heraf lader til at være uretmæssigt kopieret fra http://wvbl.dk/index.php/hvordan-kommer-jeg-igang/20-kob-af-bue-termer-links-gode-rad-mm Alt indhold der indsættes på Wikipedia skal være i overensstemmelse med Wikipedias politik om ophavsret, og må som sådan kun kopieres fra kilder med en fri licens, og kun med tilstrækkelig kildeangivelse (hvis du har tilladelse til at bruge materialet, så send tilladelsen til info-da@wikimedia.org). Hvis ikke licensforholdene for denne side bliver afklaret inden for kort tid vil siden blive slettet for at beskytte Wikipedia mod eventuel retsforfølgelse. Se evt. denne sides diskussionsside.

Buejæger i Danmark - Introduktion

Køb af bue, termer, links, gode råd mm.

Der findes, lidt firkantet sagt, 3 forskellige buetyper:

1. Langbue
2. Recurvebue
3. Compoundbue (det er denne som dette dokument primært drejer sig om).

Det er også de 3 typer man kan tage jagttegn til i Danmark. Hver bue kræver individuelt jagttegn.

Langbuen kort fortalt

Det er den helt klassiske Robin Hood bue som de fleste kender godt fra film. Den kan bruges til jagt, men kræver en del pund, og mange års træning. Pilen skal være tung for at der kommer kraft nok i skuddet til jagt. Når du hiver denne bue ud, holder du hele vægten, og der er ikke tid til at sigte længe. Derfor bliver skuddene ofte instinktive og det kræver træning. Pilen får pga lav fart og høj vægt en krum bane, der gør det endnu sværere at blive god. Der er en grund til, at meget få personer har jagttegn til netop denne type bue.

Recurvebuen kort fortalt

Recurvebuen er lidt i samme boldgade som langbuen, men den har let buede ben, hvilket giver lidt mere smæk i skuddet. Det betyder, at pilen får mere fart, og også en mindre krum bane. Den er derfor nemmere at ramme med end langbuen, men den er stadig meget svær at bruge og kræver flere års øvelse. I forhold til compoundbuen er der stadig en verden til forskel på både sværhedsgrad og præcision.

Det er muligt, at sætte et primitivt sigte på både recurve og langbue, men det er meget forskelligt hvad den enkelte kan lide. Der kan skrives meget om recurve og langbuer, men det vil lade andre klogere hoveder om end jeg.

Compoundbuen kort fortalt

Denne bue er buernes teknologiske Ferrari. Den har hjul / cams der ved udveksling gør at buen bliver op til 65-85% lettere at holde når den er trukket ud. Det betyder at man kan læsse flere pund/energi/kraft på buen, da det kun er kortvarigt man trækker det tunge læs.

Når buen er trukket er der mulighed for at tage et omhyggeligt sigte vha. avancerede sigter, og det forøger præcisionen. Compoundbuen leverer hurtigere skud, og fladere pilebaner. Det gør det nemmere at ramme og skyde på lidt længere afstande end lang- og recurvebuen. De fleste vælger denne bue, og derfor handler dette dokument også primært om compoundbuen.

Hvad skal jeg købe?

Hvis du gerne vil på buejagt og vil ud og købe udstyr er der et par ting du skal have styr på inden du køber. I værste fald kan du stå med en fin bue, som ikke passer dig = spildte penge.

Inden du køber, bør du have styr på følgende:

• Din træklængde
• Hvor mange pund du kan/vil trække?
• Skyder du med højre eller venstre hånd?
• Hvor mange penge vil du ofre?

Born in America

Langt størstedelen af alle compoundbuer laves i Amerika. Det betyder også at standarden for trækvægt, træklængde og skruestørrelser omtales i amerikanske mål. Dvs pund (#) og tommer (").

Træklængde

Din træklængde bør altid måles ved en forhandler, eller sammen med en erfaren bueskytte. Man kan også finde den ved at prøve flere buer med forskellige træklængder (forhandler / klub). Der findes en træklængde beregner, som giver et godt praj Klik her.

