Diskussion:Dysleksi

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Uencyklopædisk

Denne artikel har nogle alvorlige problemer. Den citerer ingen direkte kilder, men bruger derimod flere gange udtryk som "I nogle folkelige traditioner" og "Knud Hermann (...) antog". Hvad har det med sagen at gøre? Artiklen grænser til det spekulative. --PhoenixV 8. jul 2007, 23:21 (CEST)

I videnskab er det tilladt at arbejde med antagelser. Hermann er hidtil den eneste, der har opstillet et ordblindesyndrom på basis af klinisk forskning.

Da jeg kom til, rummede opslaget kun den sprogvidenskabelige forklaringsmodel. Den er ikke god. Men jeg syntes ikke, den skulle slettes. Blot perspektiveres. Siden Hermann er ordblindhed blevet et religiøst ord, der er meget forskelligt og meget usikkert forklaret. Jeg har fundet det væsentligt at gøre rede for de vigtigste opfattelses- og forklaringsmodeller.

I sin nuværende skikkelse bliver første del af artiklen om begrebet ordblindhed knyttet til artikler om beslægtede begreber der - lige som ordblindhed - kan erkendes at have deres kliniske udspring i arvet hypermobilitet. Kaare p 10. jul 2007, 08:25 (CEST)

Problemet er, at artiklen i sin nuværende form mest minder om en videnskabelig redegørelse. Artiklen skal redegøre for, hvad ordblindhed er for noget - hvad vil det sige, at være ordblind? Stoffet skal ikke formidles til forskere, højtstående embedsmænd eller professorer - men almindelige mennesker, der vil vide noget om emnet.

Tag et kig på, hvordan andre artikler er skrevede. --|EPO| 12. jul 2007, 10:48 (CEST)

En skribent har slettet de væsentlige dele af opslaget og indført noget, som ingen videnskabelig dækning har, nemlig at undervisning skulle kunne afhjælpe boglige handicap. Påstanden nærmer sig det juridiske begreb Svig. I en ansøgning om elleve millioner og to tusinde kroner af 5. april 06 til Undervisningsministeriets Videncenterpulje til etablering af videncentre for læsning, skrives det udtrykkeligt i indledningen, at

"Dansk uddannelse og rådgivning om læsning bygger på en særdeles spinkel forskningsforankring, og den svage evidensbasering af læseundervisningen er overordentlig følsom og sårbar over for modebølger og enkeltstående resultater. Alle dele af uddannelsessystemet har brug for forskningsbaseret indsigt i læsning, læsevanskeligheder, læseudvikling, læseundervisning og sprogtilegnelse som forudsætning for læseudvikling."

Ansøgningen er underskrevet af fjorten af de ledende forskere inden for skandinavisk uddannelse og rådgivning om læsning. I ansøgningen er der ingen hentydning til at de fjorten ansøgere skulle sidde inde med bedre baseret videnskabelig viden om læsning og heller ikke til at der skulle findes nye undervisningsmetoder, som virker bedre end de, der for tiden bliver anvendt, og som ikke kan påvises at udvikle læsefærdighed.

Den pågældende har også slettet henvisningen til neurologen Knud Hermanns afhandling om ordblindhed, som sammen med Henning Buhl Skydsgaards doktorafhandling er de eneste videnskabelige arbejder, der findes inden for feltet Ordblindhed. Også på verdensbasis. Den eneste begrundelse for denne censurvirksomhed der kan tænkes er, at Hermann ikke passer til et humanistisk ordblindebegreb. Hermann var ikke humanist, men videnskabsmand. Referencen til Ordblinde Oplysningen, som er den væsentligste danske kilde til information om ordblindhed og boglige handicap, var også fjernet.

