Decentraliseret cloudcomputing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Decentraliseret cloudcomputing[1] er decentraliserede cloudcomputingresurser, der udgøres af datanetværter, hvor ingen enhed eller vært har en central styring af datanettet. Datanetværterne udgør et peer-to-peer datanet, hvilket kan gøre datatilgængeligheden robust.[2][3][4][5] Decentraliseret cloudcomputing kaldes også decentraliseret cloud og decentraliseret sky.

Dataintegriteten kan fx sikres via digitale signaturer (fx hashfunktioner eller blockchains). Datafortroligheden kan fx sikres ved at kryptere data inden de sendes ind i den decentraliserede cloud.

Datanetværterne har deres egen cloud-funktionalitet til fx fjernadgang, fildeling, streaming media, samarbejde og filhåndtering. Datanetværterne kan behandle data lokalt, kommunikerer direkte med hinanden og dele resurser.

Historisk[redigér | rediger kildetekst]

Begrebet decentraliseret computing har eksisteret i årtier, men det har fået fornyet interesse i de seneste år på grund af den udbredte anvendelse af blockchain-teknologi og den stigende bekymring for databeskyttelse og datasikkerhed.

Et af de tidligste decentraliserede computersystemer var SETI@home-projektet, som blev lanceret i 1999. SETI@home gav frivillige mulighed for at donere deres ubrugte computerresurser til at søge efter udenjordisk intelligens.[6] Dette var et af de første eksempler på offentlig distribueret databehandling, hvor computerkraften fra flere datanetværter blev kombineret for at udføre en fælles opgave.

I årene efter blev andre decentrale computerplatforme udviklet, herunder Folding@home og BOINC. Disse platforme gjorde det muligt for frivillige at bidrage med deres computerresurser til videnskabelige forskningsprojekter.

Med fremkomsten af blockchain-teknologi har decentraliseret databehandling fået en ny dimension. Blockchain giver mulighed for at skabe decentrale datanet, der sikkert og gennemsigtigt kan registrere transaktioner og gemme data. Dette har ført til udviklingen af decentraliserede cloudcomputing-platforme, der bruger blockchain til at muliggøre deling og lagring af data og computerresurser på en decentral måde.

Egenskaber[redigér | rediger kildetekst]

Øget datatilgængelighed er et af de vigtigste kendetegn ved decentraliseret cloudcomputing. Ved at distribuere data og computerresurser på tværs af et datanet af enheder er der ikke et single-point-of-failure, som angribere kan ramme.[2]

Omkostningerne kan reduceres betydeligt for virksomheder og enkeltpersoner. Traditionelle centraliserede cloudcomputing-modeller kræver konstruktion og vedligeholdelse af dyre datacentre, hvilket kan være en betydelig udgift for virksomheder. I en decentral model er omkostningerne fordelt over datanettet af enheder, hvilket kan føre til lavere omkostninger for brugerne.

Fleksibiliteten i decentraliseret cloudcomputing kan blive væsentligt forbedret. Med en centraliseret model er brugerne begrænset til resurser og mulighederne i et enkelt datacenter. I en decentral model kan brugerne udnytte resurser og mulighederne på flere enheder, hvilket kan give større fleksibilitet og skalerbarhed.

Teknologier og platforme[redigér | rediger kildetekst]

Der er flere teknologier og platforme, der er udviklet for at muliggøre decentraliseret cloudcomputing, herunder blockchain og peer-to-peer-datanet. Disse teknologier giver mulighed for at skabe distribuerede datanet af enheder, der kan dele computerresurser og datalagring på en decentral måde.[7]

Et eksempel på en decentraliseret cloudcomputing-platform er InterPlanetary File System (IPFS), som er en peer-to-peer-protokol til deling og lagring af filer. IPFS giver brugerne mulighed for at gemme og få adgang til filer på et decentraliseret datanet af enheder i stedet for en centraliseret server.[1]

Blockchain[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Blockchain

Blockchain-teknologi kan spille en vigtig rolle i decentraliseret cloudcomputing. Blockchain-teknologi tilbyder en pålidelig måde at skabe en distribueret platform, der er modstandsdygtig over for manipulation og fungerer på en decentral måde. Dens tilpasningsevne gør den velegnet til brug i cloudcomputing, hvilket muliggør oprettelsen af decentraliserede cloud-systemer.[8]

