Diskussion:Golfstrømmen

80.164.107.162 har fjernet en del oplysninger fra denne artikel, og har tilføjet nyt - vil nogen med forstand på emnet ta' et kig på artiklen? - Kåre Thor Olsen (Kaare) 17. jun 2005 kl. 07:31 (CEST)

Jeg ved intet om den slags, men SDE anfører at Golfstrømmen går *fra* Cape Hatteras *til* Newfoundland, og at Golfstrømmen ofte bruges om denne strøm og Den Nordatlantiske Havstrøm under et. Det forekommer at være en situation, hvor fagfolk (geografer og meteorologer) bruger en snævrere betydning end vi andre. --Palnatoke 17. jun 2005 kl. 08:30 (CEST)

Min opfattelse er, at artiklen nu har den rigtige "oprindelse" for Golfstrømmen, men lader den slutte for tidligt ved Cape Hatteras. Fortsættelsen af den mod Newfoundland synes at være alment accepteret, så navneskiftet sker der. Ellers er rettelserne vist korrekte. Den nordatlantiske havstrøm, som vi alment kalder golfstrømmen, bør dog behandles indgående under denne artikel, og der kan sagtens tilføjes en del - også om dybvandsstrøm som en del af "motoren". --Sir48 (Thyge) 17. jun 2005 kl. 15:37 (CEST)

den engelske artikel om Golfstrømmen er uenig i dybvandsdannelsens betydning og taler om noget, der ligner "klima-katastrofe" for Nordeuropa. Under alle omstændigheder er dybvandsstrømmen vel en del af transportbåndet, som må få konsekvenser, hvis den "falder ud af systemet"? --Sir48 (Thyge) 21. jun 2005 kl. 00:18 (CEST)

Hej Sir48. Jeg har ikke læst den engelske version på wikipedia, men det er rigtigt at det får konsekvenser for i hvert fald det nordligste Nordeuropa, hvis transporten af varmt vand til de Nordiske have standser, men det får næppe nogen effekt på Golfstrømmen. Jeg synes det er vigtigt at skelne skarpt mellem de to fænomener Golfstrømmen, der er en del af en vinddreven cirkulation i Nordatlanten, og den gren der går herfra og op til os Den Nordatlantiske Havstrøm. Det er den sidste der bringer os varme og det er den der for en dels vedkommende drives at dybvandsdannelsen i Grønlandshavet. Noget andet er, at det slet ikke er sikkert at transporten af varmt atlanterhavsvand stopper bare fordi dybvandsdannelsen stopper. Den vinddrevne komponent vil stadig tilføre os varme, forskellen vil være at returstrømmen vil komme i overfladen i stedet for i dybhavet. Hele processen er noget mere kompliceret end det almindelige billede man har fået fra aviser og tv, hvor det nærmest bliver betegnet som om nogen hev bundproppen ud af Grønlandshavet hvorved der blev suget golfstømsvand herop. Det var forresten også derfor jeg ændrede den anden artikel, fordi navnet Golfstrømmen blev brugt på et forkert fænomen. Der stod at det var Golfstrømmen der bragte os varme og det er det ikke. Men der ER jo en havstrøm der bringer varmt vand til Nordeuropa, den skal bare have sit eget navn og sin egen artikel som den fortjener, det er jo den vil skal være glade for og ikke Golfstrømmen.

Hej med dig. Som du ser, har jeg omredigeret og udvidet artiklen en del. Jeg ønsker at bibeholde beskrivelsen af begge strømme under samme artikel (i hvert fald indtil videre). Dels fordi Golfstrømmen i almindelig tale forstås som Den Nordatlantiske Havstrøm også, så folk vil vente at se den behandlet under denne overskrift, og dels fordi der endnu ikke foreligger særligt meget materiale, som kun omhandler den nordatlantiske strøm.

En anden sag er Den termohaline cirkulation, Det store transportbånd eller hvad det nu skal kaldes. Det fortjener nok sin egen artikel, så jeg har taget nogen af dine afsnit om den ud af denne artikel, så de kan redigeres ind i en artikel om den globale cirkulation. Disse afsnit følger derfor her:

Disse vestlige randstrømme, hvoraf Golfstrømmen og Kuroshio er de mest kendte, findes i alle de store oceanbassiner. Udover de to nævnte er der også bl.a. Den Østaustralske Strøm i det sydlige Stillehav, Somalistrømmen i Det Indiske Ocean og Brazil Current i det sydlige Atlanterhav. På den nordlige halvkugle løber disse randstrømme mod nord og på den sydlige halvkugle løber de mod syd.

Golfstrømmen deltager i Den termohaline cirkulation, eller det store transportbånd som er en fællesbetegnelse for et mere eller mindre sammenhængene strømsystem startende med dybvandsdannelse i Nordatlanten, hvor vand med høj densitet synker ned og transporteres rundt for senere at dukke op i Stillehavet, det Indiske Ocean og i havet omkring Antarktis. Herfra bliver det i overfladen med forskellige strømsystemer transporteret tilbage til Nordatlanten, hvor det igen afkøles og synker ned. Golfstrømmen skal ses som en enkelt komponent blandt mange der bidrager til dette globale transportbånd. Den subtropiske gyre som Golfstrømmen en en det af er dog vinddreven og ser man isoleret på Golfstrømmen vil en standsning af dybvandsdannelsen og den termohaline cirkulation ikke påvirke denne meget.