Artiklen vil blive genskabt. Men brugeren af Wikipedia vil være bedre tjent med at den pågældende skribent og den undertegnede samarbejder om denne artikel, end at vi bekriger hinanden. Kaare p 2. sep 2007, 10:55 (CEST)

Eftersyn

Citat fra den nuværende artikel: Knud Hermann, som var neurolog, antog at ordblindhed ikke har med hjernen at gøre, men at tilstanden udgår fra en normalt forekommende egenskab ved legemet som sådan. En egenskab som Hermann ikke kunne identificere. Senere systematisk indhentet klinisk erfaring (på Ordblindeklinikken) tyder på at den egenskab ved legemet, der er tale om, og som disponerer for ordblindhed, er hypermobilitet. Nærmere præciseret hypermobilitet i fingerled. Da hypermobilitet i fingerled også ser ud til at være forudsætningen for boglige handicap, vil der naturligt være en fællesmængde af mennesker, som både har ordblindhed og bogligt hancicap.

I mine ører lyder det som rent uvidenskabligt vrøvl ( Jeg har en mistanke om at artiklen er begået af den samme som har skrevet den lige så besynderlige artikel om hypermobilitet ). Jeg har svært ved at se hvorledes hypermobilitet kan være en årsag til alle de nævnte skavanker, snarere må det vel skyldes at hypermobilitet og de nævnte skavanker kan have samme årsager; ligeledes forkommer det besynderligt at ordblindhed skulle skyldes noget legemeligt udenfor hjernen. KG 2 september 2007 14:51 ( CEST )

Jeg er enig i dine iagttagelser. Jeg kender ikke meget til emnet selv, men det lyder, som om Hr. Hermann er på dybt vand. --PhoenixV 2. sep 2007, 14:56 (CEST)

Vedkommende der mener at artiklen om ordblindhed og artiklen om hypermobilitet har samme forfatter, har i det store og hele ret. Forfatteren er Kaare p Johannesen. Han er forfatter til et udmærket værk om ordblindhed og til en håndfuld kronikker i Politiken om emnet. Arbejder til daglig på Ordblinde Oplysningen og Ordblindeklinikken.

Knud Hermann var neurolog. Doktor med. Højt respekteret universitetslærer. Når Hermann, som selv havde boglige problemer og selv var af ordblindefamilie, fastslår at ordblindhed ikke har med hjernen at skaffe, er hans antagelse muligvis gal, men han er på ingen måde kommet hverken sovende eller letkøbt til den. Hans værk om ordblindhed blev et internationalt standardværk. Jeg er klar over at det er alt andet end let tilgængeligt, men i modsætning til så meget andet der er skrevet om emnet, er det fremragende. Kaare p 2. sep 2007, 16:37 (CEST)

Da jeg tænkte nærmere over at hypermobillitet kan være årsag til at hjernen danner et afvigende selvbillede af kroppen, og at det kan give afvigende intellekt ( Uden at der egentligt er medfødte afvigelser i selve hjernen ) måtte jeg indse at der kan være noget om påstandene, men nu diskuterer vi videnskab udover hvad der vel hører hjemme på Wikipedia, så jeg synes stadig at eftersyn af de to artikler er påkrævet. KG 2 september 2007 16:27 ( CEST )

Hvem skal se den efter? De humanister, som i den oven nævnte ansøgning til Undervisningsministeriets videncenterpulje selv indleder med at erklære, at de ikke har forstand på emnet? Kaare p 2. sep 2007, 16:37 (CEST)

Artiklen, som den fremstår nu, er aldeles forfejlet som en artikel om ordblindhed. Begrebet og behandlingen af emnet kan umuligt indsnævres til en bestemt opfattelse, som det sker her. Den bør snarest omskrives - og hvis det ikke sker, så slettes. --Sir48 (Thyge) 2. sep 2007, 17:18 (CEST)