Konsensus- og belønningsmekanismerne, der findes i blockchain-arkitekturer, kan hjælpe med at løse nogle af de udfordringer, som distribueret cloudcomputing står over for. For eksempel kan brug af en platforms egne tokens til at kompensere nodeværter tilskynde til deltagelse og hæmme forkert opførsel. Implementering af decentraliserede cloud-løsninger baseret på blockchain-teknologi introducerer dog også en række udfordringer, som skitseret i en undersøgelse af Riarte og De Nicola.[9]

Nogle af de udfordringer, der skal løses for effektivt at implementere decentraliserede cloud-løsninger baseret på blockchain-teknologi, omfatter:

  • Sikre, at resurseudbydere bliver rimeligt kompenseret for deres bidrag.
  • At gøre infrastrukturen skalerbar på trods af de nuværende begrænsninger af blockchain-teknologi.
  • Bekræftelse af, at beregninger udføres korrekt for at forhindre ondsindede angreb. Nogle projekter bruger teknikker til omdømmestyring, men disse skal afstemmes med omkostningerne ved markedsadgang.
  • Tillidsfulde orakler, som ikke i sagens natur er decentraliserede. Der er decentraliserede forslag til orakler, der kan løse dette problem.
  • Håndtering af retten til at slette data i tilfælde af et ondsindet angreb eller andre problemer.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Wu, Daniel D. (2021). "Decentralized Cloud Computing - ISACA Journal". ISACA. Arkiveret fra originalen den 19. december 2022. Hentet 30. marts 2023.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link),
  2. ^ a b Faiza Khalid. "What is Decentralized Cloud Computing?". devteam.space. Citat: "...1. What is decentralized cloud computing? It is the availability of cloud computing resources over decentralized computer nodes forming a peer-to-peer network, where no one entity has central control in the network..."
  3. ^ odr.chalmers.se: Decentralized Cloud Computing Platforms. Building a Global Marketplace for Computing Power. Bachelor of Science Thesis in Computer Science. Department of Computer Science and Engineering. CHALMERS UNIVERSITY OF TECHNOLOGY. Gothenburg, Sweden 2015. JOHAN ANGSÉUS, ADRIAN BJUGÅRD, WILHELM HEDMAN, JOHAN LINDSKOGEN, OSKAR NYBERG, JOEL TORSTENSSON Citat: "...Discussion...The result of the study is a protocol for a decentralized cloud computing platform where a free market is used to distribute work throughout the network. The protocol itself has no single point of failure, or any external authority which might revoke access to i...", backup
  4. ^ vukolic.com: On the Future of Decentralized Computing. Marko Vukolic Citat: "...5. Towards Decentralized Cloud Computing...In order for decentralized cloud computing and the decentralized internet (so-called Web3) to become pervasive and supersede current Web2 internet and centralized cloud computing, it is reasonable to require Web3 to run Web2 workloads, with billions of transactions per second, low latencies, high security, etc. All this should be ideally done with higher privacy, censorship resilience (freedom of information) and availability, to provide benefits for humanity over Web2...", backup, præsenteret ved eatcs.org: European Association for Theoretical Computer Science (EATCS), smtp.eatcs.org: On the Future of Decentralized Computing. Marko Vukolic, The Distributed Computing Column by Seth Gilber
  5. ^ 25 July 2022, ieeexplore.ieee.org: Decentralized AI: Edge Intelligence and Smart Blockchain, Metaverse, Web3, and DeSci. Longbing Cao , University of Technology Sydney, Sydney, NSW, 2007, Australia Citat: "...Other important enablers and supporting techniques include decentralized cloud computing, edge computing, smart contracting, P2P systems, autonomous agents, distributed and cloud-based analytics......", backup, hovedside
  6. ^ Ron Hipschman. "How SETI@home works". Space Sciences Laboratory. Arkiveret fra originalen den 25. december 2022. Hentet 30. marts 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link),
  7. ^ Iman van der Maas. "What is DeCloud (Decentralized Cloud)?". Medium., backup
  8. ^ Pei, Qingqi. "Blockchain-enabled Decentralized Cloud/Edge Computing - Journal of Cloud Computing". Journal of Cloud Computing. Arkiveret fra originalen den 27. december 2022. Hentet 30. marts 2023.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link),
  9. ^ Brundo Uriarte, Rafael; De Nicola, Rocco. "Blockchain-Based Decentralised Cloud/Fog Solutions: Challenges, Opportunities and Standards". IEEE Communications Standards Magazine.