C.V. Raman
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (januar 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Sir Chandrasekhara Venkata Raman | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født |
7. november 1888 Trichinopoly(i næreheden af Tiruchirapalli) |
| Død |
21. november 1970 Bangalore, Karnataka, Indien |
| Nationalitet |
 Indisk |
| Bosat |
 Indien |
| Ægtefælle | 6. maj 1907 til Lokasundari Ammal (1892–1980) |
| Børn | Chandrasekhar og Radhakrishnan |
| Uddannelse og virke | |
| Profession | Fysiker |
| Berømt for | opdagelse af Raman effekt og Raman spredning |
|
Nobelprisen i fysik 1930 |
Sir Chandrasekhara Venkata Raman (Tamil: சர் சந்திரசேகர வெங்கட ராமன்) var en indisk fysiker, der modtog Nobelprisen i fysik i 1930, for sin opdagelse af Ramanspredning, der resultatet af Ramaneffekt.
Karriere
C.V. Raman tog sin uddannelse tidlig, allerede i 1902 hvor han blev optaget på Presidency College i Madras. Han bestod sin bachelorgrad i 1904, og vandt samtidigen guldmedalje i fysik. I 1907 bestod han sin mastergrad i fysik, og havde han allerede gjort meget arbejdet indenfor optik og akustik.
Men i Indien var muligheden for videnskabeligt arbejdet indenfor fysik meget små, så i stedet vandt han en stilling ved det indisk finansministeriet som assisterende revisor. C.V. Raman fandt da hurtig en mulighed for at udøve eksperimentel forskning i laboratoriet ved Indian Association for the Cultivation of Science(indisk forsamling for udøvelse af videnskab) i Calcutta, i 1917 opsagde han sit job ved det indisk finansministeriet, og fik i stedet et professorat i fysik ved University of Calcutta. I 1934 blev han direktør af af det nye "indian institute of science", 2 år efter forsætte han igen som professor i fysik ved University af Calcutta. Raman startede sammen med Dr. Krishnamurthy firmaet Travancore Chermical and Manufacturing Co. Ltd i 1943, der med tiden blev hele 4 fabrikker i Sydindien. I 1947 blev han udnævnt som den første national professor af det nye selvstændig Indien, han trak sig tilbage fra indian institute og blev pensioneret i 1948. Året efter åbent han Raman research institute i bengaluru, og han forblev aktiv ved institute indtil sin død, han har også starte Journal of Physics (1926) og sponsoret etableringen af Indian Academy of Sciences. [1] [2]