Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Blue check.svg Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Genveje:
WP:HWIE
WP:IKKE
Centrale indholdspolitikker
Skriv ud fra et neutralt synspunkt
Ingen originalforskning
Verificerbarhed
Andre indholdspolitikker
Navngivning
Biografier af levende personer
Billedpolitik
Hvad Wikipedia ikke er


Wikipedia er både en encyklopædi og en wiki. Fordi det er en wiki, kan og må alle meget gerne deltage i skrivningen af Wikipedia og redaktionsarbejdet. Deltagerne bedes dog venligst altid have for øje, at målet er at lave en encyklopædi og ikke alt muligt andet.

Her er en ikke-udtømmende liste over, hvad vi søger at undgå.

Hvad Wikipedia ikke er[redigér | redigér wikikode]

  1. Wikipedia er ikke en trykt encyklopædi. Derfor har Wikipedia ingen størrelsesbegrænsning, kan indeholde aktive henvisninger, kan opdateres hurtigere og så videre. Det betyder også, at den stil og artikellængde, som passer bedst til trykte medier, ikke nødvendigvis er passende her. (Uddybning på engelsk).
  2. Wikipedia er ikke en ordbog, en vejledning i sprogbrug eller jargon eller et genealogisk eller biografisk register. Se punkt 2-5 og 17 i næste afsnit. (Uddybning på engelsk).
  3. Wikipedia er ikke en talerstol, et chatrum eller et diskussionsforum. Se punkterne 1, 6, 8, 9 og 18 i næste afsnit. (Uddybning på engelsk).
  4. Wikipedia er hverken et "spejl"' eller en link-, billed- eller mediefilsamling. Alt indhold i Wikipedia formodes at være frigivet under GNU FDL-licensen med den hensigt at blive nådesløst redigeret. Se ophavsret og 11-15 i næste afsnit.
  5. Wikipedia er ikke en gratis wiki eller gratis web-server. Du må ikke bruge Wikipedia, som om det var din personlige hjemmeside eller blog. Hvis du er interesseret i wiki-teknologien til anden brug end at skrive en encyklopædi, selv hvis det kun er en enkelt side, er der mange andre websteder, som tilbyder wiki-hosting gratis eller mod betaling. Du kan også installere wiki-programmet på din egen server.
  6. Wikipedia er ikke en kampplads. Alle brugere forventes at behandle hinanden civiliseret. Undgå at genere eller fornærme dem, som du er uenige med. Grib i stedet sagen an på en intelligent måde og indgå i en høflig diskussion. Fremsæt ikke trusler – herunder trusler om sagsanlæg – mod Wikipedia, wikipedianere eller Wikimedia Foundation. En sådan opførsel tolereres ikke og kan resultere i udelukkelse. Hvis du mener at dine rettigheder bliver overtrådt, må du diskutere med andre involverede brugere, tage sagen op på en relevant postliste eller kontakte Wikimedia Foundation. (Se også Wikikette)

Hvad Wikipedia-artikler ikke er[redigér | redigér wikikode]

Når du spekulerer på, hvad der bør eller ikke bør være i en artikel Foo, så spørg dig selv, hvad en læser ville forvente i artiklen "Foo" i en encyklopædi. Wikipedia-artikler er ikke:

  1. Diskussionsfora. Prøv venligst at holde dig til sagen (sagen er her at lave encyklopædi-artikler). Wikipedia er ikke et diskussionsforum eller chatrum. Men du må selvfølgelig godt give beskeder til andre brugere på deres bruger-diskussionssider, og du kan afklare problemer omkring artikler på artiklernes diskussionssider.
  2. Ordbogsdefinitioner, så lav venligst ikke artikler, som udelukkende definerer et ord. Men selvfølgelig kan og bør en artikel begynde med en god definition eller klar beskrivelse af emnet. Hvis du kommer forbi en artikel, som ikke er andet end en definition, så undersøg om der er information, du kan tilføje, som vil være passende for en encyklopædi. Hvis du er interesseret i at arbejde på en wiki-baseret ordbog, så se vores søsterprojekt Wikiordbog.
  3. Lister med sådanne definitioner. Men en artikel kan bestemt godt indeholde henvisninger til andre sider, når et ord er for generelt til kun at dække et bestemt emne, det kunne for eksempel være frihed og Victoria. Wikipedia kan også inkludere lister over fagtermer inden for forskellige, specialiserede områder.
  4. En vejledning i sprogbrug. Det er ikke Wikipedias opgave at fortælle, hvordan bestemte udtryk og lignende bruges. Men selvfølgelig er det tit meget vigtigt som led i en encyklopædi-artikel at fortælle, hvordan et ord bruges.
  5. En vejledning i brug af slang og fagjargon. Vi underviser ikke i bestemte udtryksformer – vi skriver en encyklopædi.
  6. Propaganda, støtteerklæringer eller reklame af nogen art. Men selvfølgelig kan en artikel fortælle objektivt om sådanne aktiviteter, så længe der anvendes et neutralt synspunkt. Gå til usenet eller start en blog hvis du ønsker at overbevise folk om fordelene ved dit yndlingssynspunkt – og held og lykke med det.
  7. Blot et middel til at afprøve anarkisme. At Wikipedia er et åbent, selvstyrende projekt, betyder ikke, at et af dets mål er at afprøve anarkistiske samfunds levedygtighed. Vores mål er at opbygge en encyklopædi, ikke at afprøve anarkiets grænser. Selvfølgelig er det ikke meningen med dette at benægte, at en stor del af vores succes netop skyldes vores åbenhed.
  8. Hverken fan- eller hadesider. Biografier og artikler om kunstværker formodes at være encyklopædi-artikler. Men selvfølgelig er kritisk analyse af kunst velkommen, hvis den er baseret på iagttagelser af selve kunstværket.
  9. Personlige afhandlinger som faststår dine uforbeholdne meninger om et emne. Meningen med Wikipedia er at samle menneskelig viden, ikke at tjene som et middel til at gøre personlige meninger til en del af den menneskelige viden. I det usædvanlige tilfælde, hvor et enkelt individs meninger er vigtige nok til at blive diskuteret, er det at foretrække at lade andre mennesker, som disse meninger er vigtige for, skrive om dem. Selvfølgelig er afhandlinger om emner, som relaterer sig til Wikipedia, velkomne på Meta-Wikipedia. Wikinfo er en forgrening af Wikipedia, som tilskynder til personlige meninger i artikler.
  10. Førstehåndsforskning – såsom at foreslå teorier og løsninger, originale ideer, definere udtryk, lave nye ord og så videre. Hvis du har forsket inden for et emne, så offentliggør dine resultater i sædvanlige videnskabelige tidsskrifter eller andetsteds på internettet. Wikipedia vil rapportere om dit arbejde, når det bliver en del af den accepterede menneskelige viden.
  11. En samling af lister over løst forbundne emner såsom citater, aforismer eller personer. Men selvfølgelig er der intet galt i at have lister, hvis deres indhold er kendt, fordi det er forbundet med eller har bidraget væsentligt til emnet for listen. Hvis du ønsker at bidrage med citater, så brug Wikiquote, Wikipedias søsterprojekt.
  12. Rene samlinger af eksterne henvisninger. Men selvfølgelig er ikke noget galt med at tilføje lister med henvisninger og lister med online-referencer, som du har brugt ved skrivning af en artikel.
  13. Rene samlinger af interne henvisninger. Men selvfølgelig er der ikke noget galt med henvisningssider, når en titel på en artikel er flertydig; og selvfølgelig kan det være fordelagtigt at lave lister med relevante, interne henvisninger, da dette kan bibringe med nyttig information og hjælper med at finde vej.
  14. Rene samlinger af kildematerialer, såsom hele bøger eller kildetekster, originale historiske dokumenter, breve, love, proklamationer og andet kildemateriale, som kun er nyttigt, når det præsenteres med dets fulde og uforandrede ordlyd. Men selvfølgelig er der ikke noget galt i bruge frit tilgængeligt kildemateriale til at tilføje faktuelt indhold og originale formuleringer til en artikel. Komplette kopier af frit kildemateriale bør i stedet indsættes i Wikisource.