De fleste har en træklængde indenfor 27-30”. Er du over 30” begrænser det udvalget, fordi fabrikanternes mest solgte buer oftest kun er lavet til træk under 31”. Så trækker du over 30”, skal du kikke efter specielle ”long draw” modeller.

Men i bund og grund: Vær helt sikker inden du køber.

Pund / vægt

En gennemsnitlig compoundbuejæger skyder med omkring 55-65 pund. Nogen flere pund end det, andre færre. Det er egentligt ikke så vigtigt om det er 50 eller 70, da 50 er mere end nok til rådyr med en moderne jagtbue. De fleste buer købes, så de kan justeres med ca. 10 punds forskel. Dvs. typisk fra 50-60#, eller 60-70#. Så det er normalt en af de 2 de fleste vælger imellem.

Er du en stor stærk gut, er en 60-70# bue ikke noget problem. Er du 160 cm høj og dyrker vægtløftning er 60-70# måske også fint nok. Men for de fleste er 50-60# måske bedre at starte med og i hvert fald hvis du er nybegynder og vil lære håndværket ordentligt før du rykker skulderen af led. En 50-60# bue leverer stadig rigeligt med energi til jagt her i Danmark, som loven er skruet sammen i 2014. Store stærke mænd der første gang prøver buer, kan sagtens have problemer med 50 pund. Det er oftest fordi de trækker buen forkert, og det er her det er bedst at lære teknikken rigtigt inden man går op i pund. Så find din grænse inden du køber.

Det er derfor vigtigt, at du ikke starter med for mange pund i starten, så køber du en 60-70# bue, er det en ide at skrue denne helt ned på 60. Der er masser af bueskytter med skulderproblemer.

Og hvordan ved du hvor mange pund du så skal have? Der er kun en ting at gøre: Prøv buer med forskellige pund for at føle efter. Har du besvær med at trække den ud, eller bliver meget træt efter nogle skud, har du formodentligt for mange pund på. Bemærk, at buer er forskellige, så 2 forskellige buer med samme pund kan alligevel føles lettere/tungere. Det skyldes at trækvægten stiger/falder forskelligt afhængigt af buens hjul/ben mm. Nogle buer er voldsomt aggressive, mens andre føles bløde og behagelige. Hvad du kan lide er en smagssag.

Her finder du en fin artikel (på engelsk), som giver diverse råd om trækvægt.

Højre- eller venstrehåndet?

Hvis du trækker buen med højre hånd (holder den med venstre), er det er højrehåndsbue du skal have. Omvendt er det selvsagt en venstrehåndsbue. Der er masser af højrehåndsbuer at købe, mens det kan være vanskeligere at finde en venstrehånds. Specielt brugt. Køber du ved en forhandler kan du normalt altid bestille venstrehånds, men tit er disse ikke lagervarer, og så kommer du ofte til at vente lidt længere.

Hvor mange penge vil du ofre?

Du kan komme i gang for omkring 4-5.000kr. Det kommer lidt an på om du køber sæt hvor alt er med (nye startsæt eller brugt). Måske kan du komme lidt længere ned end det, men det skifter hele tiden hvad sæt/brugte buer kan findes til. Nye billige sæt til ca. 4-5.000kr er som udgangspunkt mere end godkendte til jagt.

Men det er som med alt andet: Du kan købe dig fattig i udstyr og en bue til dobbelt pris, giver ikke dobbelt ydelse, eller dobbelt præcision. Så det er et valg. Har du 10.000kr der brænder i lommen, kan du sagtens finde en forhandler der kan hjælpe dig af med dem for en ”bar-bue”. Og så kommer tilbehør som sigte, pilehylde osv. oven i.

Er du usikker på om buejagt er noget for dig på sigt, kan der være ræson i at starte med et billigt sæt under alle omstændigheder. Men det er et personligt valg.

