Diskussion:Danmission

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gentofte Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Gentofte, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Gentofterelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Om neutralitet[rediger kildetekst]

Danmissions formål er:

  • at være med i den sendelse, som Jesus Kristus kalder sin kirke til, med forkyndelse og tjeneste for alle jordens folk.
  • at arbejde som en del af Den danske Folkekirke og ud fra dens bekendelse samarbejde med andre kristne kirker og organisationer for at tjene formålet.

I første version af artiklen var foreningens formål - ovenstående - gengivet, se den eksterne henvisning. Thyge har omskrevet den for at gøre artiklen NPOV. Hermed er det ikke længere foreningens formål, der står citeret - men det kan læseren ikke se.

Nu har vi imidlertid også en anden diskussion: Kan man i en artikel om en idébetonet forening gengive foreningens formål uden at overtræde neutralitetskravet eller ej? --Brams 2. jan 2006 kl. 23:39 (CET)

Et interessant problem, som jeg ikke er sikker på, at jeg har fundet den rigtige løsning på. Der er imidlertid ikke grund til at gengive formålet - der er jo henvisning til en hjemmeside. Derfor beskriver jeg formålet - og helst i ord, som kan forstås, hvilket imho ikke er tilfældet med det ovenfor beskrevne. Men forbedringsforslag er velkomne. --Sir48 (Thyge) 3. jan 2006 kl. 00:53 (CET)
Som jeg ser det, vil det ofte være gavnligt at citere sådanne formuleringer og markere dem som sådanne. Altså noget i stil med: "Ifølge foreningen selv er dens formål at..." Dertil kan man så (evt. før citatet) knytte nogle formuleringer, der er mere NPOV og evt. lettere forståelige med en indledning i stil med: "Foreningens arbejder for...". --Heelgrasper 3. jan 2006 kl. 01:01 (CET)

Som forfatter til opslaget syntes jeg at ændringen af formålet er meget uheldig - men jeg vælger ikke at rette det tilbage (endnu), da debatten måske ikke er afsluttet. Når Thyge siger at han beskriver formålet, så ligger der jo netop deri en kraftig tolkning, og er den nødvendigvis i alle tilfælde neutral (altså generelt set)? Jeg ved ikke om organisationen selv ville kunne nikke genkendende til den tolkning der er lavet. Jeg finder det ihvert fald problematisk at det fremgår at det er en forenings formål, men i virkeligheden er en tolkning en anden har lavet.