  15. Rene samlinger af fotografier eller andre billeder uden ledsagende tekst. Hvis du kun er interesseret i at bruge et billede i en artikel, men ikke ønsker at skrive en forklaring om, hvad det forestiller, eller hvorfor, der bør være en artikel om det, bør der måske slet ikke være en sådan artikel. Deling af frie billeder kan ske på Commons.
  16. En personlig hjemmeside og/eller fillager. Wikipedianere har deres egne personlige sider, men de skal bruges til at arbejde med encyklopædien. Hvis du leder efter en personlig hjemmeside, som ikke er relateret til encyklopædi-arbejde, er der mange udbydere af gratis hjemmesider på internettet. Hvis du lægger filer op, læg da venligst kun filer op, som hører til encyklopædi-artikler; alt andet vil blive slettet.
  17. En nyhedsrapport. Wikipedia bør ikke indeholde artikler om dagsaktuelle nyheder. Men selvfølgelig er det en glimrende ide at lave encyklopædi-artikler om emner, der er aktuelle i nyhedsmedierne – se aktuelle begivenheder for eksempler. Wiki-processen er god til gennem samarbejde at skabe altid opdaterede artikler om aktuelle begivenheder med historisk betydning, men artiklerne skal skrives som encyklopædi-artikler. Når man opdaterer artikler med aktuelle nyheder, bør man bruge datid og formulere sig, så indholdet stadig vil give mening, når det læses flere år senere.
  18. En genealogisk eller biografisk opslagsbog eller telefonbog. Biografiske artikler bør kun skrives om mennesker med en vis grad af berømmelse eller fortjenestfuldhed. Én pejling for fortjenestfuldhed er, om vedkommende har været nævnt i flere uafhængige, eksterne kilder (enten på eller uden for internettet). Men selvfølgelig kan mindre personligheder nævnes i andre artikler. Se Wikipeople (på engelsk), hvor der er foreslået et projekt om en genealogisk/biografisk opslagsbog. De mennesker, som vi skriver artikler om på wikipedia, bør være væsentlige eller på anden måde bemærkelsesværdige af én eller anden grund. Se Wikipedia:Kriterier for biografier for et udpluk af folk der pr. definition er notable.
  19. Et middel til reklame og selvpromovering. Det er en dårlig ide at bidrage til en artikel alene af den grund, at man har kommerciel interesse i et produkt eller en service, som er tilknyttet emnet. Kommercielle henvisninger er bestemt i orden, hvis de tjener til at identificere større selskaber med forbindelse til et emne, som for eksempel Aalborg Portland i forbindelse med cementproduktion. Mange anser det for en god ide ikke at begynde på artikler om sig selv eller med emner, som man har en stærk personlig interesse i. Nogle få kendte wikipedianere har bidraget væsentligt til encyklopædi-artikler om sig selv og deres bedrifter, og dette accepteres normalt efter nogen debat. Men selvfølgelig gælder de samme kvalitetskrav til sådanne artikler som til en hvilken som helst anden artikel. At lave overdrevent mange henvisninger og referencer til selvbiografiske artikler er ikke i overensstemmelse med Wikipedias ånd. Vær venligst opmærksom på, at Wikipedia ikke støtter nogen virksomheder og ikke har nogen partnerprogrammer eller lignende.
  20. En fagbog eller en ressource for erhvervsdrivende eller for andet end at lave en god encyklopædi. For eksempel bør en artikel om en radiostaion ikke opremse de kommende programmer, aktuelle aktiviteter, telefonnumre eller tilsvarende (selvom angivelse af betydningsfulde aktiviteter selvfølgelig er acceptabelt). Ydermere er diskussionssiderne for artikler til for at snakke om artiklen og ikke til for at udføre den form for forretning, som er emnet for artiklen.
  21. En liste med spørgsmål. En Wikipedia-artikel bør ikke udformes som spørgsmål – med eller uden svar. Skriv i stedet information som neutral prosa i de rette artikler. Du kan også overveje at skrive en Wikibog.
  22. En kogebog. Giv for eksempel ikke en nem opskrift på stegt ris, hvis du skriver en artikel om stegt ris. (Det hører til i WikiKogebogen). Skriv i stedet om, hvilke ingredienser som typisk anvendes, stegt ris' historie, typer af stegt ris, hvad forskellen er på stegt ris i Kina og Japan og så videre.
  23. Rejseguider. En artikel om Paris bør nævne steder som Eiffeltårnet og Louvre, men ikke telefonnummeret til dit yndlingshotel eller prisen på café au lait på Champs-Elysées.
  24. En spilguide. En artikel skal naturligvis forklare noget om, hvad spillet er og hvorledes det fungerer. Men at foretage indgående beskrivelser til f.eks., hvordan man optimerer sin spiller, bedst gennemfører baner eller have lister over genvejstaster er ikke særligt relevant. Sådanne vejledninger kan med fordel skrives på Wikibooks.

