Folketinget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Folketinget
Type
Type Etkammersystem
Ledelse
Formand Mogens Lykketoft, Socialdemokraterne
siden 4. oktober 2011
Struktur
Pladser 179
Nuværende struktur i Folketinget
Politiske Grupper

12

     Venstre (47)
     Socialdemokraterne (45)
     Dansk Folkeparti (22)
     Radikale Venstre (17)
     Socialistisk Folkeparti (15)
     Enhedslisten (12)
     Liberal Alliance (9)
     Konservative Folkeparti (8)
     Sambandsflokkurin (1)
     Javnaðarflokkurin (1)
     Inuit Ataqatigiit (1)
     Siumut (1)
Valg
Sidste valg 15. september 2011
Mødested
Christiansborg Slot, København
Hjemmeside
http://www.ft.dk
Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik

Folketinget er navnet på Danmarks parlamentariske kammer. Det har sæde på Christiansborg i København. Siden 1953 har det været det eneste kammer. Fra 1849 til 1953 var Folketinget et af to kamre i Rigsdagen; det andet kammer var Landstinget.

Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med den regerende monark. Monarkens rolle er dog i praksis begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.

Folketinget består af 179 medlemmer valgt for maksimalt fire år. Heraf er to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland. Efter den valgkredsreform der fulgte med kommunalreformen i 2007 vælges de danske medlemmer fra 10 storkredse. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg inden valgperioden udløber. Han eller hun behøver dog ikke at vente til de fire år er ved at være gået men kan godt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.

Folketingsvalgene er hemmelige og frie. Valgmåden er forholdstalsvalg. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de anskuelser, der eksisterer blandt vælgerne. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.

Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at være valgbar til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare.

Folketingets historie[redigér | redigér wikikode]

Folketinget blev sammen med Landstinget etableret ved Junigrundloven af 1849 som Danmarks nye parlament. Udkastet til grundloven var skrevet af D.G. Monrad, som derefter overlod det til Orla Lehmann til renskrivning og omskrivning til et lettere forståeligt dansk. Lehmann fandt i denne forbindelse blandt andet på ordet "Folketing" som betegnelse for det ene af de to kamre som loven foreskrev. Ordet blev accepteret og er i dag indgået i det daglige sprog.[1]

Forskellen på de to kamre, Folketinget og Landstinget, var repræsentationen af vælgere. Begge kamre havde lige stor magt. Mens Folketinget oprindelig repræsenterede uafhængige landmænd, veluddannede borgere og købmænd, repræsenterede Landstinget oprindelig det gamle aristokrati. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede havde dog ikke stemmeret til nogen af tingene. Under 1866-Grundloven forstærkedes Landstingets betydning imidlertid på bekostning af Folketinget, samtidig med at kong Christian 9. længe udnævnte konservative mindretalsregeringer. Først fra 1901 gennemførtes den praksis, at en regering ikke må have et flertal imod sig i Folketinget (såkaldt negativ parlamentarisme).

Folketinget havde 101 medlemmer indtil 1895, hvor tallet blev hævet til 114. I året for systemskiftet, 1901, var de 49 medlemmer valgt i Jylland, 14 på Fyn, 1 på Ærø, 1 på Langeland, 40 på Sjælland, 5 på Lolland-Falster, 1 på Møn, 2 på Bornholm og 1 på Færøerne.

Samme år (1901) var fordelingen på stilling eller næringsvej følgende: 61 landbrugere, 1 handlende, 8 håndværkere og industridrivende, 13 journalister, 6 skolelærere 5 sagførere, 1 militær embedsmand 2 civile embedsmænd, 1 læge samt 16 forretningsførere, direktører og eksklusive politikere. Omtrent 54 procent af Tingets medlemmer var altså landmænd.

Med Grundloven af 1915 indførtes almindelig valgret, og kvinder fik stemmeret til rigsdagsvalgene og kunne stille op til Folke- og Landsting. Ved det første valg efter grundlovsændringen blev der indvalgt 4 kvinder i Folketinget, svarende til 3% af forsamlingen: Helga Larsen (S), Elna Munch (RV), Karen Ankersted (DKF) og Mathilde Malling Hauschultz (DKF). Samtidig indførtes forholdstalsvalg, hvor man tidligere havde stemt i enkeltkredse, mens forskellen på de to ting nu blev, at Folketinget valgtes direkte af alle, der var fyldt 25 år, mens Landstinget valgtes indirekte af valgmænd valgt af vælgere, der var fyldt 35 år.

