Diskussion:Alexandra Instituttet

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Hej,

Jeg foreslår, at boxen med "denne side er foreslået omskrevet..." skal fjernes idet siden med den korte beskrivelse virker neutral. Følgende tekst kan evt. medtages i en yderligere beskrivelse af virksomheden:

Alexandra Instituttet er en dansk virksomhed, der blev dannet i 1999. Virksomheden er en privat anvendelsesorienteret forskningsinstitution inden for pervasive computing. Formålet med virksomheden er at skabe samarbejdsprojekter mellem offentlig forskning og private og offentlige virksomheder og at udvikle ikt-baserede produkter og services.

Alexandra Instituttet er ejet af dets medlemmer, der består af private virksomheder og institutioner samt offentlige myndigheder og har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Sorø, og Herning. Hovedkontoret i Aarhus har til huse i IT-byen Katrinebjerg. Instituttet har cirka 100 ansatte. I 2007 blev Alexandra Instituttet af Videnskabsministeriet erklæret for et GTS-institut.


---

Grunden til at denne tekst skal uddybes, er at virksomheden er beliggende i IT-byen Katrinebjerg i Aarhus, hvor mange studerende fra fx. Institut for Informations- og Medievidenskab´+ Datalogi, som har deres daglige gang i området er forvirret over de mange forskellige aktører. Jeg vil arbejde på, at også IT-byen Katrinebjerg bliver beskrevet yderligere her på Wikipedia såvel som de andre (større) aktører her. På den måde kan de nye studerende google/slå op på wikipedia om de forskellige instanser, som er at finde i IT-byen. Samtidigt vil det gøre arbejdet lettere for de kommende tutorer, når de skal forklare de nye studerende om de forskellige aktører i IT byen Katrinebjerg. Yderligere vil det give et bedre sammenhold i IT-byen, når alle ved, hvem alle er. Noget jeg igennem min studietid i Katrinebjerg har arbejdet meget for bl.a. ved at skrive for Katrinebjerg.nyt.


Mvh. MiBach(Skrev Mbach (diskussion • bidrag) 2. sep 2011, 11:03. Husk at signere dine indlæg.)