Artiklen er velovervejet. Der ligger tredive års seriøs klinisk forskning bag. Den giver en grundig historisk baggrund for begrebet Ordblindhed, og den forklarer udtømmende hvordan Ordblindhed defineres neurologisk. Den bringer også en klinisk erfaring, nemlig overbevægeligheden bagud af fingerled, som enhver der har med de børn og unge, det her drejer sig om, at gøre, kan eftergøre. Hverken bogligt handicap eller ordblindhed (som ikke er ét og samme) er tænkeligt uden denne karakteristiske overbevægelighed bagud i fingerled. Rationalet bag sammenhængen kan udmærket forklares, men den kan kun forklares ved efterrationalisering. Jeg skal gerne gøre det her på diskussionssiderne, hvis der er nogen der ønsker det. Jeg tror ærligt talt ikke at nogen kan skrive en artikel om ordblindhed, som leksikalt set er bedre. Men er der nogen der vil påtage sig det, vil jeg være den første til at påskønne det. Kaare p 2. sep 2007, 17:30 (CEST)

Både den engelske, tyske, franske og svenske artikel lader ellers til at komme langt mere ud i hjørnern af emnet. Den engelske artikels saglighed er dog også til diskussion, lader det til. --PhoenixV 2. sep 2007, 17:34 (CEST)

Jeg vil se artiklerne igennem og se om der er noget at hente. Der er en, der har slettet henvisningen til Ordblinde Oplysningen igen. Det går over grænserne for almindelig anstændighed. Jeg vil forfærdelig gerne vide hvem det er, der tager sig for at bortcensurere hvad der ikke passer i hans eller hendes kram. Nu genindsætter jeg henvisningen. Lad den blive stående. Vi er nødt til at respektere hinanden. Da henvisningen til Dansk Videnscenter for Ordblindhed ikke er slettet, og da jeg er klar over at Ordblinde Oplysningen er en torn i øjet på dette udmærkede center, har jeg byttet om, så videncentret er kommet til at stå øverst. Lad så det være godt. Bruger:Kaare p 2. sep 2007, 18:16 (CEST)

Hvorledes går det "over grænserne for almindelig anstændighed"? I øvrigt har alle sider en historik, som du kan kigge på ved at trykke på fanebladet af samme navn. --|EPO| 2. sep 2007, 18:27 (CEST)

Ordblinde-oplysningen er Bruger:Kaare p private hjemmeside, jfr. [1]. Den er det ikke passende, at du henviser til. Hvordan dens forhold er til Dansk Videncenter skal jeg ikke kunne sige, men det er heller ikke relevant. --Sir48 (Thyge) 2. sep 2007, 18:45 (CEST)

Ordblinde Oplysningen har adskilligt flere år på bagen end Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Ordblinde Oplysningen er desuden det eneste sted hvor menigmand kan hente oplysning om og indsigt i ordblindhed. Men den har ingen offentlig støtte. Videncentret som har, er beregnet på institutioner. Dette gør ikke Ordblinde Oplysningen mindre seriøs eller mindre nødvendig. Derfor skal den ikke censureres bort. Men for de der arbejder på videncentret for ordblindhed, og også for læsning, er det et voldsomt prestigetab hvis det ikke er dem, der styrer hvad der skrives om ordblindhed. Noget som jeg har al mulig forståelse for. Derfor finder jeg det passende at flytte teksten om ordblindhed til et opslag om Hermanns syndrom. Så vil jeg bede om at henvisningen til Ordblinde Oplysningen blir bevaret, og at der fra den kommende ordblindeartikel blir henvist til Hermanns syndrom for medfødt ordblindhed og til boglige handicap. Kaare p 2. sep 2007, 23:52 (CEST)

Medmindre du kan påvise, at Hermanns syndrom og de øvrige oplysninger i de artikler, du har indsat oplysninger i, er gældende viden på området, bør du indstille videre tilføjelser. Det har jeg skrevet på diskussionssiden for Hermanns syndrom.