I 1953 ændredes en del af systemet igen ved en folkeafstemning om en ny Grundlov (den nuværende). Blandt ændringerne var en sammenlægning af de to kamre til ét parlament, Folketinget. Samtidig nedsattes valgretsalderen til 23 år, men den er efterfølgende sænket flere gange ved folkeafstemninger og er nu 18 år.

Ved grundlovsrevisionen i 1915 blev antallet af medlemmer hævet til 151, og i 1953 til de nuværende 179, uden at antallet af valgkredse af den grund blev ændret. Det blev det til gengæld efter Kommunalreformen i 2007.

Folketinget og Landstinget havde fra starten til huse på Christiansborg. Efter slottets brand i 1884 og indtil det nuværende Christiansborgs færdiggørelse (1928) havde de to ting til huse i den bygning i Bredgade, som oprindelig var operahus og siden Landkadetakademi (og som nu huser Østre Landsret).

Folketingets arbejde[redigér | redigér wikikode]

Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse. Det består af en formand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget udover formandens parti. En ny formand vil for det meste være fra samme parti som statsministeren, men kampvalg kan dog forekomme. Efterfølgende vil formanden dog normalt altid blive genvalgt uden modkandidater, også selvom regeringsmagten skifter. I øjeblikket er Folketingets formand Mogens Lykketoft (S). Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede.

Tiltaleformen blev for år tilbage ændret. Tidligere blev folketingsmedlemmet tituleret "det højt ærede medlem" efterfulgt af hr., fru eller frøken, men i dag er det blot hr. eller fru – også om kvindelige folketingsmedlemmer, der er ugifte. Glemmer et folketingsmedlem at bruge hr. og fru, skrider formanden ind og kan i sidste instans fratage medlemmet ordet. Minstre tituleres med deres titel, fx "statsministeren" eller blot "ministeren".

Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale. Mødet åbnes af det medlem, der har siddet længst, for tiden Bertel Haarder (V), der forestår valg af Folketingets formand og næstformænd. I praksis er der dog som nævnt næsten altid tale om genvalg uden modkandidater.

Efter et valg danner et eller flere partier regering, og tingets stående udvalg og kommissioner konstituerer sig. Fordelingen af poster i udvalg og kommissioner sker efter forholdstal, i det de forskellige partigrupper som regel indgår valgforbund for at stå stærkest muligt. Normalt er det aftalt på forhånd, hvem der skal have hvilke poster, herunder også hvem der skal være formænd og næstformænd.

Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som behandles dels i udvalgene dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted). Desuden kan der stilles beslutningsforslag, der tilsvarende behandles dels i udvalgene og dels to gange i Folketingssalen. Da antallet af forslag imidlertid skal tælles i hundreder, vil det være uoverkommeligt for medlemmerne at skulle forholde sig til dem alle sammen hver især. Derfor vælger de enkelte partier et antal faste ordførere blandt deres medlemmer til at tale og forhandle på vegne af sig. Ordførerskaberne er fordelt efter fagområde, idet et enkelt medlem dog godt kan have flere ordførerskaber, hvilket ikke mindst er nødvendigt i mindre partier.

Folketingets møder er dels fysisk tilgængelige for offentligheden, dels tilgængelige via tv, som Folketingets egen internetbaserede tv-tjeneste, Folketinget Direkte. Tinget kan vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.

Folketingets sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor er gengivet Folketingets sammensætning sorteret efter partibogstav, dvs. de bogstaver der benyttes til at angive partierne på stemmesedlerne, ikke at forveksle med de forkortelser der bruges i daglig tale. Desuden er angivet partiformænd, gruppeformænd og politiske ordførere pr. 18. november 2014.[2] I forhold til seneste Folketingsvalg, 15. september 2011, er der sket flere forrykkelser idet tre medlemmer valgt for SF - Socialistisk Folkeparti valgte at skifte til Socialdemokraterne[3][4], et medlem valgt for SF - Socialistisk Folkeparti valgte at skifte til Radikale Venstre[5], mens et medlem valgt for Radikale Venstre først blev løsgænger og siden stiftede et nyt parti, Alternativet.[6][7] Alternativet er dog ikke officielt anmeldt i Folketinget, så her figurerer Uffe Elbæk formelt som værende uden for partierne (løsgænger).