Generelt bør bemærket at dine indkøb ikke absolut slutter for evigt, når du har handlet. Du vil komme til at mangle nogle småting løbende, hvis ikke du nemt kan låne af andre. Ting som unbraconøglesæt med amerikanske tommer, strengvoks, ekstraudstyr til vedligehold/produktion af pile osv., bliver pludseligt uundværligt for de fleste.

Selve indkøbet

Hovedreglen er: Køb den bue synes føles bedst og som du tror du bliver gladest for. Lad være med at hænge dig i mærker ved at sige, at det SKAL være en Bowtech, Hoyt, Mathews, PSE osv. Prøv lidt forskelligt. Du kan blive overrasket.

Der er lidt firkantet sagt 2 måder, at købe en jagtbue på: Ny eller brugt. Der er ingen af måderne der er mest rigtig, men der er at par ting du bør overveje. Men inden du kommer så langt så....

Start med at besøge en buejagtklub og prøv om det i det hele taget er noget for dig. Mange klubber tilbyder, at man kan komme der et par gange gratis, men forhør dig selv omkring. De fleste klubber har buer du kan prøve. Så kan du også få hjælp med at finde din træklængde og få føling med forskellige buer og stille alle de spørgsmål du uundværligt har. Når du synes, at du har får det lidt ind under huden, kan du noget nemmere gå ud og vælge om det skal være brugt eller helt nyt.

Har du muligheden for at låne en bue af en kammerat er det også en god måde at få prøvet af, uden det koster noget.

Køb hos forhandler?

Nogen flyver ud og køber den første og bedste bue de prøver hos en forhandler, og er glade for det. Andre fortryder, at de ikke prøvede mange forskellige, og fik mere erfaring med bueskydning inden de investerede. Der er et hav af buer med forskellige forcer/bagsider, så hvis man kun prøver én bue kan du ikke vide om du er gået glip af noget.

Jeg har endnu ikke oplevet at få misvisende eller dårlige råd om køb hos en buebutik her i landet. De fleste vil gerne have du kommer igen, så de rådgiver på bedste vis og forsøger ikke at presse dig til at købe noget til dobbelt pris. Så oftest får du god og reel behandling hos buebutikkerne. Bare du ved hvad du vil ofre inden du ankommer.

Fordelene ved at bruge en forhandler er:

• Du får god vejledning.
• Du kan prøve flere forskellige buer.
• Du får en bue der passer til din træklængde og trækstyrke.
• Du får en helt ny bue.
• Udstyret/tilbehøret du skal bruge kan du prøve og evt. opgradere på stedet.
• Køber du et startsæt er du sikker på at du har det hele med og at det passer med buen.
• Der er garanti på det du køber.
• Du er klar til at skyde når ud går ud af butikken.

Ulemperne er:

• Dyrere end at købe brugt.
• Måske skal du på en længere køretur for at besøge forhandleren.
• Du kan komme til at forkøbe dig med alle de lækre sager.

Køb brugt?

Køber du brugt, er du nødt til at vide lidt mere om bueskydning end de fleste nybegyndere gør. Så allier dig evt. med en erfaren bueskytte eller sørg for at læse meget grundigt op på det køb du overvejer at lave. Spørg evt. én fra klubben. Og husk dem der sælger altid har en "super bue" og et "fantastisk starttilbud" hvis du spørger dem. Så få lige en uvildig ind over der kan vurdere prisen og kvaliteten af det du ofrer spareskillingerne på.

Der kan være mange penge at spare ved at købe brugt. Selvom du køber en 1 år gammel bue, kan den sagtens være helt på højde med dette års topmodeller. Så meget sker der ikke på 1 år indenfor buejagt. Du mister selvsagt garanti, men det kan være det værd.

En brugt bue kræver måske også vedligehold hurtigt. En buestreng der er brugt meget, skal skiftes, og det kræver normalt en buepresse og nogle penge op af lommen.