Kuroshio, der tit bliver sammenlignet med Golfstrømmen, er udelukkende vinddrevet, da der ikke finder dybvandsdannelse sted i det nordlige Stillehav. --Sir48 (Thyge) 22. jun 2005 kl. 17:24 (CEST)

Hej Sir48. Artiklen er blevet god på en del punkter, men ikke perfekt. Her er der lidt punkter:

- Der er skrevet 1000 vis af sider om den nordatlantiske havstrøm, men kun på engelsk, så der er materiale nok.

- Hvorfor vil du blande 2 ting (navnene på de to havstrømme) sammen bare fordi der er flere der tager fejl end har ret i deres begreber om navngivningen?

-I det sidste afsnit siger du, at "en afsmeltning af de arktiske ismasser ville give anledning til, ”fortynde” Golfstrømmen" og så er vi jo tilbage til den oprindelige fejl. Golfstrømmen når IKKE op i havet omkring Arktis.

- Du har primært oversat den engelske artikel fra wikipedia, men den er ikke korrekt. F.eks. står der at saltindholdet øges gennem fordampning på vej til de Nordiske have, hvor det er blevet så tungt, at det synker ned. Det er ikke korrekt. Saliniteten aftager hele vejen fra Florida og nordpå.

- Du oversætter det engelske power til kraft. Power er effekt og målet i watt. Kraft er noget andet.

Hvis du interesserer dig for emnet, så prøv at læse denne artikel:

http://www.atmos.washington.edu/~david/Gulf.pdf

1. Som nævnt finder jeg ikke,at der indtil videre er produceret stof nok til to selvstændige artikler, og at det er fint, at brugere, der ud fra den traditionelle betegnelse slår op for at læse om Golfstrømmen (dvs. i betydningen Den nordatlantiske havstrøm), her finder den anerkendte forklaring på termerne.

2. Jeg er enig i, at afsmeltning fra de polare ismasser ikke vil fortynde "Golfstrømmen" i den korrekte definition af denne.

3. At saliniteten for Golfstrømmen skulle være faldende i stedet for stigende lyder forbavsende, selvom jeg er klar over den høje salinitet i Den mexicanske Golf. Klart er det, at Golfstrømmen fører et overskud af ekstra salt vand mod nord, og at det er dette ekstra saltholdige vand, som når frem til "nedsynkningsområdet". Jeg vil dog ikke rette artiklen på dette punkt uden nærmere dokumentation.

4. Njaaa...artiklen er jo ikke bare en oversættelse af den engelske- men den har inspireret indholdet. Power er naturligvis effekt - en fejl i forbifarten, som nu er rettet. --Sir48 (Thyge) 28. jun 2005 kl. 11:30 (CEST)

Der er såmænd ikke noget forbavsende over at saliniteten falder, det er det modsatte der ville være underligt.

Det er helt klart, at Den Nordatlantiske Havstrøm transporterer salt til De Nordiske Have. Det er også om ikke helt klart, så almindeligt accepteret, at det er denne advektion af højsalint vand der er triggeren i dybvanddannelsen i Grønlandshavet, men saliniteten af det vand der krydser højderyggen mellem Grønland og Scotland er lavere end i Golfstrømmen ud for Florida, hvor det startede, men selfølgelig stadig højere end i De Nordiske Have.

Grunden er simpel nok. Der kan ikke undgås en vis opblanding når man sender en strøm af højsalint vand ud i et hav med lavere salinitet. Dele af Den Nordatlantiske Havstrøm ryger ud i omgivelserne og dele af omgivelserne bliver blandet op i Den Nordatlantiske Havstrøm. Resultatet er at saliniteten falder.

Der vil selvfølgelig fordampe noget vand, men det er kun fra et ganske tyndt overfladelag, og det falder ned i havet igen som regn... Saliniteten ved Florida er 36 - 36,3. Ved Grænsen til De Nordiske Have er den 35,2 - 35,3.

Nå men konklusionen er, at det er forkert at skrive saliniteten øges gennem fordampning. Jeg ved godt, at det står der i den engelske version (der i øvrigt er taget herfra: http://www.nationmaster.com/encyclopedia/Gulf-Stream ), men de har altså ikke ret.

Jeg er helt sikker på at få en protest, hvis jeg skriver, at salinitetet ikke øges ved fordampning. :-) Nå, jeg forstår godt, hvad du mener, og det er ok og bør rettes til. Jeg ville iøvrigt ønske, at du kunne lokkes til at skrive et afsnit om koldt- og varmtvandsmæandre. Det ville give os et yderligere forspring for den engelske. På det indsatte billede kan man jo næsten se en fra Labradorstrømmen - foruden en eller to i Golfstrømmen syd for Kap Hatteras --Sir48 (Thyge) 28. jun 2005 kl. 20:29 (CEST)

PS! Kender du projekt DEOS fra Delfts universitet ([[1]]). Mange gode billeder af Golfstrømmen og det globale transportbånd. Desværre er det ikke tydeligt, om der er copyright på billederne (og så er der en kostelig stavefejl: The picture is automagically (!) updated) :-)) --Sir48 (Thyge) 28. jun 2005 kl. 20:41 (CEST)