Regeringen Helle Thorning-Schmidt II består af Socialdemokratiet og Radikale Venstre, der har 64 mandater til sammen og derfor må søge støtte hos andre partier for at opnå mindst 90 mandater, der kræves for at have flertal. Siden 1945 har næsten alle danske regeringer været sådanne mindretalsregeringer, og siden 1982 har alle været koalitionsregeringer bestående af to eller flere partier.

Radikale Venstre har ikke en partiformand men derimod en partileder og en landsformand. Enhedslisten har heller ikke en partiformand men derimod kollektiv ledelse.

Liste Parti Mandater Partiformand Gruppeformand Politisk ordfører Gruppenæstformand Gruppesekretærer
A Socialdemokraterne 47 Helle Thorning-Schmidt Leif Lahn Jensen Maja Panduro Ane Halsboe-Larsen / Mette Gjerskov Ole Hækkerup
B Radikale Venstre 17 Morten Østergaard / Klaus Frandsen Camilla Hersom - Andreas Steenberg / Marlene Borst Hansen Marlene Borst Hansen
C Det Konservative Folkeparti 8 Søren Pape Poulsen Brian Mikkelsen Mai Mercado Mike Legarth Tom Behnke
F SF - Socialistisk Folkeparti 12 Pia Olsen Dyhr Jonas Dahl Pia Olsen Dyhr Holger K. Nielsen Karina Lorentzen Dehnhardt
I Liberal Alliance 9 Anders Samuelsen Simon Emil Ammitzbøll Simon Emil Ammitzbøll - Leif Mikkelsen
O Dansk Folkeparti 22 Kristian Thulesen Dahl Peter Skaarup Kristian Thulesen Dahl Søren Espersen Martin Henriksen
V Venstre - Danmarks liberale parti 47 Lars Løkke Rasmussen Kristian Jensen Inger Støjberg Hans Christian Schmidt Lars Chr. Lilleholt
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne 12 Kollektiv ledelse[8] Stine Brix Johanne Schmidt-Nielsen Finn Sørensen / Pernille Skipper Frank Aaen
- Udenfor partierne 1[9] - - - - -
Færøerne Sambandsflokkurin (Forbundspartiet) 1 Kaj Leo Johannesen - - - -
Færøerne Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) 1 Aksel Johannesen - - - -
Grønland Siumut 1 Aleqa Hammond - - - -
Grønland Inuit Ataqatigiit 1 Kuupik Kleist - - - -
I alt 179

Folketingsvalgene 1971-2011[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalg
Christiansborg, sæde for både Folketinget, Statsministeriet og Højesteret. Her omgivet af valgplakater der er en fast bestanddel af ethvert Folketingsvalg.

Folketingets formænd[redigér | redigér wikikode]

Folketingssalen. Kulturnatten 2006

Folketingets direktører[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Morten Kjærum et al, Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1997, s. 79.
  2. Hvem er hvad i Folketing og regering
  3. Astrid Krag forlader SF: Bliver socialdemokrat af Johan Blem Larsen og Mette Mayli Albæk. dr.dk, 30. januar 2014.
  4. Ole Sohn skifter til Socialdemokraterne af Jesper Vestergren Hansen. dr.dk, 4. februar 2014.
  5. Ida Auken skifter til de radikale af Mikael Rømer. dr.dk, 31. januar 2014.
  6. Uffe Elbæk bryder med De Radikale, dr.dk, 17. september 2013.
  7. Uffe Elbæk danner nyt grønt parti, dr.dk, 27. november 2013.
  8. Enhedslisten har ingen formand, men en kollektiv ledelse Hentet d. 29. september 2011
  9. Folketingsmedlemmet Uffe Elbæk er formand for partiet Alternativet, men dette parti er ikke anmeldt i Folketinget, hvorfor han står som værende udenfor partierne, dvs. løsgænger.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Om Folketinget som institution[redigér | redigér wikikode]

Litteratur om Folketinget som institution har DK5-nummer 32.8.

Folketinget har siden valget i 1956 udgivet en håndbog efter hvert folketingsvalg. Håndbogen indeholder biografier over de valgte folketingsmedlemmer. Fra 1956 havde håndbogen titlen Folketinget: Håndbog. Fra 1984 var titlen Folketingets håndbog. Siden 1990 udkommer håndbogen under titlen Folketinget efter valget.

