Diskussion:Julehjerte
I H.C. Andersens Hus i Odense opbevares et julehjerte, som skal være lavet af digteren selv, og som menes at være det ældste bevarede flettede julehjerte.
Det hævdes undertiden at HCA opfandt det flettede hjerte. Dette må anses for tvivlsomt. Men hvis nye kilder til denne tradition kan påvises, vil det være af allerstørste interesse.
Sebastjan
Roskilde museum har et avisudklip som handler om et kræmmerhus i hjerteform som hang på et juletræ.
Efter Haabets rettelse af 9 marts 2004 havde HCA i 1871 været død i flere år. Men alle gode kilder angiver dødsåret som 1875.
Sebastjan 25 sep. 2004 kl. 09:35 (CEST)
Haabet, dine rettelser i dag synes meget besynderlige:
- Hvorfor er det relevant at det først kendte julehjerte er lavet flere år før HCA's død når man argumenterer for at det er tvivlsomt at de er opfundet af ham?
- Det var særligt børnehaverne, som sprete julehjerterne, da børnene var særligt motiverede for at lave holdere til jule godter. Hvad er din kilde til den besynderlighed som kommer lige efter en oplysning om at man brugte kurve og kræmmerhuse - som begge er udmærkede godtebeholdere - før julehjerter?
Byrial 25. sep 2004 kl. 10:59 (CEST)
I jeg forsøger at rette mindst muligt i teksten, for ikke at skrive den helt om, da der altid er nogen som bliver sure hvis man laver den hel om. Der flindes flere bøger som betvivler at det er H.C.A. som har opfundet det flættede julehjerte, og oplysninger fra bøger er bare så troværdige i forhold til hvad jeg kunne finde på at skive i en bog.
Julehjerterne var ikke særligt udbredet i starten, først i 1910 er de blevet almindeligt udbredt. Man må også huske at juletræet længe mest var brugt til forenings fester hvor den vigtige funktion var oplysning. Man kunne jo ikke fylde godter på træet til en forenings fest, da børnene jo så ville slås om godterne.
Det var en beskæftigelse af børnene i børnehavnene at flætte papir i børnehaverne da man ville udvikle ders motrorik.
Der findes et nr. af skalk som fortæler om det.
Haabet 25. sep 2004 kl. 11:36 (CEST)
- Ad 1) Det er en dårlig ide at lave den mindst mulige rettelse hvis det betyder at teksten bliver usammenhængende eller ligefrem meningsløs.
- Ad 2) I artiklen bruger du børnenes motivation som forklaring til påstanden om at særlig børnehaver har spredt brugen af julehjerter, og her forklarer du det med at det er sket for at udvikle børnenes motorik. Kan du bestemme dig? Og ikke mindst: Kan du præcisere din kilde og tilføje kildeoplysningen til artiklen. Hvilket nummer af Skalk fortæller om det?
- Byrial 25. sep 2004 kl. 12:05 (CEST)
Nu kan man godt have flere grunde uden at de er i modstrid imod hinanden. Men det er heldigt at jeg har kilden: skalk nr.6 2002.
- Der står ikke noget om julehjerter i Skalk, nr. 4, 2002. Jeg vil nu fjerne afsnittet om brug i børnehaver fordi der er ikke indtil nu er fremlagt nogle brugbare kilder for påstandene i afsnittet. Byrial 27. sep 2004 kl. 19:20 (CEST)
Så slår om på december nummeret 6 side 20 til 27
Haabet, hvad er din kilde til ændre "for at styrke børnenes kreative evner, tålmodighed og selvdisciplin" til "for at styrke børnenes motoriske evner"? Min udgave er baseret på Benno Blæsilds artikel i Skalk, nr. 6, 2002, side 24, 1. spalte. Jeg er spændt på at høre hvad din kilde er. Byrial 28. sep 2004 kl. 19:06 (CEST)
Ok i næste splate side 25 nævnes børnenes finmotorik, det var det jeg mente. Haabet 29. sep 2004 kl. 17:31 (CEST)
- Haabet, der står at anbringelse af små plasticperler i mønstre er en moderne parallel til fremstilling af julehjerter, og at arbejdet med plasticperler sker for at fremme børnenes finmotorik. Men der står intersteds at Fröbel tænkte på motorik i forbindelse med hjerter. Jeg vil derfor fjerne dine ændringer da de ikke har kildeunderstøttelse.
- Generelt synes jeg at du bør læse dine kilder mere omhyggeligt før redigerer i wikipedia.
- Byrial 29. sep 2004 kl. 18:30 (CEST)
afsnit som virker uvedkommende[rediger kildetekst]
Dette afsnit virker på mig uvedkommende:
| „ | Portrættet og en række andre, blandt andet kongelige portrætter, blev udstillet i Hjørring i 2010 julehjertekunstudstillingen, "Berømtheder .... Celebrities" og har ført hende ind i den internationale papirkunstner organisation, IAPMA, International Association of Papermakers and Paper Artists under navnet Lisbet Lark, således, at julehjerter i denne sværhedsgrad med op til 70 000 000 fejlmuligheder nu er en internationalt anerkendt papirkunstart. Lisbet Lærke alias Lisbet Lark menes at være den eneste i verden, der mestrer evnen til at tegne konstruere, klippe og flette disse avancerede julehjerter uden brug af færdige skabeloner eller lim, da hendes selvudviklede teknikker kræver, at man i hovedet kan skabe og håndtere op til 12 selvskabte grovskabeloner indbyrdes og samtidigt, og at man besidder både en tegne- , konstruktions-, og klippestreg før, under og efter fletningen af hjertet. Også julehjertekunstner Lisbet Lærke´s hjerter er uden hanke. De er unikke, fordi de er umulige at fremstille færdige skabeloner til, hvorfor de betragtes som kunst, da de ikke kan kopieres. | “ |
--Villy Fink Isaksen 3. aug 2011, 19:17 (CEST)