Køber du en brugt bue der kan stilles i træklængden (det kan de fleste), så skal du være opmærksom på, at størstedelen kun kan stilles vha. buepresse og skift af cam-/hjulmoduler. Måske skal der ligefrem nye hjul til, og så er besparelsen ved at købe brugt måske alligevel ikke så stor. Et træklængde modul kan koste fra 300 til 500 kr, mens et helt nyt cam op til det dobbelte. Undersøg hvad buen du er interesseret i vil koste at opgradere.

Køber du en brugt med alt udstyret til, kan du være heldig at få lækker pilehylde, et dyrt sigte med osv. Men du kan også risikere det modsatte. Oftest sælges brugte buer uden alt tilbehøret, så kommer du til at stå uden release, pile eller lignende, skal du ud og have fat i de ting ved siden af. Så hold øje med hvad der er med inden du slår til.

Og så ER det altid en god ide at prøve buen inden du køber. Det er surt at købe den over nettet, få den tilsendt og så opdage at det slet ikke var det du troede.

Men i bund og grund, så kan der være god økonomi i at købe brugt. Bare du ved hvad du laver!

Fordelene ved at købe brugt er:

• Der kan være mange penge at spare.
• Du kan få sidste års topmodel til en ny mellemklasse bues pris.
• Du kan være heldig at få noget godt udstyr/tilbehør med i prisen.

Ulemperne er:

• Du har som ny uerfaren ikke meget garanti for at buen er så god som sælger siger, og du kan være uheldig at den ikke passer 100% til dig.
• Der er ikke sikkert at alt tilbehøret er med, så måske skal du købe mere bagefter.
• Der er måske ikke garanti med buen.
• Det kan koste noget vedligehold/udskiftning af dele, hvis buen trænger.
• Er købet ikke lige i øjet fra starten af, kan du risikere ekstra omkostninger i den forbindelse.

Hvad skal du bruge ud over selve buen?

• Release (Håndholdt eller håndledsfastspændt aftrækker - de fleste bruger håndledsrelease)
• Armbeskytter (så du ikke er uheldig, hvis strengen slår ind på armen+ det holder dit ærme fri fra strengen)
• Pile (start med 5-8. Du skal dog helt sikkert have flere senere, for de forgår med tiden. Men de er dyre og måske vil du have en anden slags/fabrikat senere. Vigtigst af alt sørg for at de passer til buen – det er en videnskab, og der findes masser af tabeller ved de forskellige pilefabrikanter der kan hjælpe).
• Pilehylde (den pilen ligger på når den sendes af sted – der er masser af forskellige løsninger og hver af dem har forcer/ulemper, så du bør undersøge eller spørge ind til disse inden du køber).
• Sigte (fås i et utal af prisklasser, men selv de billigste kan være gode nok)
• Loop (en lille løkke der er sat fast på buestrengen hvor du trækker – oftest allerede sat på når man køber, eller med i prisen)
• Peepsight (det lille hul du kikker igennem når du sigter – sidder på strengen i øjenhøjde, og bør være i den størrelse du kan lide – bruger du eksempelvis briller kan et større være ønskværdigt)
• Evt. pilekogger (eller pileholder. Sidder ofte på buen, så pilene kan monteres herpå. Nogen bruger pilekogere monteret i bælte, og der er delte meninger om hvad der er bedst. Det er en personlig vurdering).
• Evt. Skydeskive (hvis du kun skal skyde i klubben, er det måske ikke nødvendigt. Køber du én, kan det være en dyr fornøjelse, men det er muligt at lave nogen selv for basseører – søg på nettet om hvordan).

Og så alt muligt andet

Nedenstående er måske ikke så købsrelateret, men indeholder termer og links til nyttige sider.

Hvad betyder det når buejægere siger:

Mange udtryk er amerikanske og kan give anledning til forvirring. Her er en hurtig liste over nogen af dem der oftest høres.

