Folketinget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark

Grundlov
Kongerækken: Margrethe 2.
- Statsrådet
Parlament
- Formand: Thor Pedersen
Regering
- Statsminister
  - Lars Løkke Rasmussen
- Tidligere regeringer
Geopolitiske enheder:
- Amter
- Regioner
- Kommuner
Politiske partier
Politiske valg
- Folketingsvalg: 2007, 2005, 2001, 1998
Udenrigsrelationer
Se også:
- Færøernes politik
- Grønlands politik

Andre lande • Politik

se • diskutér • ret

Folketingssalen. Kulturnatten 2006

Folketinget er navnet på Danmarks parlamentariske kammer.

Siden 1953 har det været det eneste kammer. Fra 1849 til 1953 var Folketinget et af to kamre i Rigsdagen; det andet kammer var Landstinget. Forskellen på de to var repræsentationen af vælgere. Begge kamre havde lige stor magt. Mens Folketinget repræsenterede uafhængige landmænd, veluddannede borgere og købmænd, repræsenterede Landstinget det gamle aristokrati.

I 1953 ændredes en del af systemet ved en folkeafstemning. Blandt ændringerne var en sammenlægning af de to kamre til ét parlament, Folketinget. Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med den regerende monark. Monarkens rolle er dog i praksis begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.

Folketinget og Landstinget havde fra starten til huse på Christiansborg. Efter slottets brand i 1884 og indtil det nuværende Christiansborgs færdiggørelse havde de to ting til huse i den bygning i Bredgade, som oprindelig var Landkadetakademi (og som nu huser Østre Landsret).

Folketinget består af 179 medlemmer valgt for maksimalt fire år. Heraf er to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland. Efter den valgkredsreform der fulgte med kommunalreformen i 2007 vælges de danske medlemmer fra 10 storkredse.

Folketingsvalgene er hemmelige og frie. Valgmåden er forholdstalsvalg. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de anskuelser, der eksisterer blandt vælgerne. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.

Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at være valgbar til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare.

[redigér] Folketingets arbejde

Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der foruden en formand, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse, består af indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget. I øjeblikket er Folketingets formand Thor Pedersen (V).

Tiltaleformen blev for år tilbage ændret. Tidligere blev folketingsmedlemmet tituleret "det højt ærede medlem" efterfulgt af hr., fru eller frøken, men i dag er det blot hr. eller fru - også om kvindelige folketingsmedlemmer, der er ugifte. Bruger et folketingsmedlem direkte tale, skrider formanden ind og kan i sidste instans fratage medlemmet ordet. Minstre tituleres med deres titel, f.eks. "statsministeren" eller blot "ministeren".

Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale.

Efter et valg danner et eller flere partier regering, og tingets stående udvalg og kommissioner konstituerer sig. Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som efterfølgende behandles dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted), dels i udvalgene.

Folketingets møder er dels fysisk tilgængelige for offentligheden, dels tilgængelige via tv og Folketingets egen internetbaserede tv-tjeneste, Folketinget Direkte. Tinget kan dog vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.