Det er helt i orden at fortsætte denne liste, efterhånden som vi opdager interessante nye måder ikke at skrive encyklopædiske artikler på. Når man tilføjer nye muligheder, bør man udtrykke sig så klart som muligt og give eksempler på tilsvarende, men tilladte emner.

Eksempler på, hvad folk anser for ikke at være encyklopædiske artikler på den engelske Wikipedia, kan ses i en:Wikipedia:Votes for deletion/Precedents.

Mulige forholdsregler som svar på overtrædelser af disse regler[redigér | redigér wikikode]

  • Ændring af indholdet (normal redigering)
  • Ændring af artiklen til en henvisning, men med bevarelse af artiklens historie
  • Fuldstændig fjernelse af artiklen, ofte efter diskussion på siden Wikipedia:Sletningsforslag. Hvis man vil opnå forståelse for, hvilke slags bidrag, der er i fare for at blive slettet, bør man følge diskussionen på den angivne side jævnligt.
  • Ændring af reglerne på denne side (selvfølgelig først når der er opnået enighed efter en passende diskussion med andre wikipedianere)

Virksomhedsartikler[redigér | redigér wikikode]

Følgende afsnit er en uddybelse af punkt 16 og 19 i afsnittet om artikler på denne side, da der er tendens til at omgå disse regler, når det gælder virksomheder. Flere og flere virksomheder beder ansatte om at oprette en artikel på Wikipedia. Grundene til dette (promovering, omtale, etc.) er irrelevante, summa summarum er, at det ikke er tilladt at skrive (være hovedforfatter) om noget, man selv er involveret i. Som ansat i en virksomhed er man involveret, hvilket betyder, at selv om man ikke indgår i virksomhedens pr-afdeling eller har nogen direkte fortjeneste ved at forfatte en artikel her, ikke må være hovedforfatter på artiklen. Virksomheden må dermed vente til andre ikke-involverede skriver artiklen.

Om indsættelse af eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Følgende afsnit er en uddybelse af punkt 6, 12, 19 og 20 i afsnittet om artikler på denne side: Wikipedia er ikke alene på internettet, og mange artikler indeholder derfor eksterne henvisninger dvs. links til andre hjemmesider med yderligere relevante informationer om de givne emner. Alt dog med måde og omtanke for de fleste emner er dækket af talrige hjemmesider, så det bør altid vurderes nøje hvilke, der skal medtages. Dog bør artikler om myndigheder, virksomheder, foreninger, museer etc. altid indeholde eksterne henvisninger til deres officielle hjemmesider. Tilsvarende er eksterne henvisninger til anerkendte databaser fast stof i nogle artikeltyper.

Derimod er indsættelse af eksterne henvisninger til egne hjemmesider normalt uønskede, da det er at betragte som reklame. Dette gælder uanset, om det er kommercielt eller ej, for som ved al anden skriven om sig selv gælder, at man aldrig vil kunne vurdere ens relevans neutralt, hvorfor man generelt bedes lade være. Undtagen er dog opdatering af disse eksterne henvisninger og ved kildeangivelse, hvor artiklens og kildens forfatter er identisk (da der ellers kunne opstå unødig mistanke om overtrædelse af ophavsretten).

For uddybning af normerne for eksterne henvisninger se Wikipedia:Eksterne henvisninger.

Se også[redigér | redigér wikikode]