Diskussion:Baltiske korstog

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Middelalderen Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
WikiProjekt Litauen Denne artikel er en del af WikiProjekt Litauen, der er et forsøg på at koordinere dækningen af Litauen-artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

"Det var angiveligt på denne dag, at Dannebrog faldt ned fra himmelen, skønt der er stærkere indicier, der peger på, at dette allerede skete i 1208 under et dansk togt til øen Øsel." Sikke noget sludder - flag falder ikke ned fra himlen. Jan Eskildsen87.57.198.236 1. jan 2009, 17:19 (CET)

Jeg har tilføjet en kilde og korrigeret stedet (Fellin = Viljandi). Nogen var til stede, har oplevet det og har fortalt om sine oplevelser, indtil de er skrevet ned langt senere. Det er næppe det mest usandsynlige vidnedsudsagn i historien, der består til denne dag. I kildeterminologien: en sekundær andenhåndskilde. Som sådan må den bedømmes, men vi har - indtil nu - ingen anden kilde til de daværende begivenheder. At Valdemar 2. var i vanskeligheder, men mirakuløst vandt slaget over esterne, turde være sandsynliggjort. Dannebrog kendes ikke før denne tid og den ældste, kendte udgave af et dansk korsbanner stammer fra den hollandske herold Gelre (1334-75), der i værket "Armorial Gelre" blandt andet gengiver et rigsvåben med gylden hjelm og som hjelmmærke et kvadratisk dannebrogsflag. Dannebrog er desuden kendt fra Erik af Pommerns tid (dels hans segl, dels en fane der indtil 1943 hang i Mariakirken i Lybæk), dvs. 125-200 år senere. Det oprindelige Dannebrogsflag var angiveligt blandt andet med under kong Hans tog mod ditmarskerne i år 1500, ditmarskerne fik det i hænde og måtte først aflevere det i 1559, angiveligt i totalt mørnet tilstand og øjensynligt forsvundet helt omkring 1660. Mens Dannebrogs oprindelse senest fra Valdemar Atterdags tid og formentlig ældre således nærmer sig en sandsynliggørelse, er historien om biskoppens løftede arme sandsynligvis hentet fra Bibelen (2. Mosebog, kap. 17) og således en tilføjelse til den oprindelige, i sig selv underfulde historie. Således, ærede Jan, hænger det sammen.--Rmir2 1. jan 2009, 18:48 (CET)
Måske vil det være bedre at skrive "sagnet fortæller at det var angiveligt på denne dag, at Dannebrog faldt ned fra himmelen." Myten er en vigtig bid information at have med i artiklen, men der er af naturlige årsager ingen grund til at tage den bogstaveligt. --Saddhiyama 1. jan 2009, 20:14 (CET)
Jeg har nu rettet teksten således, at traditionen vedrørende Lyndanisse (Tallinn) 1219 nu fremstår som en myte, mens noten er udvidet med oplysninger om sikre belæg for flagets og navnets eksistens. Det fremgår, at der kildemæssigt ikke er noget til hinder for, at Dannebrog kan stamme fra korstogene til Estland. Forbindelsen til Estland bestyrkes af, at våbenskjoldene for Harjumaa (estisk amt), Saue vald (estisk kommune) og Tallinns (Estlands hovedstads) lille våben ligeledes har det hvide kors på rød bund som grundlag. Længere mht. at belyse overleveringen kan vi næppe komme i dag.--Rmir2 2. jan 2009, 15:35 (CET)

I 1202 måtte Valdemar efterfølge sin barnløse bror på tronen i Danmark, hvilket resulterede i en kraftigere ekspansionspolitik – kan man læse. Ja, det var Knud, som ellers ikke er nævnt, sel vom der også skete ting og sager i hans tid. Og den Valdemar, der måtte efterfølge, hed Valdemar II Sejr. Jan Eskildsen87.57.197.195 5. apr 2010, 11:50 (CEST)