Diskette

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Diskette
En diskettes opbygning:
1. En glider der kan skrivebeskytte disketten
2. Metalpladen i midten hvor diskettedrevet holder fast på disketten
3. Beskyttelsesplade der dækker det hul diskettedrevet læser igennem
4. Plasticbeskyttelse rundt om disketten
5. Beskyttelsesfilt der beskytter mod statisk elektricitet
6. Magnetiserbar plade hvor informationerne gemmes på
7. En sektor af magnetpladen.

En diskette er et flytbart permanent lagringsmedie bestående af en roterende skive med magnetiserbar overflade i et plastik-cover. Kan læses fra og skrives til et stort antal gange. Betegnelsen benyttes sædvanligvis om 90 mm (3½") medier med beskeden kapacitet (oftest 1440 kibibyte). Disketter er upålidelige at opbevare data på, da støv og skidt nemt kan finde vej ind i coveret, og ødelægge den magnetiserbare overflade.

Gængse størrelser[redigér | redigér wikikode]

Størrelse Type Kapacitet Indført
200 mm (8") SS SD 256kB 1973
130 mm (5¼") DS DD 360kB 1976
130 mm (5¼") DS HD 1.200kB 1978
90 mm (3½") DS DD 720kB 1980
90 mm (3½") DS HD 1.440kB 1984
90 mm (3½") DS ED 2.880kB 1988
90 mm (3½") Ultra 120.000kB 1996


SS=Enkeltsidet (eng. single sided),
DS=Dobbeltsidet,
SD=Enkelttæthed (eng. single density),
DD=Dobbelt tæthed,
HD=Høj tæthed,
ED=Udvidet (eng. extended) tæthed

I dag er disketten erstattet af USB-nøglen, hvilket har medført at nyere computere, ikke længere udstyres med diskettedrev.

Diskettedrev[redigér | redigér wikikode]

Et diskettedrev er et stykke hardware, der kan læse og skrive informationer på en diskette.

Den kaldes også floppy drev (engelsk floppy disk drive — FDD) og bruges til at overføre data til/fra computeren via en diskette.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Computere fremstillet i 1980-erne og 1990-erne var stort set alle "født" med diskettedrev. Særligt i 1980-erne var drevene uomgængelige, fordi mange computere havde styresystemet installeret på diskette og krævede den isat for at komme i gang; computere med op til fire drev var ikke ualmindelige. Med billiggørelsen af harddiske blev disketter almindelige som lagermedium for data blandt almindelige computerbrugere, og 1990-erne var disketternes storhedstid. Det var sensationelt, da Apple i 1998 lancerede sin iMac (model iMac G3), især fordi den ikke havde diskettedrev, men derimod CD-ROM-drev og USB-porte i stedet for. Endvidere bevirkede konkurrerende lagermedier, især billiggørelsen af CD-ROM-mediet som lagermedium med en lagerkapacitet svarende til 480-500 disketter (à 1,4 MB), og tilgængeligheden af CD-brændere og CD-RW, at disketterne var upraktiske som medier til langtidslagring. Endvidere bevirkede andre lagermedier som USB-nøgler med flashhukommelse, bærbare diske af typerne SyQuest og Iomegas Zip, og endeligt udbredelsen af et billigt og hurtigt internet med mulighed for at downloade data i stedet for at købe disketter i butikkerne, at disketterne gik af brug, og efter 2010 er de fleste masseproducerede computere (af f. eks. Apple, IBM, Acer, Hewlett-Packard, Compaq) "født" uden diskettedrev.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

It Stub
Denne it-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.