Det ser indtil videre ud, som om du har forlæst dig på nogle gamle afhandlinger og nu advokerer for din private opfattelse baseret på dem. Det hører hjemme på din hjemmeside, og du kan ikke skrive om den her, hvor det ikke er velset at skrive om det, man selv foretager sig (hvilket kaldes "Hej mor" eller "reklame") og slet ikke om personlige opfattelser og egen forskning. Hvis det anses for vigtigt nok, skal andre nok skrive om det. --Sir48 (Thyge) 3. sep 2007, 00:39 (CEST)

Den genindsatte skribent, der har overtaget artiklen om ordblindhed, skriver ud fra egen forskning og ud fra sin egen personlige opfattelse. Henviser til sin egen hjemmeside. I sin nuværende form er artiklen i øvrigt udokumenteret og fremkommer med påstande om virkningen af undervisning, som skribenten ikke selv tror på. Hermanns arbejde er ikke mit. Jeg kan ikke på nogen måde drage fordel af det. Men det er et videnskabeligt arbejde inden for ordblindefeltet. Der findes ikke andre. Kaare p 3. sep 2007, 19:40 (CEST)

"Der findes ikke andet"? Hvad er det her så: en:Dyslexia#Research papers, articles and media. Uanset hvad bør links til skribenters egne hjemmesider fjernes. Andre personer kan indsætte dem, hvis de finder dem relevante. --PhoenixV 3. sep 2007, 20:01 (CEST)

Den leksikonartikel du fremhæver som særlig værdifuld indledes med:

”Dyslexia is a type of reading disability usually manifested as a difficulty with reading and spelling.”

Begrebet Ordblindhed (Dyslexia) er her hængt op på begrebet non-læsning eller besværlig læsning. Altså står og falder indholdet i artiklen i sin helhed med definitionen af læsning eller Reading. Et opslag i samme udgave af Wikipedia siger:

”Reading is an active skill-based process of constructing meaning and/or gaining knowledge from oral, visual, and written text.”

De tager med andre ord højde for det som jeg kalder Radioavisfaktoren, nemlig at radioavisen er skreven og oplæst tekst. Den der hører radioavis og forstår indholdet, har efter britisk Wikipedias artikel om Reading læst teksten. Denne definition er så bred, at den slet ingen definition er. Den kan ikke bruges som grundlag for videnskabelig erkendelse.

Den danske sprogvidenskabsmand professor ved Københavns Universitet Carsten Elbro prøvede i en traktat, som han skrev for Undervisningsministeriet, at komme uden om Radioavisfaktoren. Han gjorde det ved at skrive at Læsning er at opfatte en skreven tekst. Her er det imidlertid underforstået, at det skal være ved selv at læse teksten. Altså bliver hans definition en cirkelslutning, som heller ikke kan bruges som grundlag for videnskabelig erkendelse.

Prøv at se i tidligere indlæg angående dette leksikonopslag om Ordblindhed. Der vil du finde en ansøgning til Undervisningsministeriets Videncenterpulje om elleve millioner og to tusinde kroner af 5. april 2006, der skulle bruges til at drive videncentre for læsning. Ansøgningen indledes med følgende omhyggeligt udformede resume/abstract, som jeg citerer én gang til:

”Dansk uddannelse og rådgivning om læsning bygger på en særdeles spinkel forskningsforankring, og den svage evidensbasering af læse-undervisningen er overordentlig følsom og sårbar over for modebølger og enkeltstående resultater. Alle dele af uddannelsessystemet har brug for forskningsbaseret indsigt i læsning, læsevanskeligheder, læseudvikling, læseundervisning og sprogtilegnelse som forudsætning for læseudvikling.” [2]

Ikke fordi der ikke er brugt mange millioner kroner på at forske i læsning, for læseforskningen har været omfattende. Hvad er der kommet ud af det? En forskningsforankring der efter forskernes egen mening er forblevet værdiløs. Men hvordan kunne det være andet, når forskningen hele tiden har hvilet på et begreb, der ikke er entydigt defineret? Havde forskningen så bare haft til formål at definere begrebet Læsning, men den har foregivet, at dette elementære og grundlæggende problem er løst. At læseundervisning – som ansøgerne skriver – ikke gir påviselige resultater tror pokker, så længe forskerne afstår fra at gøre sig videnskabelige begreber om hvad de mener, at læsning kan være.

