Diskussion:Kejserkrigen

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Rigsraadet maatte betale Freden ved at gaa i Borgen for hans (Christian 4.) Pengefordringer i Tyskland, idet de bevilgede ham 1 Million Daler i fremtidige Skatter, som skulde indgaa i hans privte Chatolkasse (Schultz´Danmarkshistorie III p.97). Det tolker jeg nærmere som at rigsrådet måtte løskøbe Jylland ved at garantere for kongens gæld, og ikke at der var tale om at at fortsætte krigen. -- Nico 23. nov 2006 kl. 22:29 (CET)

Benito Scocozzas beskrivelse af situationen er som følger: "17. maj mødtes de [fredsforhandlere for rigsrådet] med kongen i Kjærstrup på Tåsinge. Hans reaktion var, at han gerne ville skrive under [på fredsaftalen], hvis han kunne få at vide, hvorfor rigsrådet ville tilråde ham det, og hvis han kunne få en passende erstatning for de udgifter, krigen havde påført ham. De tre rigsråder svarede prompte, at de nok mente, at det samlede rigsråd ville være i stand til at overbevise kongen om det gunstige i fredsaftalen, og de mente også, at de på rådets vegne kunne love kongen en erstatning på 10 tønder guld lig én million daler. Kongen gik i enrum og tænkte over forslaget. Samme dag skrev han til råderne, at den af dem foreslåede sum langtfra kunne dække, hvad han havde brug for; men dagen efter lod han sig stille tilfreds med de 10 tønder og skrev fredsaftalen under. [...] Samtidig skrev rådet til kongen, at det sandelig havde håbet, at han havde forskånet riget for pengekrav, da han måtte formodes at være vel vidende om landets forarmede tilstand, men rådet ville dog 'langt hellere ... de ti tønder guld underdanigst bevilge' end udsætte landet for yderligere blodsudgydelser, besættelse og risiko'."

Jeg kan muligvis have læst teksten forkert, eftersom de 10 tønder guld også kan forståes som en løskøbelse af Jylland (og dermed en stopper for ovennævnte ting), men ifølge Scocozza, så er det jo Kong Christian IV (og ikke Hertug Christian af Holsten) der kræver erstatning for sit tab. Dvs. kongen kræver penge af rigsrådet, fordi de ikke har forsvaret Jylland (som jo er deres pligt i stedet for at skulle betale skat), hvorved kongens godser samme sted er blevet plyndret. Desuden blev der jo netop ikke krævet nogen form for erstatning fra tysk side af ved Freden i Lübeck (af hvad jeg ved), kun at man ikke blandede sig yderligere, hvilket også virker logisk, taget i betragtning af at tyskerne jo have Jylland at plyndre i flere år. Så jeg ser ikke hvorfor rigsrådet skulle fungere som garant for Christian IV, medmindre han havde lånt penge privat til at føre sin Kejserkrig. --Emilsj 24. nov 2006 kl. 16:41 (CET)

Hej Emil - jeg trækker min indvending. Svend Ellehøj giver i Politikens Danmakshistorie (1964) en beskrivelse af kongens manøvrer i forbindelse med fredslutningen. Ved skinforhandlinger med Sverige lykkedes det ham formentlig at overbevise Tyskerne om at en alliance mellem de to stormagter (Sverige og Danmark) var ved at være bragt på bane, - så for ikke at stå over for en forenet front, afstod de fra alle krav, på betingelse af at Kongen/Danmark ikke fortsatte krigen. Hvordan han fik presset rigsrådet til at dække sin formentlig store krigsgæld (som han havde stiftet for at føre krig uden om rigsrådet) fandt jeg ikke lige svar på, men det ville nok være for stor en svækkelse for landet at stå med en konge der var bankerot. -- Nico 25. nov 2006 kl. 10:47 (CET)