• 3D bane / skydning (Træning / sport, hvor man skyder på 3D dyr / kopi dyr der er placeret på en bane. Man går rundt og skyder på forskellig afstand og forskellige dyrestørrelse - God udfordring og mere jagtrelateret end at skyde på skiver).
• Ankerpunkt (Der hvor du placerer hånden på ansigtet når du har trukket buen helt ud - bør altid være det samme sted).
• ATA (Axl to axl / Aksel til aksel = buens højde. Korte buer er nemmest at manøvrere med på jagt, men det kan give andre ulemper. ATA er i øvrigt også forkortelsen for USA's største buemesse) .
• Backwall (Når buen er trukket helt ud og rammer "slutpunktet").
• Ben (Buens ben – dvs. dem der bukkes, når du trækker buen og lagrer energi til skuddet).
• Blunt (Jagtspids, der ikke er decideret spids/skarp - bruges til småvildt).
• Bow torque / Buevrid (vrid i buen når du trækker og skyder – kan resultere i dårlige skud hvis ikke du har korrekt håndstilling).
• Braceheight / BH / Strenghøjde (afstanden fra pilehylden til strengen – kort afstand giver som regel mere fart, men kan give nemmere ”bow-torque”).
• Broadheads / jagtspidser (skærende spidser der bruges på jagt - der findes som udgangs 2 slags: fastbladede, og mekaniske. Førstnævnte kræver en trimmet bue og dygtig skytte for at flyve godt, mens sidstnævnte bruger anslagsenergien til at folde sig ud og flyver oftest identisk med en feltspids ind til da).
• Buepresse (Et værktøj der kan trykke buen sammen, så man kan arbejde med hjul, streng og kabler uden buen "går af". De er normalt ret dyre. Der findes billigere bærbare versioner også).
• Cableguard (Anordning på buen der holder dele af streng/kabler væk fra pilens bane når den passerer).
• Cam (hjul på buen).
• Cam modul (En udskiftelig del af cam'et, der kan bruges til eks at skifte træklængde, trækcyklus eller let-off).
• Dæmper (Der findes et hav af forskellige. Nogen er sat på buen fra fabrikantens side, mens andre kan sættes på efter. Fælles for dem er at de dæmper lyd/rekyl ved skuddet).
• Faner (pilens ”fjer”).
• Faneapperat (en holder der hjælper dig med at lime fanerne ens på skaftet).
• Feltspidser (alm. spidser på pilen, der bruges til træning).
• Flu flu ("Buskede" eller store faner der bremser pilens hastighed hurtigt - Bruges til skud efter fugle i flugt).
• FOB (alternativ til alm. faner. Lavet af plastik og giver meget stabile pile).
• FOC (Front of Center / Pilens balance - Kan betyde noget både for pilens bane, men også for pilens gennemtrængningsevne).
• IBO (international standard for en bues hastighed i fps (feet pr second), hvis man trækker 30” ved 70# med en pil på 22,68gram med en bue uden andet udstyr på). Normalt er denne ret høj i forhold til hvad man realistisk ender med at levere med udstyr og danske pilevægtekrav.
• Indsats (fronten af pilen, hvor du kan skrue spidser i - disse er typisk limet fast inden i skaftet).
• Kabler (nogen buer har kabler ud over strengen, og er en del af hele compound systemet).
• Let-off (Den procentvise lettelse compoundsystemet det giver, når buen er trukket helt ud).
• Limbpocket (stedet på buen hvor benene er fastgjort på riseren).
• Nock (punktet på pilen, hvor du sætter den fast på strengen - Der findes versioner med lys i (lysnocker), så man nemt kan finde pilen, efter skud efter dyr).
• Nockpunkt (der hvor du sætter pilens nock på strengen).
• Papirtest (en måde at afgøre om pilen forlader buen korrekt. Man skyder gennem papir der afslører om pilen passerer skævt igennem).
• Past Parallel (når buebenene bøjer så meget ind mod hinanden at de er parallelle eller over - Kan give problemer med nogle buepresser - oftest de mobile/bærbare).
• Plunger (stedet på riseren, hvor pilehylden er påskruet).
• Riser (Mellemstykket på buen med håndtaget, hvor du sætter sigte, pilehylde osv. fast på. Typisk af aluminium, men nogle enkelte buer bruger karbon i stedet for at gøre buen lettere).
• Robin Hood (Når en pil rammer ind i enden af en anden pil).
• Serving (beskyttende tråd der er bundet rundt om strengen).
• Skaft (selve pilen uden påsat faner, spids mm).
• Stabilisator (stang eller lignede der kan skrues på buen så den bliver mere stabil når du sigter. Kan også hjælpe med at fjerne lyd og rekyl).
• Streng (Selve snoren/strengen pilen skydes af sted fra).
• Tiller (speciel lineal der hjælper med at placere nockpunkt/pilehylde i korrekt vinkel ifht. strengen/pilen).
• Valley (Området når compound buen er trukket næsten helt ud og begynder at blive blød og let at trække). Wikipedia har også en liste med diverse termer (på engelsk).