Artiklen i det britiske Wikipedia, som jeg diskuterer her, har ingen mening om hvad Dyslexia er, bortset fra at det er non-læsning. Et begreb som i den udefinerede kontekst videnskabelig set – og praktisk med – kommer til at hænge i luften og tage begrebet Dyslexia med sig. Artiklen nævner, at der ikke findes nogen konsensus om hvad Dyslexia kan bestå i. Den gennemgår en del af de mange forestillinger om Dyslexia, der er i omløb. At prøve at nå frem til en videnskabelig forståelse af et udefineret begreb uden at have et videnskabeligt veldefineret grundlag at arbejde ud fra, vil med sikkerhed føre til kaos. Artiklen om Dyslexia er ikke alene et godt eksempel; den er et afskrækkende eksempel.

En skoleelev der af skolen bliver konfronteret med at han eller hun læser utilfredsstillende dårligt, har krav på at få en forklaring på hvordan og hvorfor, præstationen bliver utilfredsstillende. Ganske det samme gælder elevens forældre og elevens lærere. Jamen – det kan umiddelbart lade sig gøre. Der findes en god test for synsmotorik. Den kan indlæres på nogle måneder, og den tager mindre end et minut at udføre. Denne test kan i mange tilfælde umiddelbart vise hvor store problemer, eleven har med at styre sin synsmotorik, og dermed med at etablere brugbar læsemotorik. På samme måde kan en banal audiometertest af hørelsens dynamik i de fleste tilfælde af bogligt handicap umiddelbart vise hvor godt elevens hørelse egner sig til ubesværet taleopfattelse, som blandt humanister kaldes sproglydopfattelse eller fonologisk opmærksomhed. En efterfølgende test med fx højtaleranlæg og lydtrykmåler for tillige at fastlægge elevens hørelses lydbelastbarhed i såkaldt frit felt vil vise sig formålstjenligt. Disse tests kræver en del sagkundskab, men der er mennesker, der kan lære at udføre dem.

I den eksisterende danske artikel om Ordblindhed – den som denne diskussion er koblet til – står der, at ”Kernen i dysleksi er vanskeligheder med det fonematiske princip, som er det grundlæggende i vores alfabetiske skriftsystem. Det fonematiske princip er, at hvert bogstav - i princippet - svarer til en lyd. Er man ordblind eller dyslektiker, har man vanskeligheder med at sammenholde lyd og bogstaver på en systematisk måde.” De vanskeligheder, der her beskrives, og som for størstepartens vedkommende har fået modebetegnelsen APD, er af fysiologisk art. De kan blandt andet testes med den før nævnte audiometertest og højtalertest af elevens hørelse.

Her er den mulige vej frem. Læsning og Ordblindhed er ikke humanistiske begreber. De er fysiologiske. Skal der forskes videnskabeligt i dem, er det nødt til at være anatomer, fysiologer og akustikere, der kommer på banen. At lade humanisterne gøre det, svarer til at lade teologerne varetage gynækologi og obstetrik, som er fødselshjælp. Men da tilstanden i samtidens videnskab er som den er, kunne det være muligt at initiativrige humanister med ægte interesse for læsning og ordblindhed lærte sig at teste synsmotorik og høredynamik og belastbarhed af hørelse i frit felt. Hermed ville der komme en hårdt tiltrængt fysiologisk forståelse ind i læseforskning og ordblindeforskning. En forståelse som i den sidste ende kan føre til, at der fremkommer indsigter, som kan bruges til at afhjælpe elevernes boglige handikap, og som kan danne konsensus.