  • Flemming Juul Christiansen, Politiske forlig i Folketinget: Partikonkurrence og samarbejde, Aarhus Universitet 2008. ISBN 978-87-7335-123-9
  • Laura Clemmensen & Ulla Møller (red.), Folketinget efter valget den 13. november 2007, Folketinget 2008. ISBN 978-87-7982-065-4
  • Erik Damgaard, Folketinget under forandring: Aspekter af Folketingets udvikling, virkemåde og stilling i det politiske system, Samfundsvidenskabeligt Forlag 1977, 2. oplag 1979. ISBN 87-7318-071-8
  • Morten Engberg & Finn Sørensen, Håndbog i folketingsarbejdet, Schultz 2003, 2. udgave 2005. ISBN 87-7982-017-4 (1. udg.) ISBN 87-7982-037-9 (2. udg.)
  • Folketinget efter valget den 20. november 2001, Folketinget 2002. ISBN 87-89756-63-0
  • Lo Folkmann & Hans Peter Hilden, Lovgivningsprocessen: Folketinget arbejder, Schultz 1985. ISBN 87-569-1659-0
  • Peter Garde, Folketinget, København: Gyldendal 2007 (børnebog). ISBN 978-87-02-04517-8
  • Marianne Grøndahl, Det Danske Folkestyre: Christiansborg, København: Gyldendal 2007. ISBN 978-87-02-06279-3
  • Holger Hansen, Folketingets stående udvalg, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1985. ISBN 87-574-4760-8
  • Mikkel Hagen Hess & Andreas Fugl Thøgersen, Folketingets arbejde: En introduktion, Høst 2001. ISBN 87-14-29726-4
  • Hans Peter Hilden (red.), Folketinget efter valget den 12. december 1990, 1991. ISBN 87-569-6643-1
  • Hans Peter Hilden (red.), Folketinget efter valget den 11. marts 1998, Folketinget 1998. ISBN 87-89756-34-7
  • Hans Peter Hilden (red.), [÷] Folketinget efter valget den 20. november 2001, Folketinget 2002. ISBN 87-89756-63-0
  • Hans Peter Hilden & Mogens Høyrup (red.), Folketinget efter valget den 21. september 1994, Folketinget 1995. ISBN 87-89756-18-5
  • Elise Holt, Folketingets håndbog: Efter valget den 10. maj 1988, København: Schultz 1988. ISBN 87-569-6636-9
  • Niels Jørgen Haagerup & Christian Thune (red.), Folketinget og udenrigspolitikken, Jurist- og Økonomforbundet 1986 (DUPI-hæfte, 1986/1). ISBN 87-7318-360-1
  • Henrik Jensen, Arenaer eller aktører? En analyse af Folketingets stående udvalg, Samfundslitteratur 1995. ISBN 87-593-0519-3
  • Henrik Jensen, Partigrupperne i Folketinget, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002. ISBN 87-574-0828-9
  • Torben K. Jensen, De folkevalgte: En analyse af folketingsmedlemmernes sociale baggrund og repræsentationsadfærd, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2004. ISBN 87-7934-066-0
  • Ulrik Kjær & Mogens N. Pedersen, De danske folketingsmedlemmer: En parlamentarisk elite og dens rekruttering, cirkulation og transformation 1849-2001, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2004. ISBN 87-7934-071-7
  • Ingvar Mattson, Förhandlingsparlamentarism: En jämförande studie av riksdagen och Folketinget, Lund University Press 1996. (Lund political studies, 92). ISBN 91-7966-376-1
  • Finn Sivert Nielsen & Inger Sjørslev, Folkets repræsentanter: Et antropologisk blik på Folketinget, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2002. ISBN 87-7934-064-4
  • Finn Tørngren Sørensen, Folketinget efter valget 8. februar 2005, Folketinget 2006. ISBN 87-7982-026-3

Om Rigsdagen, Landstinget og Folketinget før 1953[redigér | redigér wikikode]

  • David Dessau, Oversigt over Rigsdagens virksomhed i de første 35 Aar efter Grundlovens Udstedelse samt over de den grundlovgivende Rigsforsamling og Rigsraadet forelagte Sager, København: J.H. Schultz 1884.
  • Hartvig Frisch, Den danske Rigsdag 1849-1949, 3 bd., København: J.H. Schultz 1949.
  • H.C D. Müller, Valgene 1848-1866: En statistisk Oversigt, Eide 1894.
  • Alex Thorsøe, Grundrids af den danske Rigsdags Historie fra 1866 til 1915, 1919.
  • S. Wiskinge, Folketinget og Landstinget: Tingenes Sammensætning og Valg, Barfod 1936.