En smule om hvad du skal forvente til buejagtprøven:

• Først og fremmest skal du have erhvervet et alm. jagttegn og have bestået haglskydeprøven før du kan tage buejagtprøven
• Buejagten består af en teoridel med prøve (20 spørgsmål med mindst 18 rigtige), samt skud til 6 bukkeskiver (5 af disse skal ramme hjerte-/lungeregionen).
• Det er tilladt at bruge feltspidser/fieldpoints til prøven (tidligere skulle der bruges jagtspidser).
• De 2 skiver vil stå på disse afstande: 1 mål indenfor 20-25m, 4 mål indenfor 15-20m og 1 mål indenfor 10-15m

Læs evt. mere her

Se evt. kort film om bueprøven her

Trimning af bue

Der er lavet en god dansk artikel om trimning af bue. Du kan finde den her.

Hvor hurtigt skyder en compound bue?

IBO hastigheden er opgivet af producenten. Den vil nærmest aldrig stå mål med hvad du ender med. Så brug det som et pejlemærke.

Er din bues IBO eksempelvis 330fps er en realistisk hastighed måske i omegnen af 260-300fps. IBO'en er beregnet med, at der skydes med 70#, og en let pil på 22,68gram, og så er alt der tager fart pillet af buen. De fleste skyder under 70pund og med en pil på mellem 25-29gram. Så allerede der er der forsvundet en del fart. Og så er det ikke alle der trækker 30". Jo længere træklængde, jo mere fart. Pilehylde, valg af faner og dæmpere på strengen mm kan også spille ind.

IBO'en er langt hen af vejen et konkurrence parameter for producenterne og noget vi buejægere kan bruge til at sammenligne lidt med. Og så er 270fps er i øvrigt mere end hurtigt nok for de fleste der skyder rådyr på under 20m.

Hvor meget energi leverer en compound bue?

I følge loven skal der leveres mindst 40 joule til jagt og her er en 40punds compoundbue faktisk normalt nok. Skyder du eksempelvis med ca. 60 pund skal du, afhængigt af buens type og udformning, regne med 75-90 joule. For at regne din joule/energi ud, skal du kende din bues reelle hastighed og din pilevægt. Formlen er som følger: E0 = ½ x pilens vægt x Hastigheden2

Eksempel: 0,5 x 0,027 (gram) x 752 (m/s) = 75,9 joule (her er en 417 grain pil omregnet til 27gram, og 246 fps = 75m/s)

Vil du skyde med mekaniske jagtodder skal du levere mindst 70 joule.

Mekaniske eller fastbladede jagtodder / broadheads?

Hvis din bue leverer under 70 joule, må du ikke bruge mekaniske jagtodder. Der er dog mange, som skyder med over 70 joule, der alligevel vælger fastbladede. I den sidste ende, er det et personligt valg og der er fordele og ulemper ved begge typer.

