Indkomstskat
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
Personlig Indkomstskat er beskatning af personlig indkomst, modsat virksomhedsskat eller selskabsskat, der er beskatning af indtjeningen for firmaer og organisationer, og også til forskel fra formueskat, arveafgift og moms, der er andre skatteformer.
Man taler i forbindelse om indkomstskatter også om en marginalbeskatning, hvilket defineres som beskatningen af en ekstra indtjening, ofte omtalt som "skatten af den sidst tjente krone".
Indkomstskat i Danmark[redigér]
I Danmark tager indkomstskatten i øjeblikket en række former. De vigtigste er:
- Bruttoskat, også kaldet arbejdsmarkedsbidrag. I dens nuværende form er den indført af SR-regeringen, som flyttede den fra værende arbejdsgiverbetalt (indført under KVR-regeringen – denne arbejdsmarkedsbidrag også omtalt som AMBI-afgift dømtes ulovlig), til lønmodtagerbetalt. Bruttoskatten er på 8% af al lønindkomst, uanset bundfradrag. Modtagere af overførselsindkomst betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag.
- Bundskat, der er på 3,67% af al indkomst over personfradraget på 42.900 kr/år (2011-sats), fraregnet det beløb der allerede er betalt i bruttoskat (kaldes også "den personlige indkomst" eller "arbejdsmarkedsbidraget AM-bidrag" på 8%).
- Topskat, på 15% før bruttoskatten regnes med, af al indkomst over 389.900 kr/år (2011-sats), fraregnet det beløb der allerede er betalt i bruttoskat. Procenten reduceres, hvis "det skrå skatteloft" på 51,7% er blevet overskredet.
- Kommuneskat, der dækker den kommunale service. Den gennemsnitlige kommuneskat er 24,9% (pr. 2011) [1].
- Sundhedsbidrag er en erstatning for den tidligere amtsskat og blev indført fra og med 2007. Sundhedsbidraget er på 8,0% (2011-sats).
Tidligere fandtes også en mellemskat, men den blev afskaffet som følge af skattereformen i 2009.
Kommuneskatten og sundhedsbidraget (og også den frivillige kirkeskat) beregnes på baggrund af den såkaldt "skattepligtige indkomst", der er lig den personlige indkomst fratrukket de ligningsmæssige fradrag (f.eks. rentefradrag, kørselsfradrag, udgifter til A-kasse og fagforening m.v.). Desuden kan også fratrækkes et beskæftigelsesfradrag på 4,4 % af indkomsten (dog højst 14.100 kr.) (indført af Fogh Rasmussen-regeringen i 2003),
Endelig har man et skatteloft, der sikrer at den samlede indkomstskat til stat og kommune (dvs. kommuneskat + sundhedsbidrag + bundskat + mellemskat + topskat) ikke er mere end 51,5% af den sidst tjente krone. Kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag regnes ikke med under skatteloftet, hvilket vil sige at loftet reelt (med et arbejdsmarkedsbidrag på 8%) er 55,38% (2011-sats, + evt. kirkeskat)[2]
