Delacour

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Delacour var et internationalt, erhvervsorienteret advokatpartnerselskab (P/S), der drives af en partnerkreds på i alt 27 partnere, som har udpeget en bestyrelse på fem medlemmer blandt partnerne. Selskabets klienter er primært danske og udenlandske virksomheder samt offentlige myndigheder.

Delacour Advokatpartnerselskab har kontorer i København og Aarhus og beskæftiger ca. 170 medarbejdere, hvoraf 64 er jurister. Selskabet har endvidere associerede samarbejdspartnere i Tórshavn, Moskva og Kiev.

Delacour yder bistand inden for samtlige juridiske fagområder, men har som vores væsentligste arbejdsområde erhvervsretlig rådgivning til danske og udenlandske virksomheder, finansielle institutioner, forsikringsselskaber, organisationer, foreninger og fonde.

I relation til private klienter varetager Delacour alle sædvanligt forekommende juridiske opgaver.

Delacour indgår i et vidt forgrenet netværk af uafhængige advokatfirmaer - ADVOC - der har medlemmer i mere end 60 lande i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Historien om Delacour begyndte den 1. August 1981, hvor advokat Thomas de la Cour etablerede Advokatfirnaet de la Cour i Ryesgade 23.

Firmaet fusionerede i midten af 90erne med Advokatfirmaet Opstrup & Skovgaard under navnet Advokatfirmaet de la Cour & Opstrup men senere fortsatte firmaet igen under navnet Advokatfirmaet de la Cour.

I 2000 fusionerede Olesen & Lyager med det aarhusianske advokatfirma, de la Cour, hvor arbejdskraft og lokaler blev slået sammen i det gamle palæ på Lille Torv i Aarhus, med dengang 90 ansatte.

Kort tid efter fusionerede Delacour med det københavnske Dania og blev til Delacour Dania med hovedsæde på Christianshavn.

I 2013 besluttede en enig partnerkreds at vende tilbage til navnet Delacour, som i dag har hovedkontor på Åboulevarden i Aarhus.

Vurdering[redigér | rediger kildetekst]

Delacour modtager hvert år akkrediteringer fra de internationale ranking-bureauer; Legal 500, Chambers & partners og IFLR1000. Delacour modtog sidste år anerkendelse inden for disse områder: Employment law, EU and Competition, Restructuring and Insolvency, Intellectual Property, Corporate / M&A, Tax samt Shipping and Transport.