Fastbladede:

• Skal ikke bruge energi på at folde sig ud og laver derfor bedre gennemskud
• Er oftest mere slidstærke
• Nemmere at slibe op igen
• Kan påvirke pilens bane (virker som vinger på fronten af pilen)
• Kræver 100% trimmet bue der kan klare en papirstest til UG
• Laver man et skidt aftræk, kan det påvirke pilen mere, end hvis du bruger mekanisk spids
• Man kan ikke få træningsspidser, og derfor slider de voldsomt på skydeskiven, når man træner

Mekaniske:

• Skal bruge ekstra energi på at folde sig ud ved anslag
• Er ofte lidt mere spinkle bygget
• Flyver oftest helt som fieldpoints
• Kan i sjældne tilfælde fejle ved anslaget (slår ikke alle blade ud eller lignende)
• Kan i sjældne tilfælde folde sig ud ved skuddet (og flyver derfor skidt)
• Man kan få træningsspidser der ikke folder sig ud og derfor slider mindre på skydeskiven ved træning

Så....

Er er din bue ikke 100% trimmet i papirstest, og laver du ind i mellem tekniske småfejl ved skud, bør du vælge mekaniske.

Er du erfaren og stabilt skydende, kan du overveje om fastbladede er noget for dig.

Der er flere buejægere der mener, at der ikke er nogen grund til at vælge fastbladede, når nu mekaniske findes. Der er lige så mange meninger, som der er buejægere og det diskuteres altid. Det er måske rigtigt, at der er lidt større chance for, at noget går galt med fastbladede, men masser af træning og viden om trimning kan næsten eliminere forskellen. Og husk, at der altså nogen buejægere der ikke kan levere de 70 joule og er tvunget til at bruge fastbladede. Det gælder både compound, recurve og langbueskytter.

I den sidste ende, er det dig der har ansvaret for at lave det gode skud på vildtet. Så sørg for at alt spiller inden. Og så er det et religionsspørgsmål, om det er faste eller mekaniske. Fastbladede ser tit lidt sejere ud, og det trækker nok lidt.

Pletskræk - hvad er det?

På et tidspunkt vil du overhøre ordet "pletskræk". Mange bueskytter oplever på et tidspunkt at døje med det. Det kan være meget, men lidt groft sagt er det, når du oplever at du ikke kan få sigtepinden ind på pletten før du automatisk skyder. Nogle siger at man "puncher" på releaset. Oplever du begyndende pletskræk er det med at være over det med det samme, for det bliver normalt kun værre. Der er flere metoder til at slippe af med det. Den nemmeste er nok at få fat i et "backtension" release. Helst et ægte spændings release (Carter EVolution er et bud), der udløser når du øger trækket, eller alternativt et med hængsel (hinge release).

Links/resourcer:

• FADB (Foreningen af Danske Buejægere)
• Buejagtklubber på et kort
• Facebook - Buejæger til Buejæger (her kan du finde brugte buer og udstyr).
• Facebook - Buejagt (Den mest brugte gruppe omkring buejagt – her kan du få masser af hjælp og dele erfaringer).
• Desuden er der masser af lokale FADB klubber. Det er altid en god ide at blive meldt ind, få et netværk, noget hjælp og holdt træningen ved lige.

Hvor er der forhandlere (alfabetisk)?

• Baldurs Bueshop - 7330 Brande og 4140 Borup
• Bowgear.dk - 8620 Kjellerup
• Buegrej - 9460 Brovst
• Buejagt - 4733 Tappernøje
• BueXperten - 2650 Hvidovre
• Danage - 6310 Broager og 4460 Snertinge
• DK WAI - 4683 Rønnede
• Pamhule / Iversen import - 6100 Haderslev
• Nystrøm og Krabbe - 8380 Trige

Der kan være kommet flere.