Cinnober

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et krystal af cinnober indlejret i dolomit.

Cinnober (eller cinnabarit) er en gammel betegnelse for mineralet kviksølv-sulfid (HgS). Navnet stammer fra græsk – "kinnabari" – der blev brugt af Theophrastos.

Cinnober findes i større mængder i Spanien, Mexico og flere steder i Sydamerika. Mineralet danner udgangspunkt for produktionen af kviksølv.

Cinnober kan fremstilles kunstigt, hvoved man får et renere stof end det naturligt forekommende. Det kan ske ved at rive kviksølv og svovl og lade blandingen destillere. Det er dog bedre at destillere sort kviksølvsulfid, der kan fremstilles ved fældning af et kviksølvsalt med svovlbrinte eller et alkalisulfid.

Cinnober har især tidligere været brugt som farvestof, da det har en smuk lys rød. Det har været brugt til sminke og som pigment i maling. Indholdet af kviksølv har dog stort set ført til ophør af anvendelsen. Som pigment i farve led stoffet yderligere af, at det let sværtes i sollys.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Maleriets Teknik – København 1934 / Peder Hald
  • Kemi på en anden måde – København 1972 / Paul Bergsøe

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.