Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danmarks Forskningsbiblioteksforening
Virksomhedsinformation
Selskabsform Forening Rediger på Wikidata
Grundlagt 1978 Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 96544359 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/96544359 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) (tidl. Danmarks Forskningsbiblioteksforening) blev stiftet i 1978 som en fælles forening for Sammenslutningen af Danmarks Forskningsbiblioteker (SDF) og Foreningen af Medarbejdere ved Danmarks Forskningsbiblioteker (FMDF).

De to gruppering havde indtil da været en del af medlemsstrukturen i Danmarks Biblioteksforening, men utilfredshed med denne forening førte til en samlet udtræden i marts 1978[1].

Foreningens formål er:

  • at fremme initiativer til gavn for forskningsbibliotekerne og det samlede biblioteksvæsen i Danmark
  • at styrke samarbejdet om informationsformidling og dokumentation
  • at udveksle ideer og erfaringer inden for det samlede kulturområde
  • at samarbejde med andre beslægtede organisationer i ind- og udland.

Dette opnås blandt andet gennem afholdelse af temadage, konferencer og andre arrangementer med fagligt og aktuelt indhold, og hvert år i september afholdes desuden et årsmøde med et aktuelt tema på programmet.

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker udgiver tidsskriftet REVY, der udkommer 4 gange årligt i et oplag på knap 1200 eksemplarer. Tidsskriftet indeholder biblioteksfaglige artikler til debat og nyhedsinformation på forskningsbiblioteksområdet. Endvidere bringer tidsskriftet foreningsinformation til medlemmerne samt informerer om møder, konferencer og kurser.

Samarbejdspartnere[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks Forskningsbiblioteksforening er medlem af:

  • EBLIDA: European Bureau of Library, Information and Documentation Associations
  • FAIFE (IFLA): Freedom of Access to Information and Freedom of Expression
  • IFLA: International Federation of Library Associations and Institutions
  • LIBER: Ligue des Bibliothèques Européennes de Recherche

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Foreningens historie Foreningens egen beskrivelse af sin historie