Diskussion:Jesper Larsen

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Når man ser Kategori:Journalister fra Danmark (700+ artikler) kan man undrer sig over at notabilitetsspørgsmålet kommer op på en vært fra et seriøst program som deadline - Nico (diskussion) 5. sep 2012, 17:29 (CEST)

Vi er formentlig enige om, at antallet af notable journalister er langt færre end det nuværende antal artikler berettiger til. Noget andet er, at blot fordi et tv-program er "seriøst", gør det ikke automatisk programværten notabel i sig selv. Notabilitet burde være noget, man som journalist opnår efter at have modtaget Cavling-prisen eller anden officiel anerkendelse - eller hvis man gennem flere år har dyrket et bestemt emneområde og er blevet særlig sagkyndig inden for dette. Sensationsjournalistik er der imod ikke et kriterium for journalistisk notabilitet. Men det bliver vi måske ikke enige om. --Rmir2 (diskussion) 5. sep 2012, 18:16 (CEST)

Det sidste kan vi godt blive enige om, men at kalde Deadline for sensationsjounalistik, er nok lige at stramme begrebet. Ang. om der er for mange artikler om danske journalister, kan der måske godt være enkelte, der er tvivlsomme, men en række tilfældige nedslag i kategorien, bragte ikke nogen artikler jeg fandt overflødige eller ikke notable for dagen, men jeg er generelt heller ikke tilhænger af stramme notabilitetskrav - der må være en vis åbenhedsforpligtelse i at kalde sig den frie encyklopædi. - Nico (diskussion) 5. sep 2012, 18:31 (CEST)

Det er nok det sidste punkt, der mest adskiller os. Wikipedia bør efter min opfattelse ikke være en "Who‘s who" (heller ikke angående journalister). Jeg vil tro, at jeg ville begrænse antallet af notable journalister til under 100 (ikke af princip, men fordi journalisthvervet ikke i sig selv påkalder notabilitet på samme måde som ministre, generaler, anerkendte komponister, malere, forfattere o.s.v.). I dette som i andre tilfælde mener jeg, at vi ikke skelner nok mellem at være kendt og at være notabel i encyklopædi-sammenhæng. --Rmir2 (diskussion) 5. sep 2012, 19:11 (CEST)