Dette blev langt, men du spurgte inkvisitorisk. Jeg mener ikke at artiklen om Dyslexia i britisk Wikipedia er vrøvl. Jeg mener, den er irrelevant. Kaare p 8. sep 2007, 18:48 (CEST)

Henlæg venligst dine private udredninger til et andet sted. De er uden interesse, når det gælder artiklens indhold. Wikipedia er ikke beregnet til diskussion af førstehåndsforskning. Læs venligst Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. --Sir48 (Thyge) 8. sep 2007, 19:05 (CEST)

Jeg mener, jeg holdt mig strikt inden for spørgsmålets rammer. Kaare p 8. sep 2007, 22:36 (CEST)

Efterhånden ligner opslaget Ordblindhed en slagmark hvor der udkæmpes en religionskrig. Jeg har overvejet at skifte teksten med en ny. Men i så fald foreslår jeg at opslaget Ordblindhed slettes i sin helhed først. Mit tekstforslag, som jeg ikke vil overføre uden at redaktionen har set det og indvilget, prøver at styre uden om alle kontroversielle formuleringer samtidig med at der gives en reel oplysning. Undtagelsen er den første passage hvor der angives, at ordblindhed er en normaltilstand. Jeg ved, den vil falde nogen for brystet. Den senere sammenkædning med det indre øres funktioner ligeså. Men at beskrive ordblindhed uden i det mindste i nogen grad at beskæftige sig med virkeligheden har ingen mening.

Tekstforslaget er råt, dvs. uden litteraturhenvisninger. Men det er klart, der kommer nogle på. I øvrigt er det ikke lykkedes for mig at indlægge en disposition, der vil jeg bede redaktionen være mig behjælpelig.

Og så til selve den tekst, som jeg tror, kan tiltrædes af mange:

"Ordblindhed bruges som generel betegnelse for en normal tilstand hvor læse- og/eller skriveundervisning er uden reel effekt på trods af tilstrækkelig skoleuddannelse og tilstrækkelig intelligens. Den kan optræde som mangelfuld evne til læsning og skrivning, eller den kan vise sig som udmærket læsefærdighed, men dårligt fungerende skrivefærdighed. Den kan i nogle tilfælde også vise sig som god skrivefærdighed, men manglende læsefærdighed. Hos nogle viser tilstanden sig erfaringsmæssigt intermitterende. Der er dage hvor de fx læser uden vanskeligheder og andre dage, hvor de ikke kommer af stedet. Om der foreligger egentlig ordblindhed beror - på den enkelte skole og den enkelte institution - på en personlig vurdering af eleven. Dertil kommer at der fra den ene skole og institution til den anden er forskellige grænser for, hvad der regnes for at være ordblindhed.

Årsagen til ordblindhed er ukendt. En nutidig forståelse fremhæver at bogstaver i princippet modsvarer sproglyd. Ordblinde viser vanskeligheder med at sammenholde lyd og bogstaver på en systematisk måde. En forklaring som i sidste instans henviser til det indre øres og til synets funktioner. Tidligere lægelige og psykologiske undersøgelser har vist sammenhæng mellem dårligt fungerende synsmotorik og dårligt fungerende læsning. En forklaring som ligeledes i sidste instans henviser til det indre øres funktioner.

Ordblindes mangelfulde boglige færdigheder har været forsøgt afhjulpet med undervisning, men der hersker i dag enighed om at resultaterne af fx læseundervisning er usikre og overordentligt følsomme og sårbare over for modebølger og enkeltstående resultater. I stadig højere grad indføres i stedet kompenserende hjælpemidler i form af særlige computerprogrammer, som gør livet lettere for den ordblinde, idet programmerne kan læse al tekst op vha. en syntetisk stemme, ligesom de kommer med ordforslag, mens man skriver.

Ordblindhed er vidt udbredt i befolkningen som sådan. At antagelig hver femte skoleelev ikke kommer til at læse fremgår af: Carsten Elbro et.al.: Danskernes læsefærdigheder. København: Projekt Læsning og Undervisningsministeriet, 1991. En undersøgelse som viste, at en femtedel af Danmarks befolkning ikke kan opfatte en skreven meddelelse ved selv at læse den. Tallet er ens for mænd og kvinder. Ordblindhed findes i alle samfundslag. Akademikere på ingen måde undtaget.