Biografiske oversigter over Rigsdagens, Folketingets og Landstingets medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Biografiske oversigter over Rigsdagens, Folketingets og Landstingets medlemmer har DK5-nummer 99.3328.

  • Frederik Barfod, Dansk Rigsdagskalender, København: Gyldendal 1856.
  • Niels Bransager og Palle Rosenkrantz, Den danske Regering og Rigsdag 1901: Biografier og Portrætter, Dansk Grafisk Forlag 1901-03.
  • Emil Elberling og Victor Elberling, Rigsdagens Medlemmer gennem hundrede Aar 1848-1948, 3 bind, København: J.H. Schultz 1949-50.
  • Gunnar Fog-Petersen, Vor Regering og Rigsdag: Politiske Biografier og Portrætter, København: Gyldendal 1938.
  • Hartvig Frisch, Den danske Rigsdag 1849-1949, 3 bd., København: J.H. Schultz 1949.
  • J.A. Hansen, Politiske Skildringer af afdøde danske Mænd, der have gjort sig bemærkede i vor politiske Udviklings-Historie fra 1830 til Nutiden, J.C. Salomon 1854.
  • Niels Hansen, Skizzer af Folkethingets Medlemmer i Rigsdagens 14. Session. Med et Grundrids af Folkethingssalen, aftryk af Stubbekjøbing-Avis, Stubbekøbing: M.J. Berendt 1863.
  • Kristian Hvidt, Folketingets medlemmer i fyrre år 1949-1989, Folketinget/Schultz 1992. ISBN 87-89756-02-9
  • Kristian Hvidt, Nye medlemmer i Folketinget 1968-1970, 1970.
  • Alex Lauesgaard, Fortegnelse over Rigsdagsvalgene, Rigsdagssamlingerne, Ministerierne, Rigsdagens Formænd, Medlemmerne af den grundlovgivende Rigsforsamling og af Rigsdagen 1848-1916 samt Talerfortegnelser for Den grundlovgivende Rigsforsamling og for Rigsdagssamlingerne 1850-87, København: J.H. Schultz 1916.
  • Svend Martin, Hvorledes jeg blev Politiker: Interviews med Kl. Berntsen, Borgbjerg, J.C. Christensen, Dinesen, Ellinger, K.M. Klausen, Jensen-Sønderup, Th. Larsen, N. Neergaard, Anders Nielsen, Rode, Zahle, Frijs, Harald Jensen, Madsen Mygdal, Jørgen Pedersen, Herman Trier, København: Høst & Søn 1912.
  • J.P. Nordengaard, Valgene til Rigsdagen i 100 Aar, Roskilde 1949.
  • Portræter og Biografier af Rigsdagens samtlige Medlemmer, København: Carl Lunds Forlag 1888.
  • Palle Rosenkrantz, Den danske Regering og Rigsdag 1903-1934, Arthur Jensens Forlag 1934.
  • Poul Sveistrup, Rigsdagskalender 1887 indeholdende biografiske Oplysninger om Folkethingets og Landsthingets nuværende Medlemmer, 1887.
  • Poul Sveistrup, Rigsdagskalender 1890 indeholdende biografiske Oplysninger om Folkethingets og Landsthingets nuværende Medlemmer, 1890.
  • Aage Svendstorp & Christian Torpe (red.), Billeder af Rigsdagens Historie: Mændene omkring de store Begivenheder, 2 bind, 1947.
  • Magnus Sørensen, Rigsdagens medlemmer 1949/50-53: Supplement, Folketinget 1958.
  • Svend Thorsen, Danmarks Rigsdag, 1947
  • Helge Wamberg, Rigsdagshaandbogen, 1919.
  • Henrik Wulff, Den danske Rigsdag: Politiske Portræter af samtlige Rigsdagens Medlemmer 1879-81, København 1882.
  • Zodiacus [Carl Steen Andersen Bille], Parlamentariske Stjernebilleder, København: C.A. Reitzels Forlag 1875.

Om Folketingets portrætsamling[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55°40′34″N 12°34′47″Ø / 55.676111111111°N 12.579722222222°Ø / 55.676111111111; 12.579722222222