På engelsk bruges det latinske ord Dysleksia, på tysk bruges det græske Legasteni. Ordet Ordblindhed skyldes den danske øjelæge Henning Buhl Skydsgaard, der som den første påviste ordblindhedens arvelighed." Kaare p 31. jan 2008, 13:18 (CET)

Der er åbenbart ingen, der gider tage stilling til dette opslag? I så fald skifter jeg teksten om et par dage. Den udtrykker ikke mit eget kendskab til ordblindhed og boglige handicap. Fx er årsagen til det som her kaldes ordblindhed, på ingen måde ukendt for mig. Jeg har skrevet den sådan, at den - set ude fra, dvs. fra et leksikalt synspunkt - loyalt beskriver den noget svævende opfattelse af begrebet ordblindhed, som universiteter og skoler anvender i praksis. Kaare p 7. feb 2008, 09:19 (CET)

Jeg ser ingen grund til at udskifte artiklen med ovenstående, hvor der kunne indsættes {{kilde mangler}} i snart sagt hver anden sætning. Artiklen er bestemt ikke god, men ovenstående er ikke bedre. --Sir48 (Thyge) 7. feb 2008, 12:14 (CET)

Kære Thyge jeg modtager med glæde den nævnte indsætning i snart sagt hver anden sætning. Gør det venligst, så skal jeg tage mig af det. Vil du også gå i detaljer og forklare hvad det er, der er galt med denne artikel hvor jeg holder det officielle syn på ordblindhed ud i strakt arm? CEST har tidligere i denne diskussion skrevet: "Artiklen skal redegøre for, hvad ordblindhed er for noget - hvad vil det sige, at være ordblind? Stoffet skal ikke formidles til forskere, højtstående embedsmænd eller professorer - men almindelige mennesker, der vil vide noget om emnet." Jeg mener, jeg har løst opgaven uden at trampe den officielle ordblindeforskning over tæerne. Jeg mener også at den officielle ordblindeforskning, som står for ordblindeartiklen i sin nuværende form, har demonstreret at den er ude af stand til at håndtere begrebet leksikalt. Årsagen er at den ikke er nået længere end til at have dannet operative begreber om bogstaver. Om bogstaver har noget med ordblindhed at gøre, afhænger imidlertid af hvordan ordblindhed bliver defineret. Dær har du den logiske mur, der afskærer den officielle ordblindeforskning fra at skrive en brugbar leksikal tekst. I ber om at få den gældende artikel gennemset af en sagkyndig. Jeg er bange for, at I ikke finder nogen bedre sagkunskab på feltet end den, jeg repræsenterer. Jeg har trods alt beskæftiget mig professionelt med emnet i tredive år og har bedrevet klinisk forskning i samme tidsrum. Kaare p 8. feb 2008, 08:46 (CET)

Thyge - jeg synes ikke, du skal løbe din vej fra denne diskussion. Kaare p 13. feb 2008, 12:30 (CET)

Begrebsopstramning

Jeg har givet begrebet en markant opstramning. Det er primært sket med baggrund i Engelsk Wikipedia, men også med baggrund i diverse autoritative danske hjemmesider og Nudansk Ordbog. Jeg foreslår ved samme lejlighed artiklen flyttet til dysleksi, da det er den mest korrekte fagbetegnelse. --Patchfinder 11. feb 2012, 03:56 (CET)

Etlivsomordblind.dk

Kære Wikipedia, Tidligere har hjemmesiden Etlivsomordblind.dk være nævnt i Eksterne henvisninger. Den er dog slettet fordi det var en "blog". Jeg synes dette er synd fordi der er meget indhold omkring ordblindhed. Hjemmesiden er nu støttet med 245.000 kr af Oak Foundation Denmark, hvilken jeg vil mener viser at hjemmesiden, giver værdi og derfor også har sit sted på Wikipedia. Jeg ved ikke om jeg er ene om denne mening og synes at Etlivsomordblind.dk skal tilbage på Eksterne henvisninger? Mvh Jesper Sehested Jensen PS: står selv bag hjemmesiden.

Hvis en neutral bruger mener at den er relevant, så kan det overvejes. Som sideejer bør du ikke reklamere for din side her på Wikipedia. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 17. nov 2015, 10:51 (CET)